Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af jakobdam
#49021
Lidt forhistorie...

Nå, så blev det endeligt tid til at finde en ny computerskærm. Min ellers trofaste LG L2010T (S-IPS panel, 16ms, kontrast 500:1, lysstyrke 250 cd/m2).

En ting jeg er blevet forvænt med, er det ultralave input lag som LG'en gav; det ligger omkring de 10-20ms, og generelt ser man ikke glinting eller andet stads, som flere nymoderne paneler byder på pga. Overdrive, forkert justeret RTC osv...

Kontrasten er til gengæld efter nutidens standarder, ret ringe. Det udmærker ikke så meget hvis der er nok baggrundsbelysning, men i mørke rum bliver især sortniveauet pinligt ringe.

Lysstyrken vil mange nok også falde over, men sandheden er, at de fleste nymoderne også havne omkring de 230-270 cd/m2 efter kalibrering, ofte faktisk omkring de 120-150 cd/m2. Farvegengivelsen på LG'en var supergod, men efter nutidens standard kun over middel. Vi taler et S-IPS panel i 3. generation så vidt jeg husker, og der er sket meget sidenhen.

Vinkler er, pga. S-IPS-panelet, rigtigt flotte. Dog kommer der et lettere hvidt slør på ekstreme vinkler, hvilket i dag undgås ved hjælp af A-TW polfilteret. A-TW har dog også en negativ sideeffekt, og derfor betyder den ikke alverden for mig at have med, da den i mine øjne er en bytte-bytte købmand feature...

Homogeniteten er til gengæld til at lukke op og sk*de i, den er ringe - men skærmen kostede også kun 4.150 kroner dengang, hvilket var billigt for en 20.1" S-IPS i sin tid (februar 2006).


-------------------------------------------


De nominerede...

Nu om dage kigger jeg kun efter S-PVA og S-IPS, samt diverse varianter herunder.

Efter at være blevet skræmt en del af den Dell 2407WFP'er jeg sidder ved på arbejde (S-PVA), som jeg vil betegne som ubrugelig til actionspil (23-46ms input lag) så har jeg kryet lidt ved de ellers populære EIZO-skærme.

Ikke desto mindre så min liste således ud efter noget tids gransken:

Philips 230WP7NS - S-IPS - DKK 3.600,-
=> Den var hot engang, men i dag er den svær at finde. Derudover er den et ældre panel fra 2004-2005, ligesom Apple Cinema 23" der har samme panel. Positivt er det dog, at input lag er nede omkring ½ frame, ligesom for Apple Cinema - og billedkvaliteten er overordnet stadigvæk et lille step op fra min nuværende LG.

EIZO S2431WK - S-PVA - DKK 5.600,-
=> Lækker skærm der oftest anbefales, med høj kontrast på 1000:1 og 6ms respons. Min anke med den er dog usikkerhed omkring input lag, som jeg mistænker at være kun en smule bedre end EIZO HD2441WT, der på trods af EIZOs selvproklamerede superspecifikationer, er uacceptabelt i mine øjne.

EIZO HD2441WT - S-PVA - DKK 7.800,-
=> Efter min mening, ikke så meget bedre end S2431'eren, så der ville jeg i sidste ende hellere sparre pengene. HD2441WT lovede ellers godt, men EIZOs "nul input lag" har vist sig at være 24-40ms i praksis. Gengivelse af 72% af NTSC-spektret er ok, men ikke flot - uagtet at man jo ikke i praksis kan bruge dette tal til så meget. Det skal dog nævnes at CRT gengiver omkring 85% af NTSC, så det ville være rart at komme derop omkring.

EIZO CG241WK - S-PVA - DKK 12.200,-
=> Her rammer vi lige over min smertetærskel på pris, så selvom skærmen byder på supermange lækre fede features til grafikeren, så er jeg ikke lige parat til at ofre oppe i dette prisleje.

NEC 2690WUXi - H-IPS m/ A-TW pol - DKK 8.800,-
=> Jeg ville hvis jeg strakte mig, lige akkurat kunne overkomme denne vidunderskærm med 12-bit Look-Up Table. Jeg har dog to problemer som gør at jeg ikke kan acceptere denne ellers fine 25,5" skærm; Input lag på 32,5 ms i snit samt at folk klager over at den støjer en del.

HP LP2475W - H-IPS uden A-TW - DKK 4.200,-
=> Super pris for en skærm med 2008-panel (egentlig december 2007) og som balancerer sig flot i tests. input lag er 10-40ms, med gennemsnit på 25ms. Det er acceptabelt, dog uden at være superbt. For et IPS-panel at være, er sortniveauet rigtigt godt. Her på Flatpanels.dk i testen for HP LP2475W har man nået 0,37 cd/m2, men kalibrerer man ud fra lavere lysstyrke til et rum uden direkte vindueslys, kan man opnå 0,17 cd/m2!!! Og det laveste man kan opnå, er 0,13 cd/m2 selvom dette tal opnås ved brightness 0.
6ms panelet har iøvrigt vist sig at være samme 5ms panel som Hazro bruger i visse af deres skærme... 72% af NTSC gengives ifølge HPs egne specifikationer, men faktisk er vi oppe på 92% af NTSC, idet de 72% kun specificerer hvad den i sRGB-mode opnår!!!

Lacie 324 - S-IPS - DKK 7.500,-
=> Vi er igen oppe i de lidt giftige priser, men får til gengæld også en skærm med 10-bit LUT. 47ms input lag i snit, gør den dog uegnet til andre end fotografer, i mine øjne. Uagtet at kontrast, sortniveau og farver, alle er perfekte (efter nutidens standarder). Denne skærm betragter jeg som et bedre bud end den dyrere EIZO og ligeledes NEC'en.

Fujitsu-Siemens P-26W - DKK 5.700,-
=> En god pris, men jeg kunne simpelthen ikke finde nok "hands-on" information om den. På papiret tilbyder den 102% gengivelse af NTSC, men jeg tør ikke løbe an at købe noget jeg ikke kan se nogen oplysninger om, andet end hvad producenten opgiver. Jeg er heller ikke lige moden på at bestille skærme hjem i flæng for at skulle returnere dem.

Apple CINEMA 23" er for dyr ift. dens performance nu om dage, og 24"'eren lader åbenbart vente på sig. Ellers et interessant bud, ud fra dens LED-baggrundsbelysning. Kunne meget vel være den jeg ville vælge i sidste ende, hvis den ellers var på markedet. De 6.600 den koster, er jo også fint til at betale. Langsom 14ms respons for begge skærme, taler dog ikke lige i deres favør.


-------------------------------------------


Bestilling...

Dommen er faldet på HP LP2475W.

Se evt. Flatpanels-anmeldelsen her:
http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?misc ... 1226485178

Der er nok ikke mange der vil betvivle at det ser ud som guf.

Til de der er interesseret i en mere dybdegående gennemgang af spil og responstider, kan nævnes dette link:
http://www.tftcentral.co.uk/reviews/hp_lp2475w.htm

Jeg ender nok med at bestille den her senere i dag, og så må vi se - når den kommer skal jeg nok få lavet noget test og smidt op her :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#49041
Som altid nogle gode velovervejede betragtninger, som mange sikkert vil kunne få glæde af.
Af Niemi
#49231
Fremragende læsning, fagligt, godt struktureret og du dækker stort set alle de skærme jeg har overvejet. (Bortset fra jeg går og drømmer om en 30")

Jeg står selv og hælder meget til at købe Dell's UltraSharp 2408WFP nu de har den på tilbud til 4600kr.

Du kommer kort ind på 2407 modellen, men kan du uddybe hvorfor du valgte HP LP2475W fremfor Dell's UltraSharp 2408WFP?

Tusind tak. :p
Brugeravatar
Af jakobdam
#49232
S-PVA panelet gør det godt i 2008'eren mht. farvepræcision, sortniveau - og faktisk også betragtningsvinkler, af en ikke-IPS-arkitektur at være.

Input lag er dog håbløst - omkring 65ms i GENNEMSNIT! Peak er oppe omkring 100ms, hvilket er nok til at du i spil kan opleve at blive slået ihjeld af en fjende der kan se dig foran sig, mens du stadigvæk glor på en mur.

Derudover lider den lidt af inverse ghosting.

Sortniveau for Dell 2408'eren kan nå ned på 0,18 cd/m2, og bevarer kontrasten over 670:1 hvilket er godt gået.

Selve baggrundsbelysningen er pæn og jævn, men sidder man foran den, vil man kunne se enten et magenta eller grønt skær i siderne (alt efter hvordan din skærm er kalibreret). Det synes at være gennemgående for alle 2408'ere, og henledes ofte til noget i skærmens antireflektive coating.

Den lider også af en smule color banding, omend ikke i samme grad som de tidlige 2407'ere med Faroudja-kredsløb.

Dette, kombineret med at jeg er ved at være træt af Dell generelt, gjorde samlet set at jeg fravalgte 2408'eren...
Af Niemi
#49276
Spændende.

Har du modtaget skærmen? Hvor købte du den fra?
Brugeravatar
Af jakobdam
#49277
Jeg købte fra Getmore, og jeps - den venter på posthuset på mig LIGE NU :D

Om 1 time henter jeg den...

så skal jeg lige hjem til en pige og undervise hende i klaver .... (lad os så høre den der ips-skala... med 6ms latency... kom frisk!)

- min seng finder jeg nok ikke ud af hvordan føles i nat, hvem har brug for søvn når man har fået nyt legetøj :)
Af Niemi
#49278
Jeg købte fra Getmore, og jeps - den venter på posthuset på mig LIGE NU
Nice!
så skal jeg lige hjem til en pige og undervise hende i klaver .... (lad os så høre den der ips-skala... med 6ms latency... kom frisk!)
Haha :p

Du bor vel ikke i Århus? 8) Forresten, kan det passe at HP kun tilbyder 1 års garanti her i DK?
Af dikalup
#49284
Så vil vi også have en status fra dig idag Jakob :)
Af Niemi
#49315
Skal vi tolke din stilhed som et udtryk for at du ligger og græder over background bleeding og input lag Jakob? :D
Brugeravatar
Af jakobdam
#49317
:D - efter undervisning kom jeg hjem, pakkede skærmen ud, stillede op, kalibrerede, testede osv...

Derefter brugte jeg noget tid på en grundig research af det tekstproblem mange havde snakket om (utydelig grynet tekst) - jeg måtte også bruge noget tid på at finde problemet, for det var ikke-eksisterende lige til at begynde med.

Så kom min kæreste hjem, og jeg blev tvunget til at sludre om ikke-tekniske ting i... ja, flere minutter sgu! Faktisk nærmere et par timer...

Så satte jeg hen igen... :)

Om lidt poster jeg lige et indlæg med det jeg har fundet ud af. :)
Af dikalup
#49319
Jakob -> Flere timer?! Puha, hun er godt nok streng... Måtte selv bruge flere timer på det samme igår - Puha ;)
Brugeravatar
Af jakobdam
#49320
I forhold til anmeldelserne...

Jeg kan sagtens nikke genkendende til de anmeldelser der er både her på flatpanels og andre steder - så uden at gentage dem, vil jeg i stedet her i denne post, fokusere på de ting som de fleste ikke nævner så meget om...

ADVARSEL: Alle billedlinks i denne post er til fullsize 12 MPixels billeder (Sony Alpha A700). De fylder ca. 12-15 MB per stk...


Overordnet indtryk

For de der ikke har læst nævnte anmeldelser, kan siges at skærmen imponerer voldsomt med sit store farverum. Jeg oplever det dog som intet problem, hvor nogen andre synes den er svær at få til at vise korrekte farver osv. Jeg har en kalibreret Canon PRO9500 (10 stk. lucia blæk) og nøøøøøøj den spiller godt sammen med skærmen!

Brightness har jeg nedsat til 33 nu, standard/fabriks-indstillingen var omkring 90. O_O

Kontrasten er superlækker for en IPS'er, på fuld højde med den TN+ jeg har stående (som så også er en billig Acer 19"). JEg mangler dog at teste den op imod mit Sony 46W4220 fjernsyn (S-PVA panel).


Sortniveau

For en IPS er sortniveauet fænomenalt godt; her skinner H-IPS generationen virkeligt igennem.

Jeg har ingen lysmåler hjemme lige nu, men jeg kører meget tæt på indstillingerne fra en anmeldelse der har nævner 0,23 cd/m2 ved disse indstillinger.

Bedøm selv - billederne er taget ved samme ISO/lukker/blænde, og uden anden ambienbelysning end hvad der lige strømmede ind fra et andet lokale (jeg skulle også lige bruge lidt lys for at kunne placere fokus)....

Photoshop sort billede, brush cursor ses:
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP2475W_bleed.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03118.JPG

Skærm slukket:
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP2475W_off.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03119.JPG


Input lag

Det samlede lag placerer sig gennemsnitligt på 15ms i forhold til ACER-skærmen, som jeg i sin tid fik et gennemsnit på 10ms ud af. Det stemmer meget godt overens med de 25ms som skærmen burde have ifølge andre tests.


Tekstproblemet - glow

Mange har rapporteret omkring et problem med at teksten gløder rødt.

Her er nogle closeups af min skærms tekst:

Sort tekst på hvid baggrund (udsnit af originalbillede):
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP247 ... e_text.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03105.JPG

Sort tekst på grå baggrund (udsnit af originalbillede):
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP2475W_grey_text.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03106.JPG

Så langt så godt; i praksis ingen problemer her, hverken med eller uden ClearType slået til.

Skærmskuddene viser iøvrigt allesammen ClearType slået til, da problemet skulle være størst her.

Men vender vi det om og får hvid tekst på mørk baggrund, ser vi dette (udsnit af originalbillede):
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP247 ... k_text.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03108.JPG

Bemærk hvor meget den røde pludseligt bløder indover nu.

Det havde jeg bemærket tidligt, da jeg skulle se hvordan det nye design til FotoStart.dk så ud på skærmen, så jeg havde fundet frem til at man kan installere et HP-værktøj.

Dette værktøj gør at du i farvemætning kan dæmpe de mørke områder af en given grundfarve separat. Det var den røde der var problemet. Resultat (udsnit af originalbillede):
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP247 ... text_2.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03108-2.jpg

Lige om problemet er helt væk er jeg ikke sikker på - der skal jeg lige hjem og teste noget mere.

Men umiddelbart vil jeg ihvertfald mene at det nu er så alle burde kunne leve med det, også uden at skulle købe pinex i spandevis.


Affaldsvinkel

Nogen få har nævnt et IPS-glow; men det er altså intet udover hvad alle LCD-skærme med CCFL-rør giver. For mig at se, ser det ret normalt ud, men bedøm selv...

(Billedet vises på en grå baggrund i Photoshop)


[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP2475W_angle01.jpg[/img]
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP2475W_angle02.jpg[/img]
[img]http://www.flatpanels.dk/billeder/LP2475W_angle03.jpg[/img]
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03112.JPG
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03113.JPG
Original: http://www.deepartmedia.dk/hptest/DSC03114.JPG



Foreløbig konklusion

Indtil videre ser det ud til at være en keeper! :)

Jeg har kun testet HD-film (1080p), Photoshop/billedvisning generelt, browser og Windows Vista x64 brugerflade - foreløbigt ser det ihvertfald rigtigt god ud.

I forhold til min gamle IPS'er (LG L1020T) er der sket meget; kontrasten er øget voldsomt, lysstyrken er oppe hvor du faktisk ender med at skrue den ned på 1/3 af hvad den kan trække, og samtidigt med er den stadigvæk lysere end den gamle LG L2010'er.

Farvepræcisionen er god, og spektret helt enormt. Sammenligner jeg med min Canon PRO9500 ser det perfekt ud lige nu; jeg kan se de nuancer som den kan printe, på meget den samme måde som det falder ud på.

Jeg mangler dog stadigvæk at gå mere i dybden med profileringen, og så skal der naturligvis også games lidt på den :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#49321
Jeg skal gerne lave et par udsnit af billederne, så de kan være indenfor de normerede 500 pixels her i forum, og lægge dem på flatpanels.dk serveren. Så er der ingen risiko for døde links i fremtiden (vi beholder naturligvis links til dine egne fotos).

Kun med din accept naturligvis. Jeg kan evt. sætte en copyright ind på dem først, så der ikke er tvivl om hvem billederne tilhører selvom de ligger her på serveren?
Brugeravatar
Af jakobdam
#49322
Superduper - god idé :)

Så ja, du downloader bare :) Du behøver ikke sætte vandmærke på :)