11. nov 2010, 22:58
#120263
Jeg checkede lige det tilsvarende testbillede på DVE HD Basics - og her er det beregnet til BT.709 (Rec.709). Det er et andet klip på skiven, der viser forskellen med BT.709 og BT.601 (NTSC) - så det er nok det samme på HD DVD-versionen.
Problemet med farvefiltrene er, at de er designet til at lade lyset komme igennem på en relativt specifik måde bestemt af filtrenes spektral egenskaber (med den begrænsning der nu engang er i forhold til produktionsmetoder etc.) - og samtidigt er lysudsendelsen fra forskellige paneler og panelteknologier meget varierende i deres spektrale sammensætning, og derfor er det ganske usikkert, om filtrene og panelerne matcher hinanden.
Derfor kan der sagtens være forskelle i hvor godt de tre grundfarver passerer igennem de respektive filtre og dermed hvor godt et billede de tegner af farvedekodningen. I og for sig bør man have samme forbehold overfor colorimetre, som også er baseret på farvefiltre modsat et spektrumradiometer, der måler den reelle spektrale sammensætning (hvor nøjagtigheden/opløsningen naturligvis afhænger af instrumentets konstruktion). Man kan forøge colorimeterets nøjagtighed ved at profilere op mod et spektrumradiometer før anvendelsen (pr. panel).
Mht. hvidbalancen: Der kan være synlige forskelle mellem apparater - og specielt vil der alt andet lige kunne være forskelle som funktion af drifttiden, da de tre fosfortyper (R, G og B) ikke ældes lige hurtigt.
Der kan laves automatik, som trinvis forsøger at justere hvidbalancen på plads som funktion af drifttiden (det er angiveligt det Panasonic gør) eller som funktion af afsat energi (som Pioneer efter sigende gjorde). Justeringen kan ske i større eller mindre doseringer.
For ikke at forvirre andre læsere, er det lige nødvendigt at notere sig, at det viste testbillede ikke kan bruges til at justere hvidbalancen - det er beregnet til justering af farvedekoderen og evt. farvestyrken (TINT/HUE/COLOUR).
Det er umuligt at sige, om du har ramt rigtigt mht. hvidbalancen uden måleinstrumenter - og justering af G-gain/cut var også kun ment som et eksperiment, da man oftest vil justere på R og B frem for G, hvor det er muligt (man kan sige, at en nedjustering af G svarer til en samtidig opjustering af R+B).
Mht. banding-problemet er det svært at sige, hvad der er galt, når det er alle kilder, der driller. Man _kan_ forestille sig en meget skæv justering af hvidbalancen kan indsnævre dynamikområdet og medføre en form for klipning og dermed banding - men så er vi ude i noget mere avanceret kalibrering. Tilbage står naturligvis også muligheden af, at du er mere opmærksom på problemet end de fleste, som du selv er inde på.
Problemet med farvefiltrene er, at de er designet til at lade lyset komme igennem på en relativt specifik måde bestemt af filtrenes spektral egenskaber (med den begrænsning der nu engang er i forhold til produktionsmetoder etc.) - og samtidigt er lysudsendelsen fra forskellige paneler og panelteknologier meget varierende i deres spektrale sammensætning, og derfor er det ganske usikkert, om filtrene og panelerne matcher hinanden.
Derfor kan der sagtens være forskelle i hvor godt de tre grundfarver passerer igennem de respektive filtre og dermed hvor godt et billede de tegner af farvedekodningen. I og for sig bør man have samme forbehold overfor colorimetre, som også er baseret på farvefiltre modsat et spektrumradiometer, der måler den reelle spektrale sammensætning (hvor nøjagtigheden/opløsningen naturligvis afhænger af instrumentets konstruktion). Man kan forøge colorimeterets nøjagtighed ved at profilere op mod et spektrumradiometer før anvendelsen (pr. panel).
Mht. hvidbalancen: Der kan være synlige forskelle mellem apparater - og specielt vil der alt andet lige kunne være forskelle som funktion af drifttiden, da de tre fosfortyper (R, G og B) ikke ældes lige hurtigt.
Der kan laves automatik, som trinvis forsøger at justere hvidbalancen på plads som funktion af drifttiden (det er angiveligt det Panasonic gør) eller som funktion af afsat energi (som Pioneer efter sigende gjorde). Justeringen kan ske i større eller mindre doseringer.
For ikke at forvirre andre læsere, er det lige nødvendigt at notere sig, at det viste testbillede ikke kan bruges til at justere hvidbalancen - det er beregnet til justering af farvedekoderen og evt. farvestyrken (TINT/HUE/COLOUR).
Det er umuligt at sige, om du har ramt rigtigt mht. hvidbalancen uden måleinstrumenter - og justering af G-gain/cut var også kun ment som et eksperiment, da man oftest vil justere på R og B frem for G, hvor det er muligt (man kan sige, at en nedjustering af G svarer til en samtidig opjustering af R+B).
Mht. banding-problemet er det svært at sige, hvad der er galt, når det er alle kilder, der driller. Man _kan_ forestille sig en meget skæv justering af hvidbalancen kan indsnævre dynamikområdet og medføre en form for klipning og dermed banding - men så er vi ude i noget mere avanceret kalibrering. Tilbage står naturligvis også muligheden af, at du er mere opmærksom på problemet end de fleste, som du selv er inde på.
Det er jo tit sådan at når man først har fået øje på et problem, kigger man jo også konstant efter det. Det må jeg hellere vænne mig af med 
