Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#234178
Kære FlatPanels-læsere,

Jeg håber, I kan hjælpe mig med input i denne sag.

For knap halvanden måned siden køber jeg et Sony X8505C. tv'et ankommer og alt er tilsyneladende fryd og gammen. Lækkert tv!

Cirka en måned senere begynder jeg at opleve mærkbar og vedvarende knirken fra bagpanelet. Hver gang fjernsynet tændes, kan jeg høre panelet knirke (cirka hvert 5-10 sekund) i op til en time efter opstart. Først herefter forsvinder lydene (indtil det slukkes, afkøles og tændes igen, hvorefter proceduren starter forfra).

Jeg ved, et niveau af knirken er normalt ifm. komponenternes ekspansion grundet varmeudviklingen, og jeg har selv lagt mærke til lydene ved tidligere paneler, jeg har ejet.

Men aldrig har jeg oplevet et sådan niveau, både hvad angår frekvens og varighed, og jeg tænker, det på ingen måde kan være normalt?

1) Lydene er hørbare selv med højttalerne tændt og overdøver alm. tale fra f.eks. nyheder.

2) Frekvensen af knirken, og tiden det tager, før alle komponenterne har givet sig, virker unormalt lang.

3) I og med problemet ikke har været der fra start, men først viser sig efter en måneds moderat brug, indikerer, at der er tale om en fejl.

I mit hoved, i hvert fald.

Desværre er Sony og værkstedet af en anden opfattelse.

Jeg skriver til Sony, der først anerkender, at mit problem lyder "mystisk", og anbefaler at jeg sender det til reparation.

Efter en uge på autoriseret service-værksted får jeg panelet tilbage med meldingen, at de ikke har kunnet løse problemet, og at den knirken, jeg oplever, er "normal for LCD-paneler".

I øvrigt er der også tilført en ridse midt i panelet efter reparationen, men det er en separat historie.

Sony påstår herefter, at de ikke kan hjælpe mig yderligere, når værkstedet har konkluderet, som de har gjort. Men i min verden er det, at de ikke kan løse problemet, ikke det samme som, at der ikke er noget galt.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres input til, om mit problem lyder til at være "normalt" eller ej. Jeg er netop sendt videre til Sonys klageafdeling, hvor jeg afventer svar. Gode råd til, hvordan jeg håndterer denne procedure er også kærkommen.

TV'et er købt i Elgiganten, som jeg endnu ikke har været i dialog med. De skriver på deres hjemmeside, at man først skal tage fat i producenten.

Mange tak for hjælpen,
Mark
#234180
komponenternes ekspansion grundet varmeudviklingen
Det lyder voldsomt når du skriver det på den måde, hehe.

Ja, ting udvider og trækker sig sammen (varm/kold) - men jeg har aldrig hørt om et LCD panel der i den forbindelse er kommet med lyde der er så høje at man høre det.

Det lyder jo næsten som en trappe af træ i et villa hus der knirker og brager 10-15 min. efter man gået i seng.
#234181
Torben Rasmussen skrev:Mit TV siger ikke noget. Hverken imens det varmer op eller imens det køler ned. Er det en 55" eller 65"?
Det er en 55". Sorry at jeg glemte at specificere.
#234183
Turbo skrev:komponenternes ekspansion grundet varmeudviklingen
Det lyder voldsomt når du skriver det på den måde, hehe.

Ja, ting udvider og trækker sig sammen (varm/kold) - men jeg har aldrig hørt om et LCD panel der i den forbindelse er kommet med lyde der er så høje at man høre det.

Det lyder jo næsten som en trappe af træ i et villa hus der knirker og brager 10-15 min. efter man gået i seng.
Hehe, ja. Forstå mig ret. Det er svært at sætte ord på den konkrete lyd. Men det er små knirke/tikkelyde som når materiale giver sig.
#234186
MarkE skrev: Sony påstår herefter, at de ikke kan hjælpe mig yderligere, når værkstedet har konkluderet, som de har gjort. Men i min verden er det, at de ikke kan løse problemet, ikke det samme som, at der ikke er noget galt.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres input til, om mit problem lyder til at være "normalt" eller ej. Jeg er netop sendt videre til Sonys klageafdeling, hvor jeg afventer svar. Gode råd til, hvordan jeg håndterer denne procedure er også kærkommen.

TV'et er købt i Elgiganten, som jeg endnu ikke har været i dialog med. De skriver på deres hjemmeside, at man først skal tage fat i producenten.

Mange tak for hjælpen,
Mark
Jeg er træt af at læse om disse sager, der i min verden er helt fordrejet, (ikke rettet mod dig MarkE).
At et problem ikke kan løses, det gør det ikke til et "normalt" problem. Tværtimod, det gør det til en fallit-erklæring fra producentens side, (i det her tilfælde), der skal løses eller dokumenteres.

Når/hvis nogen påstår over for mig, at noget er "normalt", så får de fluks modspørgsmålet - Normalt i henhold til hvad? Og så forventer jeg derefter, at de viser mig, hvor dette "normalt" er defineret, da det er det eneste jeg som forbruger har at forholde mig til.

Så det vil være mit spørgsmål til Sony, når de påstår at det er "normalt".

Hvis det lykkes dem at komme op med noget (på skrift) der angiver at det er normalt. Så kan man gå det dybere i bedene og stille spørgsmålstegn ved, hvorledes man/Sony er nået frem til denne definition af "normalt", når der tilsyneladende er adskillige andre, som ikke oplever "normalen". Det er ikke sikkert man får held med at udhule begrebet på den måde. Men det kan være meget sjovt, hvis man har tid og tålmodigheden til det.

Men først og fremmest - Hvis Sony eller nogen andre påstår at noget er normalt, så lad DEM dokumentere det, på skrift. Kan/vil de ikke det, så slås for din ret i forbrugerklagenævnet. Du skal ikke bare lade dig affinde med, at nogen siger "noget", som du så heller ikke har gjort.

EDIT - Glemte lige at skrive, at jeg godt kan se problemet fra Sony´s side, når værkstedet siger det er normalt. Men pointen er, at dette normalt altså skal fremgå på en eller anden måde. Ellers er "alt" jo "normalt".
#234188
Hvordan er TV'et placeret ift. vinduer mv. som kunne have indflydelse på varme? Mit eget hænger på væggen, men i modsætning til dit, så sidder dioderne ikke i siden, men bagpå, så der vil være en anden varmefordeling på 65" modellen. Mit gamle Kuro sagde dog også et par lyde når det blev varmt og derefter kølede ned igen og da jeg i sin tid havde et B&O MX6000, så skal jeg love for at der var lyd i kabinettet når der var varme på - den stod i solen og det kunne høres.
#234190
Lige 2 guldkorn herfra.
Jeg er selv uddannet sælger indenfor radio/tv og har set utallige, af den slags tilfælde der, hvor kunden oplever en fejl, der ikke konstateres på værkstedet.

1: Dokumentation, dokumentation, dokumentation - kan du lave en optagelse hvor lyden optræder, og vedlægge TV'et når det bliver indleveret?

2: Selvom Elgiganten henviser til producenten (fordi disse med dyrere produkter, tit tilbyder en bedre garanti-service end eks. Elgiganten), så er det faktisk ulovlig praksis. Det er forhandleren du har købt produktet af, der har garanti-ansvaret, så hiv du bare fat i dem - med mindre Sony self. kigger forbi og tage rep on-site eller vil bytte.
#234191
Torben Rasmussen skrev:Hvordan er TV'et placeret ift. vinduer mv. som kunne have indflydelse på varme? Mit eget hænger på væggen, men i modsætning til dit, så sidder dioderne ikke i siden, men bagpå, så der vil være en anden varmefordeling på 65" modellen. Mit gamle Kuro sagde dog også et par lyde når det blev varmt og derefter kølede ned igen og da jeg i sin tid havde et B&O MX6000, så skal jeg love for at der var lyd i kabinettet når der var varme på - den stod i solen og det kunne høres.
Tv'et står placeret lige ved siden af et vindue, men får sjældent direkte sollys, kun i morgentimerne. Det er en hjørnelejlighed, så der bliver ekstra varmt om sommeren, hvor solen står på hele dagen, men også ekstra køligt i de koldere måneder.

Jeg har uden held forsøgt at flytte tv'et rundt i lejligheden, samt sat det til andre strømudtag, da jeg tænkte, det måske kunne have indflydelse på støjdannelsen, men resultatet er det samme.

Ja, alle mine tidligere paneler har også "rømmet sig" fra tid til anden, men det var sporadisk og kun i de første par minutter. Det lever man fint med, men den her konstante knirken i op til en time er ret svær at abstrahere fra.
#234194
Er du sikker på det ikke er den plastik kasse et TV er pakket ind i?

Jeg har observeret nogle gange mine satellit højtalere til min PC (Logitech 5.1 system) at de plastik kasser ligesom giver et knirk/knæk fra sig pga. varme/kulde (udvider/trækker sig sammen).
#234200
Jeg opfattede det som noget inde i, men det kan godt være mig der har opfattet det forkert.

Alt udvider eller trækker sig sammen kulde kontra varme - det er bare ikke alt der kommer med lyde vi kan høre ;)
#234212
Turbo skrev:Jeg opfattede det som noget inde i, men det kan godt være mig der har opfattet det forkert.

Alt udvider eller trækker sig sammen kulde kontra varme - det er bare ikke alt der kommer med lyde vi kan høre ;)
Det er svært at placere lydene helt præcist, især fordi de kommer flere steder fra. Men mit gæt er, som Torben også skriver, at det er plastikken fra bagpanelet, både top og bund, der er synderen.

Tak, i øvrigt, for alle de gode input indtil videre.

En sjælden gang imellem siger fjernsynet ikke lydene, når det starter op, selvom det har været slukket noget tid. Jeg kan simpelthen ikke blive klog på, hvorfor det sker, når jeg de fleste andre gange kan reproducere problemet konsekvent.