Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#76126
Jeg er den nye glade ejer af et Panasonic TX-42G10E, der har et perfekt billed, men elendig lyd. Jeg er derfor ved at sætte ekstern lyd på. Jeg satte en gammel integreret forstærker (uden fjernbetjening) og et 2.1 højttalersæt til. Det lyder fint, men audio out er desværre ikke-variabel, og jeg skal derfor regulere lyden via forstærkerens volumenkontrol :-(

Jeg ville jo allerhelst kunne styre lyden fra TV'ets fjernbetjening, og hvilken billig/effektiv løsning er der så? Jeg ønsker ikke en større surroundløsning. Kan man få en lille forstærker, der kan styres via TV'ets fjernbetjening. Jeg ved godt, at TV'et har det der Viera Link, men jeg synes ikke umiddelbart, at jeg har lyst til at investere mange tusinde i et "home cinema" fra Panasonic.

Løsningsforslag modtages med kyshånd.
Af xcardman
#76128
det kommer du til med alle anlæg stort set.

ellers køb en multi fjernbetjening.
Af meldyr
#76163
Jamen hvis bare det analoge audio output var variabel, kunne man jo ved hjælp af en gammel forstærker, tilhørende højttalere og en strømspareskinne kunne etablere god lyd på sin fladskærm uden at øge brugen af fjernbetjeninger og trykken på knapper. Jeg ved ikke, om det er usædvanligt med variabelt audio output nu om dage, men mit netop erstattede Finlux TV havde det.

Er der nogen, der ved, om det optiske digitale audiooutput er variabelt?

Mvh.
meldyr
Af Random_Hero
#76221
Det er det 110% ikke. svaret ligger i dit spørgsmpål. digital output...
Af meldyr
#76623
OK, jeg må anskaffe mig en billig stereoforstærker med fjernbetjening. Så har jeg næste problem. Jeg vil gerne kunne nøjes med en fjernbetjening, som er nem og hurtig at bruge for selv mine små børn. Hifi-klubben har vist en NAD-universalfjernbetjening med "push through", så at man ved TV-kigning kan skrue op og ned for forstærkeren uden at skulle vælge "forstærker" først på fjernbetjningen. Det er selvfølge mest relevant, når man skifter kanal på tv'et, og man så kommer over på en anden kanal, hvor lydniveauet er meget højere (f.eks. pga. reklamer), og hvor man gerne vil skrue ned for lyden i en fart uden først at skulle vælge "forstærker" på fjernbetjeningen. Er denne "push through"-teknik unik eller almindelig? Jeg spurgte Philips om dette er muligt på en af deres universalbetjeninger, og det var det ikke. Kan man løse problemet med en fjernbetjening med makroprogrammering?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#76624
Ja, du kan få adskillige fjernbetjeninger, hvor du kan opsætte de forskellige knapper, så de styrer forskellige enheder. Dvs. prog+/- skifter prog. på TV'et, men volumen+/- skruer op/ned på forstærkeren. Logitech Harmony serien eksempelvis.
Af meldyr
#79159
Takker for svaret. Jeg køber nok en Logitech Harmony 555.