Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#64552
cableguy skrev:Jeg har også stor respekt for anmeldelserne her på flatpanels.dk, og det er kun naturligt at komme ind på lcd's mindre heldige sider. Jeg savner dog lidt samme fokus, når man anmelder plasma-skærme, det er som om man ikke er nær så kritisk. Man kunne få det indtryk at der ingen svagheder er ved plasma, hvilket jo ikke er tilfældet - både plasma og lcd har mangler.
Ej det synes jeg da bestemt ikke er tilfældet. Jeg nævner da eksempelvis for stort set alle vores plasma-test fosfor-slør, som jeg stadig synes er et problem. Jeg kigger også altid nærmere på burn-in, men hvis det ikke nævnes, er det fordi jeg ikke oplever det.

Hvad er det du mener vi mangler at kigge nærmere på? Jeg vil meget gerne have sådanne tilbagemeldinger, da det er med til at gøre os endnu bedre.

Bare lige for at gøre det klart: Jeg mener bestemt ikke plasma teknologien er fejlfri. På nogle punkter er den da bestemt også dårligere end LCD teknologien.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#64553
Vi har en hel artikel der er dedikeret til at forklare forskellene - ulemper som fordele - ved de to teknologier.
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1220975428

Når vi oplever noget, der er ødelæggende for billedkvaliteten, så nævnes det naturligvist uanset hvilken teknologi der er benyttet.
Af sam05
#64556
Rasmus Larsen,

Du kan ikke være bekendt at svare mig i en ironisk tone. Jeg har da skrevet indlægget i sober tone.

Det ser ud til at du har overraskende lidt repekt til de der ikke helt er enig med dig.

Ja, jeg har kigget og kigget i Expert og Fona og sammenlignet og sammenlignet, og som nogle indlæg i min tråd fortæller, er det ens egne øjne der bestemmer. Og jeg har besluttet mig for Samsung LEB40658 og har ikke fortudt det.

Siden du leder hjemmesiden og afholder dine test, bør du være opmærksom på, at mange bruger dig som rettesnor og derfor bør du være lidt mindre kategorisk og mere neutral.

Hvis du virkelig synes at billedkvaliteten på TV3 under Champion Legaue kampene er dårlig og under lavmålet, så må dit fjernsyn være i uorden.

Jeg har YouSees kabel TV og ingen problemer har med TV3 sportsudsendelser. Ikke engang med mit tidligere flade fjernsyn - en af de første Samsung LDC TV.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#64558
Der modtages gerne kritik, men du efterspørger links og de findes jo i vores testsektion. Eftersom du har fundet siden her, så må du jo også have set de helt konkrete tests, der ligger til grund for BT's artikel?

Som beskrevet flere gange indtil nu, så er der intet kategorisk i vore anbefalinger. Om noget, så får da ros for at være neutrale i anmeldelserne. Kan det tænkes, at du derimod føler dig trådt på fordi dit eget TV ikke får topkarakter, når du nu selv føler det skulle have det?

Vi har altid fokus på, at anmeldelserne tages seriøst og at flere benytter dem som guideline for fremtidige køb. At du foreslår, at tests er forudindtagede ser jeg egentlig som værende lidt provokerende.

Det er helt fint, at du vælger ud fra hvad du selv ser i butikken, med de ulemper det så medfører. Det er velkendt, at TV i en butik ikke er indstillet korrekt, men hvilken reference har du for at bestemme hvad der er "korrekt"? Kan du genkende et korrekt billede? Vi benytter måleudstyr til at bestemme TV'enes formåen og lukrerer på Rasmus' temmelig store erfaring med vurdering af TV i vore tests.
Senest rettet af Torben Rasmussen 05 jun 2009, 14:51, rettet i alt 1 gang.
Af Kief
#64559
Rasmus Larsen skrev:
cableguy skrev:Jeg har også stor respekt for anmeldelserne her på flatpanels.dk, og det er kun naturligt at komme ind på lcd's mindre heldige sider. Jeg savner dog lidt samme fokus, når man anmelder plasma-skærme, det er som om man ikke er nær så kritisk. Man kunne få det indtryk at der ingen svagheder er ved plasma, hvilket jo ikke er tilfældet - både plasma og lcd har mangler.
Ej det synes jeg da bestemt ikke er tilfældet. Jeg nævner da eksempelvis for stort set alle vores plasma-test fosfor-slør, som jeg stadig synes er et problem. Jeg kigger også altid nærmere på burn-in, men hvis det ikke nævnes, er det fordi jeg ikke oplever det.

Hvad er det du mener vi mangler at kigge nærmere på? Jeg vil meget gerne have sådanne tilbagemeldinger, da det er med til at gøre os endnu bedre.

Bare lige for at gøre det klart: Jeg mener bestemt ikke plasma teknologien er fejlfri. På nogle punkter er den da bestemt også dårligere end LCD teknologien.
Jeg kan godt se hvad der menes med at man ikke altid kigger så dybt på plasmas' ulemper. Jeg ved ikke hvordan burn-in testes men det kunne da være interessant om Rasmus lader den stå med prøvebilled på natten over? (da det vel er hvad der kan forventes er faren ved plasma?)

Samtidig synes jeg fokuseringen på retention er lidt bagatelliseret i fohold til så mange andre fejl. Retention bliver bedre med tiden men det ændrer ikke på nogen tv lider af det mere end andre. Det er også en "fejl" i teknologien som kan være generende.

Plasma har også større strømforbrug som "ikke bliver bedre med tiden".

Så ja, det virker oftest som om at Plasma-fans vælger at negligere de ulemper plasmaen har men vælger at fokusere i dybden med lcds problemer.

Begge teknologier har fordele og ulemper!
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#64561
Jeg har masser af respekt til overs for folk, så længe deres holdninger er velbegrundede.

Men i dit første indlæg ligger det jo gemt bag ordene, at du synes der er noget galt med framgangsmetoden og at vi favoriserer Panasonic. Det synes jeg ikke vi gør, ud over, at jeg mener man får gode Tv for pengene. Levede Pioneer stadig, ville jeg anbefale dette hver eneste gang.

Og så opfatter jeg generelt ikke udråbstegn som en sober tone - specielt ikke to af slagsen. Det svarer til at en person råber til mig/ad mig under en diskussion i virkeligheden. Det ville også få mig til at kappe over. Almindeligvis er jeg dog ganske stille og rolig og nede på jorden.
Siden du leder hjemmesiden og afholder dine test, bør du være opmærksom på, at mange bruger dig som rettesnor og derfor bør du være lidt mindre kategorisk og mere neutral.
Say what?
Hvis du virkelig synes at billedkvaliteten på TV3 under Champion Legaue kampene er dårlig og under lavmålet, så må dit fjernsyn være i uorden.
Der er der nu ellers bred enighed om. TV3 er generelt også dem der har lavest båndbredde på deres udsendte signaler. Jeg er blandt de personer der ser næsten samtlige Champions League kampe og ugentligt følger SAS-lige. Og jo, kvaliteten er i min mening lavmålet.´
Hvis du virkelig synes at billedkvaliteten på TV3 under Champion Legaue kampene er dårlig og under lavmålet, så må dit fjernsyn være i uorden.
OK. Samtlige fjernsyn jeg har til test er i uorden...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#64564
Kief skrev:Jeg kan godt se hvad der menes med at man ikke altid kigger så dybt på plasmas' ulemper. Jeg ved ikke hvordan burn-in testes men det kunne da være interessant om Rasmus lader den stå med prøvebilled på natten over? (da det vel er hvad der kan forventes er faren ved plasma?)

Samtidig synes jeg fokuseringen på retention er lidt bagatelliseret i fohold til så mange andre fejl. Retention bliver bedre med tiden men det ændrer ikke på nogen tv lider af det mere end andre. Det er også en "fejl" i teknologien som kan være generende.

Plasma har også større strømforbrug som "ikke bliver bedre med tiden".

Så ja, det virker oftest som om at Plasma-fans vælger at negligere de ulemper plasmaen har men vælger at fokusere i dybden med lcds problemer.

Begge teknologier har fordele og ulemper!
Effektforbruget kommenteres der på i hver eneste artikel, med tydelig angivelse af værdien. Det er ikke en parameter, der indfluerer billedkvaliteten, så det må være op til den enkelte at fravælge de modeller man mener der bruger for meget strøm. Vi satser ikke på at have de "grønneste anbefalinger".

Retention er blevet nævnt i flere anmeldelser indtil videre, men mange af de nyere modeller lider ikke af problemet. PG6000 fik hug for det i sin tid. Direkte at forårsage burn-in på et demo-eksemplar blot for at se det, virker en anelse provokerende overfor producenten. Vi er ikke de eneste der skal anmelde det eksemplar der udlånes.

Mht. fordele og ulemper, så tillader jeg mig igen at henvise til vores tidligere artikel:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1220975428
Senest rettet af Torben Rasmussen 05 jun 2009, 15:02, rettet i alt 2 gange.
Af KuntaKinte
#64566
Jeg har også stor respekt for anmeldelserne her på flatpanels.dk, og det er kun naturligt at komme ind på lcd's mindre heldige sider. Jeg savner dog lidt samme fokus, når man anmelder plasma-skærme, det er som om man ikke er nær så kritisk. Man kunne få det indtryk at der ingen svagheder er ved plasma, hvilket jo ikke er tilfældet - både plasma og lcd har mangler.
Det handler jo også om hvad øjet ser. Den fremgangsmåde der bliver brugt her på siden, virker så virker så objektiv, SOM MULIGT. Dvs. at der altid vil være et hint af det som testeren vægter højt og lavt, der vil blive vægtet forskelligt.
Ligesom hvis en madanmelder skal anmelde en restaurant. Hvad smager bedst? Pasta eller kartofler.
Men hvad jeg godt kan lide ved denne side er, at man siger ikke bare HVAD der er godt og DÅRLIGT, men HVORFOR.
Da jeg startede min "quest" efter et nyt tv, var mit udgangspunkt et Sony LCD tv. Bl.a. fordi jeg havde en irrationel idé om, at Plasma var en forældet teknologi.
Men ved at læse flere indlæg og debatter herinde fik jeg revideret mit syn. Og da jeg så var ude og kigge fik jeg bekræftet mange af ting der er blevet nævnt.

Hvis man ikke kan lide at læse det der bliver beskrevet om det tv man gerne vil købe/har købt, så ignorer det. Hvis man vægter nogle andre ting højere, så vælg ud fra din egen mavefornemmelse.
F.eks. er en faktor som design uendelig svær at vægte. Hvis billedet er super flot, men man er ved at kaste op over de gummibamser producenten har placeret i hvert hjørne, så vil det alt andet lige have indflydelse på sin totale oplevelse af produktet.

En af grundene til jeg vælger at steppe op på V10 i stedet for G10 er også, at jeg vil ikke sidde og irritere mig over designet. G10 er ikke grim, men den er bare ikke WOW på designdelen - jeg kan nemlig bedre li' pasta
Af Villanyi
#64568
Jeg vil nu også sige at kvaliteten under kampene på 3+ er utrolig ringe.
Når jeg f.eks. ser fodbold på DR1, så er det relativt klart, men på 3+ er der sådan noget flimmer udenom spilleren, når man ser det på længde.
Hvilket jeg syntes er lidt irriterende.
- Men nu vises landskampen jo heldigvis i HD, så jeg behøver ikke at sidde og irritere mig over flimmeren på 3 puls ;D
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#64569
Kief skrev: Samtidig synes jeg fokuseringen på retention er lidt bagatelliseret i fohold til så mange andre fejl. Retention bliver bedre med tiden men det ændrer ikke på nogen tv lider af det mere end andre. Det er også en "fejl" i teknologien som kan være generende.
Jeg er gennem tiden blevet beskyldt for mange ting. I den tidlige Flatpanels.dk tid blev jeg beskyldt for at være LCD mand fordi vi testede så mange LCD skærme til PC'en. I dag beskyldes jeg for at være plasma-mand, men realiteten er jo blot, at jeg vælger ud fra det der er bedst og lige i øjeblikket mener jeg det er nogle af Panasonics Tv - ikke plasma teknologien kategorisk.
I fremtiden vil billedet sikkert ændre sig. :)

Men faktum er da også, at jeg bagatelliserer netop burn-in for nogle Tv. Jeg oplever det meget sjældent. Jeg ønsker naturligvis ikke at ødelægge producenternes Tv ved at presse dem til at få burn-in, men jeg tester som man kan forvente en bruger benytter et Tv - og det kan da sagtens være 6-8 timers stræk med noget statisk indhold. Det varierer lidt fra test til test. Og jo, kæresten og jeg hører også til de personer der kan finde på at falde i søvn foran Tv'et om aftenen. Og når der ingen børn er, så kan man let vågne ret sent (læs: midt om natten)
Af Kief
#64570

Beskylder dig ikke for noget, påpeger blot at bruger-oplevelser melder om forskellige grader af retention når det gælder om skærme og det er da ærgerligt hvis man skal se på sit tv i 300 timer før retention forsvinder i en grad at det ikke er generede.. Jeg siger ikke det er sådan for alle plasma skærme, blot at det er en "fejl" ved teknologien som meget sjældent fokuseres på - "for det bliver bedre med tiden" osv.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#64571
Villanyi skrev:Jeg vil nu også sige at kvaliteten under kampene på 3+ er utrolig ringe.
Når jeg f.eks. ser fodbold på DR1, så er det relativt klart, men på 3+ er der sådan noget flimmer udenom spilleren, når man ser det på længde.
Hvilket jeg syntes er lidt irriterende.
- Men nu vises landskampen jo heldigvis i HD, så jeg behøver ikke at sidde og irritere mig over flimmeren på 3 puls ;D
Ja netop. Og jeg får ugentligt bekræftet, at det ikke blot er mig - med de kritiske øjne - der synes, at kvaliteten er forfærdelig.

Fnidderen omkring spillerne skyldes komprimeringen - det er netop et af punkterne jeg tænker på.

Men læg også mærke til når billedet panorerer. Spillerne bliver i mange tilfælde udtværede.