Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: Samsung 173p - FlatpanelsDK

Test: Samsung 173p

|

Indledning

Samsung er efterhånden en af de største producenter, både af paneler, men også af slutprodukter. Jeg har denne gang fået den utrolig gennemførte Samsung 173p til test. Skærmen er baseret på Samsungs egen PVA paneltype, som er kendt for at levere et utroligt højt kontrastforhold.
Et stort plus er også, at skærmen er dækket af Samsungs Zero-Bright-Pixel garanti, hvilket vil sige, at hvis der bare forekommer en lysende pixel, kan man få skærmen ombyttet.

Specifikationer:

Panelstørrelse:17"
Opløsning:1280x1024
Responstid:25 ms
Overdrive:
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:270 cd/m²
Farveunderstøttelse:16.7 Millioner farver
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178°/178°
Dotpitch:0.264 mm
Panelnummer (Type):LTM170E6-L04 (PVA)
  
Strømforbrug:40W
Vægmontering: (Vesa 75)
Størrelse (HxBxD): 38.2cm x 23.6cm x 39.5cm
Vægt6 kg.
  
Justeringsmuligheder

 

· Tilt (>120°)
· Swivel
· Højde (7 cm)
· Pivot (180°)
  
Indbyggede højttalere:
  
Indgange 
· VGA
· DVI
· Audio (type)
· SCART
· S-VHS
· HDMI
· Andet  
  
Medfølgende kabler  
· strøm
· VGA
· DVI
· Audio (phono)
· USB upstream
· S-VHS
· HDMI
  
Medfølgende software:

Driver CD, MagicTune

Pixelgaranti:Zero Bright Pixel (3 år)
Diverse:Vægbeslag

I skærmen finder man Samsungs PVA (LTM170E6-L04) panel.
Samsung oplyser dog nogle fejlagtige informationer om skærmen i få datablade, og jeg formoder at det i sin tid har været idéen, at skærmen skulle komme med et TN panel. Det er dog ikke tilfældet. Skærmen er kun lavet med PVA panelet, hvilket er bekræftet mange steder og panelet er meget karakteristisk for en VA variant.

Skærmen overholder VESA 75mm standarden, så det er muligt at købe et lidt mere fleksibelt vægbeslag end det der medfølger, som kun tillader, at man sætter skærmen helt op ad en flad væg.

De første indtryk:

Skærmens design er meget gennemført. Foden og frontpanelet har en aluminiumslegering, som ser imponerende luksuriøst ud. Foden er noget er det kønneste jeg endnu har set på en fladskærm og giver et solidt basis når den skal tiltes. Skærmen kan tilt justeres direkte på foden og oppe ved selve skærmens montering på foden. Det giver god mulighed for at justere skærmen, og den kan endda sættes helt ned og flugte med bordet (Se billeder nedenfor).

Under selve foden er der er drejeskive, så man også let kan rotere skærme. Derudover er pivot muligt, men lidt besværligt, da man ikke kan dreje skærmen uden at hjørnet rammer bordet, så det er altså nødvendigt at dreje den lidt bagover først. Det er lidt en skam, da den ellers har en fornuftig ergonomi. Faktisk kan skærmen ikke kun drejes til 90 grader, men faktisk helt om i modsat stilling position.

Skærmen her en ekstern strømforsyning og stikkene sættes direkte i foden.

Alle knapper på frontpanelet er fjernet bortset fra tænd/sluk knappen. Tænd/sluk knappen er berøringsfølsom, hvilket giver en rigtig fed effekt. Indstillingsknapperne er fjernet, så nu skal indstillingen ske vha. det medfølgende MagicTune program, dog autojusterer skærmen sig selv når man tænder den. MagicTune fungerer forbløffende godt og OSD (On Screen Display) er derfor ikke en mangel.

Forud for testen:

Bemærk at skærmen gennem testen, testes med DVI tilslutning, dog vil kvalitetsforskellen på denne og den analoge omtales senere. Grafikkortet er et Radeon 9600XT

Skærmen vil blive testet i Monitortest. Ydermere bliver den også vurderes ud fra hjælpeværktøjet her på siden. Herefter testes den i praksis i hurtige spil med både mørke og lyse øjeblikke.
Jeg vil også foretage en referencesammenligning med ViewSonic VP181b.

Farver, tekst, kontrastforhold og lysfordeling:

<å>Farverne må siges at være nogle af de mest imponerende jeg endnu har set. PVA panelet synes lysstærk ved første øjekast, men det er faktisk kun positivt efter få minutters brug, hvor man indser hvordan f.eks. farverne rød, gul, blå etc. står meget mere virkelighedsnære end på mange andre skærme. Farvernes intensitet er fantastisk. Det gode kontrastforhold er også tydeligt fra start. Hvid er rigtig hvid og sort har en god dybde. Der kan skelnes i langt de fleste hvide og sorte nuancer og på online hjælpeværktøjets forside kan der, efter mindre indstillinger, godt skelnes mellem langt de fleste nuancer, hvor 1 % skridt dog kan være svære at observere, primært de hvide.
Tekst står virkelig skarpt og er let læselig. I den scrollende tekst i hjælpeværktøjet her på siden forekommer der meget lidt forringelse, og teksten er stadig fuldt ud læsbar.

Flydende farveovergange er rigtigt gode. Her er der nogle billeder, hvor reference skærmen står ved siden af:

Samsung 173p ses til venstre. Bemærk hvordan selve dynamikområdet og kontrastforholdet udformer sig.
NB. Kameraet gør, at overgangen ser lidt anderledes ud end i praksis. Længst mod højre i de to farveovergange på Samsung 173p ser det ud som om, at farverne bliver hvide, men det er faktisk her den pågældende farve er allerkraftigst og her der er størst forskel på de to skærme.

Lysfordelingen på skærmen er virkelig god. Lyset skinner ikke igennem panelet selvom det er helt mørkt både i lokalet og på skærmen. Det bliver aldrig et problem i praksis, hverken i film eller arbejde i mørke. Se billeder herunder:

Skærmen til venstre er Samsung 173p og skærmen til højre er referenceskærmen ViewSonic VP181b.
Bemærk hvordan Samsung 173p til venstre, specielt på det øverste billede, stort set går i et, med det mørkelagte rum.

Skærmen interpolerer overraskende godt i enhver opløsning. Der ses kun minimale skygger på tekst, og billeder står stadig meget skarpt. I spil og film ses det næsten ikke, at skærmen rent faktisk kører i en anden opløsning.

Panelet har ingen pixelfejl.

Responstid:

Ved at teste skærmen med denne sides online hjælpeværktøj, ses det at panelet har en del længere rise tid end fall tid. Der forekommer værst slør i farveovergange, men det er også tydeligt i en sort-hvid overgang. Det er ikke unormalt at en VA skærm har en høj gennemsnitlig responstid, og den reelle responstid i farveovergange ligger typisk ret højt. Skærmen har ingen responstidsforbedrende teknologi. Samsung har dog deres egen, som hedder Magic Speed, men den bliver først introduceret i mange af de kommende modeller.

Men hvordan udformer det sig i praksis:

Slør er så markant i hurtige spil, at man næppe kan anbefale skærmen til hurtige spil, som Counter-Strike eller Unreal. Igen ser man forskellen mellem rise og fall tiden og det er tydeligt at rise tiden er længere for når et nye objekt skal tegnes, f.eks. i NFS Underground 2, da forekommer der slør foran objekterne, hvilket giver en sløret effekt på f.eks. skilte, biler der passerer og lamper. Der ses også slør efter objekter, og ind i mellem kan der forekommer små slørhaler på bevægende genstande.
Den normale bruger kan dog godt blive tilfredsstillet af skærmens evner. Hvis man ikke spiller hurtige spil, så er problemet ikke større end, at man kan bemærke lidt slørede objekter. Det sker ikke i de langsomme overgange, men kun i de hurtigere.
Så til seriøse og krævende gamere er det ikke et oplagt valg, men til personen, som kan finde på at starte et adstadigt spil op en sjælden gang, er det ikke nogen seriøs hovedpine og det gør ikke spil uspillelige.

Film (og betragtningsvinkel):

Betragtningsvinklerne er gode både vertikalt og horisontalt. Det, som egentlig bemærkes når man står langt ude til siden, er at skærmens kontrastforhold og dynamikområde svinder lidt ind. Det bliver derved sværere at skelne mellem lyse nuancer, men det er ikke noget større problem. Egentlig ses det kun i nogle farver, f.eks. bliver en meget lyseblå himmel tættere på hvid og en meget rød nuance kan blive lidt lys rød. Hele billedet på skærmen bliver dog en smule lysere når man står meget yderligt.
Betragtningsvinklerne er altså absolut gode og nogle af de bedre jeg har set.
Ved filmfremvisning står farverne meget klart og ægte og slør bemærkes næsten ikke. Der kan forekomme en smule uklare objekter ved meget hurtige bevægelser, men derudover vises film fuldstændig tilfredsstillende.
Der forekommer ikke den glitrende effekt, som kan opstå pga. FRC (Frame Rate Control) på TN paneler, da der sidder et PVA panel og alle farver er viselige uden kompensation.

Digital <-> Analog:

Forskellen på VGA og DVI kvaliteten er slående. Selv med et godt afskærmet VGA kabel, som er forholdsvist fri fra støjende kilder, forekommer tekst at være en smule mere utydeligt. Farverne er ikke helt så ægte, men en smule udtværede, trods indstilling i MagicTune. Skærmen virker en smule mat med VGA i forhold til DVI tilslutningen.
Det er dog svært at give en entydig fortolkning af problemet, da det med stor sandsynlighed også vil udforme sig forskelligt fra én omgivelse til en anden, men når man har set hvad skærmen i praksis kan præstere ved at køre DVI, så nøjes man ikke med VGA tilslutningen.
Billedet ved VGA er ikke decideret dårligt, men ikke optimalt.

Referencesammenligning:

I sammenligningen var Samsung 173p tilsluttet DVI udgangen på grafikkortet og VP181b til VGA udgangen.
Reference skærmen er som nævnt en ViewSonic VP181b med et 30 ms IPS panel. I hurtige bevægelser har Samsung 173p en bagdel i farveovergange, hvor forskellen hælder til 173p's fordel i sort-hvid overgange, men forskellen i sort-hvid er ikke markant.

Hvad angår farver, så er der en markant forskel. ViewSonic VP181b's panel kommer ikke op i nærheden af hvad Samsung skærmen formår at fremvise. Der er tydelig forskel og farverne er langt mere ægte på 173p samtidig med at det reelle kontrastforhold også er langt bedre. 173p skelner tilmed bedre mellem tætliggende hvide og t&


Flere anmeldelser

Test: Canvas

31 May 2024 |

Test: 98" TCL C805 (MQLED80)

01 Mar 2024 |

Test: Panasonic MZ2000 (MLA OLED)

23 Feb 2024 |

Test: Sony A95L (QD-OLED)

21 Dec 2023 |