Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Corporal
#50972
Hej alle

Jeg har nu, efter et godt stykke tid, fået sparet op så jeg kan få mig et fladskærms tv og en PS3 til blueray og spil. Da det jo er nogle rimelige dyre erhvervelser vil jeg virkelig gerne træffe det rigtige valg og har derfor også prøvet at sætte mig nogenlunde ind i tingene. Det er også derfor jeg spørger jer herinde, da det for mig er en del at smide efter luksus ting :)

Jeg har gerne mine ting i rigtig lang tid før de bliver udskiftet, ja næsten til de går i stykker af alderdom, og derfor vil jeg også gerne have noget kvalitet når jeg så køber noget.

Jeg skal primært bruge mit tv til at se blueray/dvd film, tv, og spille PS3.
Følgende ting kunne jeg virkelig godt tænke mig at der var i mit nye tv:

37"/40"
Fuld HD
Mpeg-2 og 4
100 Hz
DVB-T og DVB-C

Mit budget ligger omkring de 7-8k, men ved ikke om det holder helt?

Jeg har kigget på følgende modeller:
Sony KDL40W4000
Sony Bravia KDL-40W4500
Samsung LE40A656
Samsung LE40A676

Ved Sony's 4000 model er der ikke 100Hz
Ved Samsung's 656 model er der ikke Mpeg-4 og DVB-C
Men de to andre modeller er jo så lige det dyrere...

Kan det betale sig at spændere lige det ekstra på et tv, eller er det overføldigt? Hvilket af disse tv ville i anbefale eller selv vælge hvis det var?

Håber virkelig i kan hjælpe mig til at træffe et godt valg :)
Af Ponduus
#50973
Jeg vil tillade mig, at bringe Panasonics PX80 på banen. Du får simpelthen ikke bedre billedkvalitet i den prisklasse.

Px80 har dog ikke full-hd eller MPEG4-tuner. Ej heller DVB-C tuner. Hvad skal du bruge både en DVB-T og -C tuner til?

Desuden er full-hd spild af penge når skærmen ikke er er større. Du vil ikke kunne se forskel på hd-ready og full-hd alligevel. Medmindre du sidder usandsynligt tæt på skærmen.

MPEG4 delen er ikke til at komme uden om. Hvis du vil have del i det skal der afskaffes en ny boks. Dette bliver dog ikke nødvendigt før 2012.
Af Corporal
#50974
Nu har jeg aldrig været så meget for plasma skærme, men det er da også noget tid siden jeg har kigget på dem, så det kan jo være at de er blevet meget bedre siden sidst.

Altså umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle vælge PX80 frem for nogen af de andre, når den jo har alle de (efter min mening) mangler..? Hvad er det der gør den skærm bedre end de andre jeg nævner?

Med hensyn til DVB-T er det fordi jeg på nuværende tidspunkt kun har analogt tv, men vil også gerne have DVB-C da jeg inden for ikke så lang tid sikkert får digitalt kabeltv. Jeg er ikke så meget for ekstra bokse, da jeg har nok af dem i forvejen.

Og så er der jo full-hd spørgsmålet... Nu sidder jeg faktisk ikke særlig langt væk fra skærmen, og slet ikke hvis jeg gamer. Desuden så vil jeg gerne kunne udnytte PS3'eren og blueray'en fuldt ud. Måske er det tosset, men sådan har jeg det bare lidt.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#50975
Jeg melder mig i koret der bakker (ikke ham fra IT-factory) om PX80. Hvis du har kabel-TV, så vil jeg derfor anbefale dig at se på de digitale bokse man kan få ved siden af. Jeg har netop installeret en sådan hos mine forældre og det fungerer til UG. De har dog fordelen af, at have et Samsung plasma-TV, som overflødiggør den ekstra fjernbetjening, men med en universalbetjening vil du få samme funktionalitet. Billedkvaliteten er bare bedre på PX80 - alternativt PZ80 hvis du kan finde det så billigt, men så er der ikke råd til boksen (den skal lejes til 59 kr. pr. måned).

Dine krav virker desuden lidt forblændede af specifikationer. 100 Hz er ikke noget jeg umiddelbart ville putte på en liste over "must haves". Teknikken er god til en begrænset type materiale, men elendig til mindst ligeså mange typer.

DVB-T og DVB-C har du næppe brug for på én gang og det kan, som nævnt, gøres mindst ligeså effektivt med en ekstern boks (som også giver dig en optager).

Fuld HD er heller ikke noget du bør fokusere alt for meget på. På godt en meter kan du godt se forskel på eks. store stykker tekst (dvs. se forskellen på et fuld og en alm. HD TV), men bevægelige billeder vil du ikke kunne se forskellen på. Sidder du længere fra TVet, så kan du slet ikke.
Af lennon
#50978
Corporal skrev:Nu har jeg aldrig været så meget for plasma skærme, men det er da også noget tid siden jeg har kigget på dem, så det kan jo være at de er blevet meget bedre siden sidst.

Altså umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle vælge PX80 frem for nogen af de andre, når den jo har alle de (efter min mening) mangler..? Hvad er det der gør den skærm bedre end de andre jeg nævner?

Med hensyn til DVB-T er det fordi jeg på nuværende tidspunkt kun har analogt tv, men vil også gerne have DVB-C da jeg inden for ikke så lang tid sikkert får digitalt kabeltv. Jeg er ikke så meget for ekstra bokse, da jeg har nok af dem i forvejen.

Og så er der jo full-hd spørgsmålet... Nu sidder jeg faktisk ikke særlig langt væk fra skærmen, og slet ikke hvis jeg gamer. Desuden så vil jeg gerne kunne udnytte PS3'eren og blueray'en fuldt ud. Måske er det tosset, men sådan har jeg det bare lidt.
Udover,at Panasonic PX80 og full hd versionen PZ80 har lidt bedre billedkvalitet overall, end dine emner, - så har de altså også ca 10% større skærmareal. Panasonics plasmamodeller er også noget mere tolerante med hensyn til analoge antennesignaler end LCD. MHT den ekstra boks, bør du lige notere,at den giver en masser features,som en DVB-C tuner ikke har. Og hvad hvis parabol pludselig bliver aktuelt ? - så skal du alligevel ha en ekstern boks . Under alle omstændigheder bør du lige overveje Panasonics alternativer . .

Ellers ville jeg gå efter SonyW4500, som får ros alle steder .
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#50980
lennon skrev:Ellers ville jeg gå efter SonyW4500, som får ros alle steder .
Udover den inhomogene baggrundsbelysning...

Mht. den eksterne boks, så kan det altså gøres ret elegant hvis man gider bruge lidt tid på det. Gemmer du den væk og sætter en IR-extender på, så ses den ikke og med en universalfjernbetjening, så løses problemerne med en ekstra betjening.
Af Corporal
#50982
Jeg er ikke forblændet af specifikationer, det er bare nogle ting som jeg gerne så i mit nye tv.

En PZ80 går til ca. 7,9k...

Nu bliver jeg da pludselig i tvivl når i sådan begynder at rose en anden, og tilmed en plasma skærm, frem for de andre.
Kan i fortælle mig lidt om hvorfor i synes en plasma skærm er bedre?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#50983
Det er vist gjort i ret mange andre tråde herinde og vi har også anmeldelser af PZ-modellen der bakker det hele op. Det er godt nok PZ85 vi har anmeldt, men forskellen ligger primært i Panasonics eget 100 Hz interpolationssystem (ligesom det 100 Hz, du så gerne vil have).
http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1223277945

Mht. LCD vs. plasma, så har jeg tidligere skrevet en artikel om emnet:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1220975428
Af Corporal
#50986
Tak for svarene :)

Jeg har lige læst jeres anmeldelse og guide igennem (tak for links), men kunne nu godt tænke mig at høre hvorfor lige i ville vælge det ene frem for det andet?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#50987
Det korte svar er blot, at billedkvaliteten på PZ-modellen er en klasse over hvad du får i de TV du selv har fundet frem til. Farvegengivelsen er bedre, håndteringen af billedet er bedre osv.

Det er lidt svært, at sætte præcise termer på såsom "detaljer i ansigtstræk vises med større præcision" eller noget i den dur. Den generelle billedkvalitet er bare bedre. Nogle af forskellene kunne eksempelvis findes i vore eksempler her:
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1225350000

Du kan godt få noget der er bedre en PZ-modellerne, men så kommer vi op i Pioneers plasma-serie og så er prisen en helt helt anden. Pt. kan vi ikke klemme noget ind imellem PZ fra Panasonic og LX-serien fra Pioneer.
Af Corporal
#50989
Okay, så det du siger er, at det simpelthen bare er en bedre skærm til prisen? :) Men nu synes jeg jo også at næsten 8000 er rimelig meget at give for et fjernsyn, så vil jo gerne komme så tæt på et godt køb som jeg kan, og få det optimale ud af pengene.

Er stadig i tvivl, men håber snart at komme til en konklusion. Synes det er svært at vælge, derfor sætter jeg også stor pris på jeres indlæg.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#50990
Ja, det er det jeg siger. Det var vel også det du efterspurgte oprindeligt.

Hvis du vil have det næstbedste, så er PX80 det bedste bud. Det er også et godt køb hvis du kan sætte dig ud over fuld HD kravet.
Af lennon
#50996
Corporal skrev:Okay, så det du siger er, at det simpelthen bare er en bedre skærm til prisen? :) Men nu synes jeg jo også at næsten 8000 er rimelig meget at give for et fjernsyn, så vil jo gerne komme så tæt på et godt køb som jeg kan, og få det optimale ud af pengene.

Er stadig i tvivl, men håber snart at komme til en konklusion. Synes det er svært at vælge, derfor sætter jeg også stor pris på jeres indlæg.
Tror at noget af problemet bunder i,at mange af os er ofre for fordomme (LCD vs plasma) og misforståelser. Full-hd opløsningen er feks blevet markedsført som et absolut must overalt. Hvor sandheden måske er,at fullhd opløsningen ved normalt brug slet ikke kan udnyttes fuldt ud, på skærmstørrelser under ca 55".
Af Corporal
#51002
Det har du helt ret i, men jeg ser ikke full HD som et MUST HAVE or else I DIE!, men bare som en ekstra godte som jeg godt kunne tænke mig.
Jeg vil dertil, i forhold til LCD vs. plasma, godt sige at jeg altid har haft et forbehold overfor plasma skærme, derfor er det måske også et sværere valg for mig når i så siger at det er bedre end de LCD tv jeg fandt.

Jeg kunne godt tænke mig at vide om i ser nogle store ulemper ved plasma skærm i forhold til LCD, set i lyset af de ting jeg skal bruge den til (altså tv, blue ray, dvd og PS3 gaming)?