Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af lbjerring
#56863
Jeg havde slæbt min kone med ud i fona i Aalborg storcenter i dag, for lige at vise hvilke TV modeller, jeg kikkede på til vores stue. Vi kikkede lidt forskellige Samsung og Sony, så fik jeg øje på en Pioneer LX5090 stillet op med sofa og det hele foran. ”Hey nu skal du bare se” sagde jeg ” det bedste TV, det vinder alle test !!”. Vi satte os og kikkede i ca. 60 sekunder, hvor efter hun siger ”det er da ikke nær så godt som de andre”. Jeg måtte desværre give hende ret. Det virkede totalt mis justeret eller totalt udbrændt, ingen lys og ingen farver.

Hvordan pokker skal man kunne sammen ligne de forskellige TV, når forhandlerne ikke gider justere dem bare nogen lunde ind.

I en forretning står det ene bedst og i en anden står det andet bedst. I expert samme sted, viste de en samsung hvor alt grønt (desuden var det så også en demo video med LG logo).

Hvad skal man gør ? Bedst som man har bestemt sig til en model, ser man den i en forretning hvor det ser frygteligt ud.
Brugeravatar
Af Tobster
#56866
hehe... var lige så skuffet som dig da jeg så 5090 i Aalborg.

Så du det LG (?) expert havde i hjørnet i vinduet? Det så så ELENDIG ud... Det er måske det du mener?
Og indenfor havde de et 42" tv hvor de viste en "flot" dvd-film der ikke var opskaleret eller noget. det så også ELENDIGT ud.... Så undrer der mig ikke hvis ikke de sælger noget.... :D
Brugeravatar
Af kthomsen
#56880
Desværre bliver TV i Fona osv. ikke kalibreret så man kan se ordentlig forskel. Oveni det, så viser Sony osv en masse sharpness, pangfarver m.m., som ved første øjekast ser godt ud, men når man sætter en god HD film eller lign. på, så kan man ikke se alle detaljer osv, da de simpelthen bliver smurt ud af de indstillinger de har.

Hvis du vil se hvordan en giraf ser ud i virkligheden, hvordan en person i sort tøj gemmer sig i skyggen, m.m., så skal alle de pangfarver og billedbehandlingsting slås fra alligevel, og så ser det ligepludselig anderledes ud.

Der er en god artikel her på flatpanels der fortæller dig om diverse ting som sharpness:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1225350000
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56883
Nu nåede Thomsen at linke til vores artikel før jeg gjorde, men det er netop de ting vi har skrevet om deri, som er grunden til, at det er farligt at se på TV i butikkerne.

Selv LX5090 har lidt for agressive indstillinger når det pakkes ud af kassen, hvilket ses som lidt for agressiv dynamisk kontrast, lidt for stærke farver og for meget sharpness. Når man skruer ned for disse ting så vil billedet se markant mere "kedeligt" ud i en før/efter sammenligning, men det vil se markant mere korrekt ud. Korrekt og imponerende ser desværre ikke ens ud med de flestes briller ;)