Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#240791
Kefiren skrev:Er der nogen som kan fortælle mig hvilken OLED model ham her har? Ham har i hvert fald været mega uheldig med hans tv.

https://youtu.be/HTpCxM0Z-ZM
Jeg synes ikke umiddelbart, at det ligner burn-in. Hvis man kigger ca. 36 sekunder inde i videoen, så ligner det horisontale scan-linjer. Jeg vil gætte på, at skærmen har fået et tryk i de øverste hjørner under transport og det har beskadiget panelet.

Vi modtog jo også en EG960V sidste, som havde fået et tryk. Den fik horisontale scan-linjer, så vi måtte have fat i en ny til test.
Af humber
#240794
Det ligner en skade på tv og ikke Burn-in. Det der har jeg tit set på vores skærme der har fået en skade..

Jeg har haft mit E6 ca 4 uger nu og jeg har ikke set et eneste tegn på Burn-in. Dermed ikke sagt det kan ske men jeg har det ikke.
Af KBW
#269647
Har haft burn-in på mit 65b6, fik det byttet til b7 af Power da der ikke bar nogen panel på lager.

Sætter nu på Guide hvis tv2news skal være tændt i baggrunden.
Af Jeskpet
#279193
Efter at jeg har oplevet Burn-in på min Samsung Galaxy 6 Edge telefon (med AMOLED display), så er jeg nu blevet ekstra opmærksom på dette fænomen. Jeg er nemmelig samtidigt den lykkelige ejer af et LG Oled 55E6V, som er ca 2 år gammelt nu. Et TV som jeg har været og er ekstremt glad for, og som viser ganske fremragende billeder. Men træerne vokser åbenbart ikke helt ind i himlen, for efter at have studeret billedet nøje, så viser det sig, at der ved visning af røde og gule farver er "brændt" noget af bjælkerne fra tekst-tv ind i billedet :-( Det er ikke noget man ser umiddelbart, men ved helt røde billeder, så kan man svagt se et reklamebanner for "Billige og spændende rejsemål" brændt ind i billedet nederst på siden. Jeg har talt med en norsktalende kundeservice medarbejder hos LG i dag, som anbefalede at køre "Clear Panel Noise" programmet fra smart menyen på TVét, og dette har jeg gjort 3 gange i dag (tager én time at fuldføre). Dette skulle gerne resette alle pixels i panelet. Der er så bare det lille problem, at det ikke fungerer.. ikke på mit tv i hvert fald. Tvét er jo så smart, at det selv går over på en slags pausebillede der bevæger sig, når billedet har stået et stykke tid på samme sted, men dette sker desværre IKKE når du kører Tekst-tv... Og da tekst-TV side 100 + 110 er startsiderne, er disse 2 sider nok de "farligste" for Tvét.. Min udlægning er umiddelbart, at TVét så ikke kan tåle at brugeren f.eks. falder i søvn på sofaen med tekst-TV kørende. Det er i hvert fald bannerne fra tekst-TV side 110 jeg kan se (når jeg kigger kritisk) på mit TV billede... og DET skulle jeg nok aldrig ha gjort :-(