Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Martink21
#82641
Anyone??

Nogle der har erfaringer med disse to - har læst hele diskussionen, der fulgte i kølvandet på testen af LG 50PS8000'eren og er ikke blevet en døjt klogere - det samme gælder indlæggene for Panasonic's P50S10E. Det er begge rigtig gode fjernsyn til prisen - det ved jeg allerede, og jeg ved at de fleste ville vælge en Panasonic fra V-serien over LG'eren, nogle ville sige G-serien, men hvad med S-serien, kan den hamle op med LG'eren?
Af Martink21
#82748
Jeg har bestilt Lg50PS8000, den bliver sammenlignet med Panas V-serien mange steder (nogle gange G, men har ikke fundet noget på S-serien) - og bl.a. Avforum, har forsøgt at justere farverne sammenlignet med en Pioneer Kuro med rigtig rigtig flotte resultater, så valget mellem en P50S10E og LG50PS8000 faldt altså på LG'eren selvom jeg havde svoret ikke at købe LG - men man rykker sig jo, når man bliver overbevist :) Og udover at den er rigtig fed i ydeevne, så er den også super flot i forhold til Panasonics modeller (dog pånær de dyreste)...

Der var godt nok ikke meget hjælp at hente her, men nu håber jeg bare, at jeg med denne tråd kan hjælpe nogle andre, der leder efter TV i samme prisklasse :)
Af Ramuchamp
#82751
Ville skrive den her, før jeg så dit nyeste post. Men er enig med dig :)

Jeg har ikke selv bestilt endnu(penge), men havde efter 50+ timer på diverse forumer(mest dette) også indsnævret mit valg til disse 2 50" skærme.

I starten var jeg fuldstændig sikker på at det skulle være s10'eren (pga retention) - men lunede over tid mere og mere op til ps8000'eren pga det super flotte design og dens evne til at vise 1080p i bevægelse også, mod s10'erens 900p i bevægelse.

Og så vidt jeg har forstået skulle den billedmæssigt ligne g10'eren bortset fra lidt dårligere sort detail og så self retention problematikken - og så har den jo eminente indstillingsmuligheder : bedre billed.

Men efter at have læst _ALT_ hvad der er på nettet om ps8000'eren ang retention virker det altså ikke som et større problem, det er kun noget man ligger mærke til hvis man kigger efter det - og med fornuftige indstillinger skulle det dårligt nok fremkomme - især ikke efter de 200 timer(Når det endeligt gør forsvinder det efter højst 30 sek - og som sagt kun noget man ligger mærke til hvis man kigger efter det).

Så kan trøste dig med, at vi 2 var i samme båd - og har truffet samme valg :).


En lækker ting ved ps8000'eren er også usb-afspilningen, dette er skyld i en af mine julegaver: en 1TB's ekstern harddisk :D.
Af Ramuchamp
#82752
PS: hvor købte du skærmen og overvejede du dansk model eller ej(pga. lg-manden og pixelfejlsgarantien?)
Af Martink21
#82787
Hej Ramuchamp,

Hvor var det da befriende at vide, at der faktisk var nogle, der læste mine tankespekulationer :p

Jeg var som sagt fuldstændig på bar bund mht. til de nye fladskærme, jeg kendte/vidste kun at:

1. 8500 kroner var mit budget
2. jeg gerne ville drille mine venner med at eje en 50"
3. den skulle være den absolut bedste til prisen! MUST!
4. designet var OK-vigtigt, men ikke et decideret must - mere en bonus
5. at plasma var godt når vi taler store skærme
6. at folk talte varmt om Panasonic
(7. den skulle kunne betales med kreditkort (af hensyn til min forbrugersikkerhed))

Udfra disse kriterier fandt jeg de to modeller, og så kan det nok være jeg blev forvirret - for hvilken var bedst? Jeg har også læst om plasmaskærme i 50+ timer ligesom dig ;;)

Jeg tror at LG'eren er det bedste fjernsyn af de to - flatpanels anmeldelse af fjernsynet ligger i den mere kritiske ende i forhold til de andre ekspertanmeldelser, jeg har læst - men det er fint at få flere vinkler på! Jeg har også læst om brugere, der hårdnakket påstår, at der intet er galt med sort-detaljen i LG'eren, hvis man indstiller den korrekt - og da netop dette fjernsyn har et af markedets mest avancerede kalibreringsværktøjer indbygget - så tager jeg det for lidt mere end lutter varmt luft. Men om jeg selv kan finde ud af det - det vil tiden vise :) Ellers findes der jo et hav af indstillinger på nettet, man kan prøve af.

Jeg valgte efter en uheldig oplevelse med Dustin Home (som også parallel-importerer), Pixmania, da de var den billigste leverandør af TV'et - jeg ved godt, at det bliver noget bøvl, hvis den går i stykker, men skulle jeg vælge en dansk leverandør, så havde jeg slet ikke haft råd til fjernsynet, så det er en prioriteringssag!

Jeg har lige haft ringet til Pixmania for at sikre mig, at der også er DVB-C tuner indbygget (som det fremgår af LG-nordics site) - men dette kunne de ikke svare mig på, kun at der var DVB-T (som det fremgår af Pixmania's site) - så jeg gravede dybere ind og spurgte ind til, hvor fjernsynet var importeret fra, hvorefter de "forsikrede" mig om, at der var tale om en model fra LG Danmark altså en dansk model, der var sendt til Paris og nu røg retur. Så jeg regner med, at der ikke bliver problemer på den front - ellers hører de fra mig :)

I alt blev det 7948 inkl. fragt :)
Af Ramuchamp
#82794
Hvis den er fra LG Danmark, var det da lige før man skulle tro at deres kør-ud service også gælder den - selvom jeg er rimelig sikker på at alt fra pixmania er parrallelimport - og at sådan nogle suportere snakker for deres syge moster :).

Men jeg overvejer også selv DustinHome pga lav pris og vægophæng med i købet(ca samme pris som det du gav) men er lidt bange for at købe et tv til så mange penge fra de billige sites :).
Dansk IT Lager har det til omkring 9k, og så slipper man for at bøvle med noget hvis der sker noget med fjernsynet pga. dansk model.

Men at give 1000 kroner ekstra, for evt. at kunne spare 300 kroner i fragt for at sende tv'et retur -hvis- det skulle gå i stykker virker på den anden side også dumt, så kan sagtens forstå dit valg ang pixmania(udover at de har et lidt fucked ry, men det har alle de billige steder jo, og jeg har desuden kun haft posetive oplevelser med pixmania(har vel købt 5-6 diverse mindre elektronikting derfra efterhånden) men de er jo så heller ikke gået i stykker, og det er jo mere der man hører dårligt om de billige steder, mht returnering og penge tilbage osv.) Undskyld de mange indskudte sætninger :).

Udover det - så er jeg også rimeligt overbevist om at chancen for at få et defekt tv er ret minimal, ellers ville de pågældende mærker da hurtigt blive fravalgt af størstedelen - men man hører så tilgengæld meget om det fordi det er klart at folk flyver ind på et forum og whiner når det går galt.

Ang DVB-C så er der det i ps8000'eren grunden til at det ikke står i specs, er bare at det ikke var der til at starte med - men er kommet med en senere firmwareupdate(var en nyhed 25. sept. her på sitet)
http://www.flatpanels.dk/nyhed.php?suba ... 1253876653
Af Ramuchamp
#82797
Nå, kan se at prisen er steget på DustinHome så det er faktisk ikke så attraktivt mere, så jeg ville nok også have købt den fra Pixmania.

Men glæder mig meget til at høre om dine oplevelser med TV'et, både mht. leveringstid, kvalitet, billede, lyd, evt. defekter - ALL of it :D
Af Martink21
#82804
Som sagt, så er Dustin's varer også parallel-importerede, ikke alle, men lige nøjagtig denne model... jeg talte med dem om dem... Og ja, deres pris er steget - og jeg tror det hænger sammen med, at jeg lagde mærke til en "UPS" på regningen, hvor alt lige pludseligt blev meget dyrere, og så brokkede jeg mig, og fik et telefonopkald i dag af dem, at jeg var 1 ud af 100, der lige nøjagtig bestilte, da serveren opdaterede de nye priser, og at jeg gerne måtte se en log som bevis O_O Og at de i hvert fald var til at stole på - det sjove er så, at jeg var inde og tjekke lang tid EFTER denne hersens update skulle have fundet sted, og der stod den stadig til 7999, og så synes jeg da bare lige for god ordens skyld, at jeg ville minde dem på, at det er ulovligt at reklamere for én pris, og derefter tage en anden - samt skjulte gebyrer - og vupti i dag var den rettet :D Anyways, det var i disse minutter, at jeg valgte Pixmania, jeg har lige som dig også købt andre elektronikprodukter hos dem, og der har ikke været problemer...

Vedrørende Samsung PS50B650 så hvorfor ikke? Den ser også rigtig fed ud, og hvad jeg lige har læst om den, så får den også rigtig gode anmeldelser, men jeg havde sgu set mig varm på LG'eren - og den virker helt oprigtig fed! Jeg ved ikke, hvilken der er bedst - Samsung har jeg også læst skulle svare til en G10'er (bare flottere i designet efter min mening)...

http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... sc&start=0

Så vi kan jo prøve at lægge den frem, nu hvor Panasonic'en ikke er et alternativ.. ;)

Hvad er bedst LG 50PS8000 eller Samsung PS50B650 Om ikke andet, så for din skyld Ramuchamp?


BTW, hvad sker der egentlig for foden på fjernsynet i Flatpanels test? O-O
Af Ramuchamp
#82879
Synes personligt selv meget bedre om designet på ps8000'eren - og selvom det ikke er det vigtigste, betyder det alligevel noget at det er så flot som muligt, når det er 50" og højst sandsynligt kommer til at være mere slukket end tændt.

Og udover det er ps8000'erens indstillingsmuligheder også et stort plus.

Men hvad er den billigste pris for 650'eren - for umiddelbart er det billigste jeg har fundet 9k mod 8k for ps8000'eren. Så det er jo også endnu et plus.

Så holder stadigvæk selv på ps8000'eren - og glæder mig stadig til at høre fra dig Martink21 når du har modtaget og fået leget med vidundret :D
Af MEOLSEN
#82882
Hej!

Jeg har i tirsdags modtaget mit 50PS8000 fra danskitlager. Og jeg kan kun tilslutte mig flokken af tilfredse brugere. Det er et rigtigt fedt TV som vi er meget tilfreds med. Så nu mangler jeg bare lige en Blue Ray afspiller også - Så spiller det :o). Har netop her til aften set BBC´s "den fantastiske planet" på DR HD via Yousee. Og det duer altså. Har egentligt altid troet at HD var lidt opreklameret. Men jeg skulle hilse og sige at når man ser på 50", så er der meget der bliver sløret hvis ikke optagelserne er iorden.

Det er sikkert ikke det bedste TV du kan få. Der er nok ikke tvivl om at eks. V10 fra panasonic giver et bedre billede. Men på 50" er der også ca. 6000 kr forskel. Jeg havde egentligt regnet med at vi skulle have haft et X10, men designet blev altså dømt ude. Når man skal have så stor et TV så betyder design altså noget. Og på den front er LG rigtigt flot at se på.
Jeg ved ikke hvordan det er ifht. S10. Jeg syntes ofte man læser at det enten er en X10 eller en G10 man bør vælge hvis ikke X10 er god nok til ens behov. Med S10 sætter man sig lidt mellem 2 stole. Men det er altid svært at vurdere en en eller anden forskel er eks. 2000kr mere værd. Jeg tror at i mange tilfælde skal man have begge TV sat op ved siden af hinanden for at kunne se en stor forskel.
Af Ramuchamp
#83967
Tror næppe redcoon.de sælger til Danmark, når der findes en redcoon.dk.

Men hvordan går det med dit ps8000 Martink21, fortæl fortæl :D