yakken skrev:Jeg var af den opfattelse at man netop skulle benytte eks. DVE-diskens mindre rektangler til kalibrering, så man ikke fik et fuldt hvidt billede på skærmen?
Det er også generelt en god og anvendelig måde - men den er af natur ikke representativ for et fuldt skærmbillede, da APL i denne situation er aktiv ved højere belasning og derfor påvirker det resulterende lys fra panelet forskelligt afhængigt af, hvilken gråtone man måler på (altså hvor meget panelet belastes). 
De felter, der ligger på f.eks. ColorHCFR-disken, er lidt for små - men til brug med DVD-afspiller som kilde kan man jo blive nødt til at bruge dem - og DVE kan så supplere med f.eks. PLUGE-billederne - men man vil sandsynligvis få forskellige resultater ved brug af de to typer felter.
Hvis man vil have en bedre (men ikke perfekt) idé om, hvordan gamma-forløbet er, mener jeg, at man med fordel kan bruge APL-billederne på AVCHD v1.3 (til BD-afspiller), som alt andet lige altid belaster panelet ens, uanset hvilken gråtone man måler på. Der mangler desværre APL-felter til farvemætningen, hvilket i tilfælde af ulinearitet i farvegengivelsen (som. f.eks. på LG PG6000) gør det meget svært at kalibrere farverne bedst muligt/vælge det mindste onde.
Jeg mener i virkeligheden ikke, der er nogen 
silver bullet til gamma-måling, når panelerne har APL og dertil ofte dynamisk gamma/dynamisk kontrast - det sidste måske endda for at korrigere for APL(?). 
Hele denne diskussion er i øvrigt kun rigtig interessant, hvis man har en fungerende gamma-equalizer til rådighed i signalkæden ved kalibreringen - eller evt. ved valg mellem gamma presets - ligesom APL-mønstrene kan bruges til kontrol af, hvordan hvidbalance opfører sig i rummet mellem yderpunkterne mht. belastning af panelet.