Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af NobleK
#171807
Så skal vores LG 42SL8500 skiftes ud med en lidt større model efter vi er flyttet i hus og har fået en større stue.
Målet er et fjernsyn på 50" eller lidt mere, forhåbentlig under 10.000 kr hvis det kan lade sig gøre.
Jeg har kigget under købsanbefalinger, men der ligger de fleste fjernsyn i den størrelse udenfor vores prisramme. Jeg går ud fra at det er fordi man her stiller høje krav til billedkvalitet.

Følgende er vigtigt:
  • - Rimeligt godt billede, uden at det behøver være på feinschmecker niveau
    - Flot design
    - Brugervenlighed
    - Hurtig kanalskift, hurtige menuer, osv. (vores LG er f.eks. håbløs i EPG)
    - Netværkstilslutning (behøver ikke være trådløs)
    - Netflix
    - DLNA (men ikke et krav da vores hjemmebio understøtter det)
    - Stik som ikke vender bagud (ikke et must)
- Ingen støj /summen

Følgende er IKKE vigtigt:
  • - Super-duper-fantastisk billedekvalitet
    - Super-duper-fantastisk lydkvalitet
    - 3D
Fjernsynet skal bruges til almindelig TV (Yousee), FullHD film, samt streamingtjenester som Netflix. Det vil være rart med muligheden for at opdatere og udbygge udbuddet af funktioner via f.eks. apps.
Som sagt stiller vi ikke for høje krav til billedkvaliteten så længe det er acceptabelt, og håber derfor at det kan lade sig gøre at finde et fornuftigt fjernsyn med vores ønsker indenfor prisrammen.
Af DavidHimself
#171808
2 TV i hver sin "kategori" der er værd at se på kunne være:

Panasonic 50ST50, som ligger til omkring 8000 (+/-)
eller Samsung 50ES5705 til omkring 9500 (+/-)...

Begge med glimrende billedkvalitet (nok med en fordel til Pana'en umiddelbart, men det kan være en smagssag), begge med DLNA mulighed (selv om jeg nok selv ville vælge en anden løsning)
Af klingenberg
#172046
Samsung PS59D7005 kan pt fås til 9k, og har alt det du skal bruge + feinschmecker billede og wifi. Tilgengæld har den buzz.
Brugeravatar
Af edinger
#172047
klingenberg skrev:Samsung PS59D7005 kan pt fås til 9k, og har alt det du skal bruge + feinschmecker billede og wifi. Tilgengæld har den buzz.
...som måske-måske ikke er et problem.

Udover at variere fra skærm til skærm afhænger 'buzz-niveauet' af så mange ydre omstændigheder, at det er irrationelt at afskrive plasma alene pba. andres dårlige erfaringer.
Af NobleK
#172056
Hej alle

Mange tak for jeres input. Jeg beklager at jeg har været lidt væk fra denne tråd, men har været i en meget travl periode på arbejde pga. en deadline, så har ikke haft tid til at kigge på fjernsyn.
Jeg har nu været forbi Elgiganten og kigget på nogle af jeres forslag. Mens det virker som nogle udmærkede fjernsyn billiede- og funktionalitetsmæssigt er jeg imidlertid kommet frem til den konklusion at jeg nog ikke skal have plasma. Der er bare en række ting som jeg ikke bryder mig om, som at de bliver så varme, at de bruger 3 gange så meget strøm, at mange af dem summer, osv. Jeg er godt klar over at plasma også har en række fordele (prisen værende en af dem), så beslutningen er ikke nødvendigvis 100% rationel, men det føles bare ikke som det rigtige for mig.

Problemet med LED er i mellemtiden at der er et stort størrelsesmæssig (og derfor også prismæssig) spring fra 46/47" til 55". Det betyder at jeg har tre muligheder hvis jeg gerne vil have et LED fjernsyn med de ovennævnte krav:

1. Gå efter et mindre TV på 46/47", hvilket jeg nok ikke gider da jeg så næsten ligeså godt kan beholde mit nuværende 42" LG som faktisk er et udmærket fjernsyn.
2. Gå op i pris til de ca 12k som et 55" LED fås til
3. Vente lidt og se hvordan priserne udvikler sig, f.eks. om et år

Det er noget som jeg nu skal tygge lidt på. Skulle der være nogen som har noget relevant input i den henseende er jeg naturligvis lydhør :)
Af Mysen
#172069
Hvis du allerede nu tvivler på, om 46"-47" bliver stort nok, så må du endelig ikke nøjes med det. Så ER det ikke stort nok. Og med fare for at lyde som én, der kun kan anbefale plasma, så er her lige et par pointer, du måske overser:

-Merprisen i strøm overstiger ikke den ekstra anskaffelsespris på en LED
-LCD-tv bliver også varme, mens ingen af teknologier bliver urimeligt brandvarme.
- Buzz er ikke hørbart for alle, og på nogle modeller, er det ikke hørbart for nogen.

Du må gerne foretrække LCD-tv; plasma er ikke for alle, men det var bare et par ting, du kunne få med i dine overvejelser ;)
Af x99gump
#172072
Ikke for at prøve at overtale dig til plasma, men de bruger nu ikke 3 gange så meget i strøm. På lcd er strømforbruget, på panelet, konstant, dvs det opgivede watt tal passer meget godt. På plasma er strømforbruget, på panelet, afhængig af hvad der vises. Dvs en helt hvid skærm bruger mest strøm, hvorimod en helt sort bruger mindst. Derfor vil gennemsnits strømforbruget være lavere end det opgivede, da det er maks forbruget. Det svarer til at sige en bils benzinforbrug er 0,5 km/l, da det er det den bruger når pedalen er i bund.

On-topic, så vil jeg råde dig til ikke at købe for småt. Så hellere vente til der er sparet lidt mere op. Om man kan se forskel på det ekstra gode billede man får ved at gå en serie op er nok individuelt, men alle kan se forskel på f.eks. 47" og 55".
Vi har Samsungs top plasma model fra 2010 derhjemme, men der er endnu ikke nogen der har sagt: "Nøj, hvor viser det bare et godt billede!". Til gengæld siger de stort set alle: "F**k, hvor er det stort!". Det er så også 63". Min pointe er - Size does matter! ;)

EDIT: Mysen kom mig lige lidt i forkøbet :)
Af Dennishoeg
#172090
Uden at afsløre for meget. Så vent lige en lille måneds tid :-)
Af klingenberg
#172136
Dennis, er det plasma eller led? :)
Af mowa
#172138
x99gump skrev:Ikke for at prøve at overtale dig til plasma, men de bruger nu ikke 3 gange så meget i strøm.
Jo, sådan cirka (i nogle tilfælde er det værre endnu), når man er oppe i de store størrelser. Kan du dokumentere andet, er jeg spændt.

Værdier målt af flatpanels.dk:

Sharp 70" LCD m/LED: 114 watt
Samsung 64" plasma: 357 watt

Altså 3,13 gange højere strømforbrug på trods af en noget mindre skærm.


LG LM760T 55" LCD m/LED: 58 watt
Panasonic VT50 50" plasma: 181 watt

Altså 3,12 gange højere strømforbrug på trods af en noget mindre skærm.

Jeg forstår udmærket at man anbefaler plasma, for billedet er vitterligt bedre - forskellen er ikke så stor som den har været - langt fra - men det er for dumt at tilskrive plasma nogle kvaliteter som det ikke har. Burn-in, retention, buzzing og højt strømforbrug er reelle plasmaproblemer.
Af Mysen
#172140
mowa skrev: Værdier målt af flatpanels.dk:

Sharp 70" LCD m/LED: 114 watt
Samsung 64" plasma: 357 watt

Altså 3,13 gange højere strømforbrug på trods af en noget mindre skærm.
Du har helt ret, plasmaskærme bruger mere strøm. Sammenligner man de to skærme ovenover - og tager ca. 7 timers dagligt brug med i betragtningen, så bruger Samsung'en ca. 12-1300 kroner mere om året i strøm, hvis man antager at en kWh koster 2 kr. Men dette er også et ekstremt tilfælde med meget store skærme, og et ret højt forbrug.

Til gengæld, så koster Sharps LCD ca. 14.000 mere end Samsungs Plasma. Den er godt nok større, men det vil jeg mene, bliver udlignet af det bedre billede på Samsungen. Altså har merprisen i strøm - ved det høje tv-forbug - faktisk først overhalet den ekstra anskaffelsespris efter ca. 12 år.
Og ved et mere gennemsnitligt forbrug går der jo endnu længere tid
Mowa skrev:Burn-in, retention, buzzing og højt strømforbrug er reelle plasmaproblemer.
Det er ting, der gør, at du ikke selv vil have en plasmaskærm, og det er ting, der gør, at du ikke ville anbefale den. Jeg kan sagtens forstå, at præferencer er forskellige, men du må også acceptere, at jeg (og andre) ikke ser det mindste problem med burn-in og retention. (buzzing er en anden sag), mens jeg til gengæld har svært ved at acceptere de særlige karakteristika som en LCD til gengæld har, især ved SD.

Når det er sagt, så er trådstarter ikke en billedentusiast, og han vil for alt i verden gerne undgå buzz. Derfor er LCD nok også en bedre løsning for ham, men man kan altså ikke afskrive den anden teknologi, blot fordi man selv rent subjektivt ikke kan acceptere dens onder.
Af x99gump
#172148
mowa skrev: Værdier målt af flatpanels.dk:

Sharp 70" LCD m/LED: 114 watt
Samsung 64" plasma: 357 watt

Altså 3,13 gange højere strømforbrug på trods af en noget mindre skærm.


LG LM760T 55" LCD m/LED: 58 watt
Panasonic VT50 50" plasma: 181 watt

Altså 3,12 gange højere strømforbrug på trods af en noget mindre skærm.
Der kan man bare se, så var det alligevel 3 gange så meget :)
Af Supergris
#172190
Om vinteren kan man bruge den varme en plasma-skærm genererer, til at varme hytten op med, så den ekstra udgift i strøm ikke bare går op i det rene ingenting...