Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#87729
I ugevis har jeg gransket både forum og anden oplysning om TV skærme her. Jeg søgte viden men er kun blevet mere forvirret – nok fordi det ser ud til at være utrolig professionelle udmeldinger. Men det hjælper altså ikke en pige på 62, at man skal bestemme sig for 100 eller 600 HZ, LED eller LCD, LGSL8000 eller LG SL9000. Sidstnævnte havde jeg købt og betalt for i Bilka på en lørdag men ville vente med at hente det, til jeg havde checket info her på siden. Det havde fået tomlen ned i modsætning til SL8000, så jeg fik pengene retur. Nu har jeg også været i butikker og søgt info. Jeg hælder mest til Samsung eller LG men er åben for alle forslag, som indeholder mine ønsker.

Jeg vil forsøge at gøre mine spørgsmål korte og præcise og håber på ekspertise fra panelet. Efter at have læst diverse indlæg har jeg følgende info og ønsker:

1. Har YouSee kabel. Ville have YouSee Plus, men når jeg søger, står der på YouSee hjemmesiden, at jeg ikke kan få ”deres produkt” på min adresse.
2. Bor i betonbyggeri 2. Sal.
3. Ønsker at købe LED TV 42”- 46” til 6.000 - 10.000 kr.
4. Vil have en Blue Ray harddisk optager men har læst at det ikke er alle der kan bruges til alle skærme
5. USB
6. DLNA
7. Lavt energiforbrug
8. Afbryder knap = nul standby.
9. Blue Ray
10. God lyd, så jeg ikke behøver Surround anlæg

Spørgsmål:

Hvordan kan jeg sikre mig, at min skærm ikke er parallelimporteret, så det ikke kan bruges i Danmark?

Kan jeg tilslutte en harddisk optager uanset hvilken model TV jeg vælger, eller udelukker det nogle af dem?

Er det ikke alle fladskærme der har en fysisk afbryder knap?

Er glasfronten et problem på LG – reflekterer det mere end plastskærme?

Gør det nogen forskel for mig, at skærmen er boxer godkendt?

Er der andre ting, som jeg bør være opmærksom på før køb?

Udelukkelsesmetoden er måske den nemmeste vej for mig med hensyn til mine ønsker.

På forhånd tak.

O_O
Af Kleen™
#87730
Hvis det lykkedes dig at finde en skærm, der opfylder samtlige ovenstående krav, så vil jeg dælme også gerne købe det...:-P
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#87731
Der skulle selvfølgelig også have stået Full HD.

Og så læste jeg netop dette på Samsung hjemmeside:

På LCD-skærme tales der ofte om defekte eller døde pixel. Hvordan er det med et LED TV?
Svar:
Døde pixel er teoretisk muligt, men hvis det mod forventning skulle ske, har Samsung 100 % pixelgaranti på samtlige LED TV'er.

Er det ikke at love for meget, eller holder de det?
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#87736
Det var jo ikke den slags kommentarer jeg var ude efter, men derimod råd! Hvis det er urealistisk, hvad er så alternativerne? Hvor kan jeg slække på mine krav uden at sidde med et tv, hvor lyden er så dårlig, at jeg skal have ekstra udstyr og hvor billederne hakker?

Eller skal jeg købe et LCD tv i stedet for, som er billigere, men ikke vil holde så længe som LED? Så er der måske større mulighed for at få det hele med til en overkommelig pris?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#87737
Et alm. LCD TV med CCFL-belysning vil holde ligeså længe som et LED. De vil begge gå i stykker længe inden belysningsteknikken bliver den begrænsende faktor!

Pixelfejl på et LED-belyst TV er fuldstændigt ligeså sandsynlige som på et CCFL-belyst TV. Det er samme type flydende krystaller og samme TFT-matrix der kan gå i stykker, så den ene er ikke mere sikker end den anden.

Nutidens LED-belyste TV (hvor der er tale om Edge LED) lider ofte af inhomogen fordeling af lyset, hvilket er en lidt trist tendens. Jeg ville ikke afskrive alm. LCD blot fordi der findes modeller med LED.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#87740
Hvis jeg så afskriver LED og vælger LCD. Hvor står jeg så mht mine krav?
Af Kleen™
#87745
Der er desværre en tiltagende tendens til dårligere lyd i fladskærme. Generelt kan man sige, at jo tyndere skærmen bliver, jo større er sandsynligheden for at lyden er derefter, dvs. "tynd" - i mange tilfælde decideret ussel.

Jeg synes selv det er et stort problem, at finde en moderne fladskærm med bare rimelig lyd, men efter min mening er Philips og Sony nogle af de producenter, der løser opgaven bedst* (læs: "mindst ringe"....:-)

* og selvfølgelig B&O, men de diskvalificerer sig selv på prisparameteren...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#87746
Hvis du har tålmodighed, så er der jo en hel del nye skærme på trapperne, der måske opfylder nogle flere af dine krav. Måske vil prisen være lidt for høj i de første uger, men tag et kig på vores dækning af CES2010:
http://www.flatpanels.dk/artikel.php?su ... 1263142343

Alle producenterne har budget-skærme med, som nok kan købes til ca. 10.000 kr. Eks. Sony 40EX700 eller 40HX700:
http://www.flatpanels.dk/artikel.php?su ... 1263547795
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#87748
Hvilke modeller kunne du så foreslå i Philips eller Sony?
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#87749
Jeg fik lige svaret før jeg fik besked om dit sidse indlæg. Kigger lige på dine links. Takker.
Af Hallas
#87751
Hvad med at tage et kig på et Loewe TV?
De har harddisk til at optage i mpeg4 både på dvb-t og dvb-c samt der er væsentlig bedre lyd i deres tv end andre producenter (undtaget b&o, som de med nogle modeller levere lige så god lyd som)

Samt, at deres tv levere fantastiske billeder på højde med andre.

dog er prisen også i en lidt dyrere ende, i 42" ligger du på ca 31.000 kr, men det opfylder tilgengæld dine krav væsentlig bedre end så mange andre tv.

Harddisken kan så pilles ud, og så kan man vidst trække 5000kr fra den vejledene pris.
Brugeravatar
Af Blomsterpigen
#87754
Min pension giver mig knap 8.000 om måneden, så jeg tror et Loewe ligger uden for min formåen, men tak for dit indput. Jeg vil holde mig til max 10.000 kr.

Med hensyn til at købe et tv med indbygget harddisk optager, er det så ikke et problem, at hvis det ene går i stykker, så skal man undvære begge, når det skal til reparation?
Af Hallas
#87755
Det er ikke noget jeg har hørt på loewe iværtfald.
pris og kvalitet hænger som oftes også sammen.

Så vil næppe anbefalde det på billigere skærme som lg at tage deres løsning med.

Men som andre har skrevet, for du ikke alt det du ønsker for 10.000kr,-


du får heller ikke klima-anlæg, stort stereoanlæg, gps og andet grej i din bil for 0kr,- når du køber en ny bil.