Tv-branchen er nogenlunde tilfredse med det politiske kompromis, der betyder at streamingtjenester skal betale et kulturbidrag på 2%, hvilket er langt fra de 6%, den tidligere regering ønskede.

Den tidligere regering lancerede for ét år siden en ambition om at indføre et 6% kulturbidrag – eller streamingskat – som streamerne skulle betale for at sikre, at de bidrager til produktion af nye danske film, fiktionsserier og dokumentarer.

Dét forslag medvirkede i 2022 til en middelsvær krise på det danske tv-marked. 


Kompromis godt modtaget de fleste steder
I juni 2023 kom så et bredt politisk kompromis fra den nye regering, som mange af aktører godt kan leve med, om end der ikke jubles alle steder. 

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik ny medieaftale for 2023-2026 med et meget lavere kulturbidrag, kombineret med et incitament til investeringer. Det vil sige, en anden tilgang end det oprindelige forslag. 

- "Vi forpligter streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og vi tilgodeser de tjenester, der rent faktisk investerer i dansk indhold," lød det fra Kulturminster Jakob Engel-Schmidt, (M). 

Den vedtagne "kulturbidrag" model påbyder streamingtjenester til at betale et bundbidrag på 2% af deres omsætning i Danmark til en pulje, der skal styrke dansk produktion. Hvis en streamingtjeneste investerer under 5% af sin omsætning i Danmark i dansk indhold, pålægges tjenesten at betale yderligere 3%. Hvis tjenesten allerede investerer 5% i dansk indhold, så gælder minimumsskatten på 2%.

Ordningen skal dog godkendes indenfor rammerne af EU-retten før den kan indføres i Danmark. 


Incitament til dansk investering god løsning
Flere af de centrale brancheaktører er godt tilfredse med det politiske kompromis, der opfattes som fair og brugbart. Og som sikrer ro på markedet. 

Producentforeningen, der oprindelig ønskede en noget højere streamingskat, nikkede godkendt til den nye aftale. 

- "Det giver streamingtjenesterne et meget klart incitament, som vi tror på betyder, at der vil blive produceret mere i Danmark," sagde direktør Jørgen Ramskov til Journalisten. 

- "Det giver en afbalanceret løsning, at streamingtjenesterne på den ene side skal bidrage til finansieringen af nyt dansk indhold, og at de på den anden side også får et incitament til at investere i nye programmer og serier. Det gamle kulturbidrag var ren skat – der var ikke noget incitament til at investere," forklarede han. 


 EU pålægger streamingtjenester at have europæiske indhold og Danmark pålægger dem snart at investere i dansk indhold. Illustration: Flatpanels

TV 2s direktør Anne Engdal Stig Christensen udtrykte lidt blandede følelser for aftalen, men hun kaldte det positivt, at der blev landet en bred aftale, som nu ventes at give tv-branchen arbejdsro. 

- "Selvom vi som udgangspunktet synes, at det er unaturligt, at man som dansk virksomhed skal beskattes, når man i forvejen laver så meget dansk indhold, så har vi for længst accepteret, at det er sådan," sagde Anne Engdal Stig Christensen om kulturbidraget til Mediawatch. 

Medieaftalens kompromis balancerer hensynet til særligt at skabe danske film, samtidig med at det fortsat er attraktivt for streamingtjenester at investere i dansk indhold, påpegede Nordisk Film.

- "Aftalen rummer et godt og realistisk kompromis, der balancerer det globale mediemarked med udviklingen af dansk kultur," sagde adm. direktør, Allan Mathson Hansen. 
 

De 100 mio. burde findes på Finansloven
Andre aktører og interessenter var mindre begejstrede, ikke mindst streaminganalytiker Claus Bülow Christensen, der før har været skeptisk: 

- "Det er pinligt, at Danmark åbenbart ikke selv har råd til at støtte sin filmkultur. Branchefolk kunne (i stedet) have kæmpet for at dansk film skulle have f.eks. 100 millioner kroner fra finansloven, hvilket burde have været muligt, nu hvor der spares 60 millioner på at lukke ned for 24Syv," skriver Claus Bülow Christensen med henvisning til, at Dab-radioens koncession udløber i marts 2024. 

 Læs også: Streaming-skat: Får mediebrugere mere og bedre tv-drama?

Streaminganalytikerens skarpe kritik bunder i, at globale streamingtjenester på eget initiativ har investeret solidt i Danmark, indtil en rettighedskonflikt, som tv- og filmbranchen selv fremkaldte, satte meget i stå sidste år. 

- "Hvis de store amerikanske streamingtjenester nu vælger bare at droppe produktion i Danmark helt, kan de blot betale de 5% og sende regningen videre til kunderne. Det vil give et par hundrede millioner kroner til dansk film og tv-produktion, betalt af danske streamingkunder. Det lyder jo meget godt, men i det scenarie får vi ingen investeringer fra de amerikanske tjenester," skriver Claus Bülow Christensen.

Han minder om, at før konflikter i 2022 satte alt i stå, fik Danmark investeringer fra Viaplay, HBO Max og Netflix i størrelsesordenen 900 millioner kroner gennem 2020 og 2021. 

- "Hvis de aktører fortsat vil bruge så mange penge, kan de nu vælge at bruge dem i Norge, Sverige og Finland, hvor der også er gode skatterabatter på 25% at hente."


Skat går fra produktionsbudgettet
Hos den internationale streamer med nordiske rødder, Viaplay, nærlæser man stadig den politiske aftale og de potentielle konsekvenser, men man er ikke imponeret over kompromiset. 

- "Viaplay Group er en af ​​de største investorer i dansk indhold, og vi har ydet betydelige bidrag til den lokale kreative branche gennem de seneste 30 år. Hver krone, der betales som afgift, vil betyde en krone mindre investeret i mangfoldigt indhold af høj kvalitet, og det vil øge omkostningerne til vores planlagte projekter markant. Det sker på et tidspunkt, hvor den danske produktionssektor allerede er under pres, og mange dygtige mennesker i alle dele af branchen står over for økonomiske udfordringer," siger Viaplays Nordic Group Chief Commercial Officer, Filippa Wallestam, i en udtalelse sendt til Flatpanels.

 Læs også: Momsbombe under tv-pakker spøger igen: Kan give dyrere tv-pakker

Hun minder videre om, at Danmark fortsat mangler produktionsfremmende ordninger á la dem andre nordiske lande har. 
 
Om streamingskatten (kulturbidragsordningen)
Der indføres en kulturbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-streamingtjenester til at bidrage til dansk indholdsproduktion, og som samtidig tilgodeser de tjenesteudbydere, der investerer i dansk indhold. Ordningen bygger på følgende elementer:
- Alle on demand-streamingtjenester rettet mod et dansk publikum betaler et fast
finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres omsætning i Danmark.
- On demand-streamingtjenester, der investerer 5 pct. eller mere af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, opfylder via investeringen den samlede kulturbidragspligt og skal ikke betale yderligere.
- On demand-streamingtjenester, der investerer under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, betaler – i tillæg til det faste bundbidrag – et tillægsbidrag på 3 pct., så disse tjenester i alt betaler et finansielt kulturbidrag på 5 pct. af deres omsætning i Danmark.
- Det finansielle bidragselement i den nye kulturbidragsordning vil generere et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, herunder til produktion af nye danske film, fiktionsserier og dokumentarer.
- Ordningens nettoprovenu (efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud samt fradrag af omkostninger til ordningens administration) forventes anvendt med 20 pct. til støtte til public service-formål (dokumentarer og serier) og 80 pct. til filmstøtteformål (spillefilm og dokumentarfilm), idet der vil blive taget stilling til den endelige fordeling i forligskredsen, når provenuet er kendt.
- Fordelingen tilstræber, at ordningen bedre skal balancere støtten ift. tendensen i markedet i dag, hvor der ses større interesse i at investere i serier frem for film.
- Det undersøges, om bidragsprovenuet kan tilføres og udmøntes gennem de eksisterende støtteordninger iht. EU-retten, eller om der alternativt skal oprettes en ny separat pulje.
- De administrative omkostninger afholdes af bidragsprovenuet.
- Der tages forbehold for, at ordningen kan godkendes inden for rammerne af EU-retten, herunder AVMS-direktivet og statsstøttereglerne samt OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi.
- Forligspartierne understreger, at bidragselementet er målrettet streamingtjenesterne og ikke rettighedshaverne. 
 Flatpanels