Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af martinlk
#41947
Hej,

Jeg fik et Panasonic 37" PX80 ind af døren igår. Jeg smuttede i Harald Nyborg og købte et billigt HDMI-kabel så jeg kunne tilslutte min PS3. Hentede et par HD trailers via Playstation Store og billedet er super duper. Overraskende godt, faktisk. Jeg spillede også lige lidt GTA IV og blev en smule suffet over at jeg med det samme observerede phosphor trails. Observerede desuden det samme ved afspilning af min Sin City DVD. Håber jeg lærer at ignorere det.

Jeg har lige nogle umiddelbare spørgsmål:
  • Hvis jeg slukker alt lys og dermed sidder i et meget mørkt lokale kan jeg se støj hvis der vises et meget mørkt billede. Hvis man går tæt på skærmen ligner det en milliard små myrer der kravler rundt. Det kan f.eks. ses når der er "nat" i GTA IV eller hvis man viser et helt sort billede på skærmen. Ikke det store problem, men jeg lagde dog mærke til det. Er det normalt med denne støj?
  • Jeg oplevede lidt image retention efter 15 minutters GTA IV og senere hvor jeg havde haft et fast billede på skærmen i et par minutter. Fænomenet afslørede sig selv ved visning af et helt sort billede. Jeg begyndte at lede efter et "anti image retention" program i menusystemet, men fandt intet. Er det bare mig der er dum, eller eksisterer et sådant simpelthen ikke på PX80'eren?
Umiddelbart er jeg en meget happy camper. Ser specielt frem til at skulle se et par film på TVet. Næste projekt må være anskaffelse af en Mac Mini til brug som mediecenter. Her tænker jeg specielt på Plex (tidligere XBMC til den gamle XBox). Det kan kraftigt anbefales, hvis I da ikke allerede kender til det. Må være noget i retning af det ultimative mediecenter-software.
Af martinlk
#42001
OK. Det med dithering lyder jo som forklaringen. Kan dog ikke helt forstå hvorfor det er synligt ved visning af et helt sort billede. Bliver dithering udelukkende påført for at formindske banding eller hvordan?

Det undrer mig egentligt at dithering ikke nævnes i diverse tests. Det er jo et fænomen der er ganske synligt. Specielt da plasma-TV jo hædres for at have et glimrende sortniveau -- det er jo netop ved mørke billeder at "flimren" pga. dithering bliver synlig. Men, igen, det er absolut ikke noget der er en show-stopper. Omtrent det samme kan jo siges om phosphor trails.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#42005
Dithering er indført til dels for at kune opnå dybe sortniveauer, men også for at formindske kontur støj. For at gøre dette, så har man været nødt til at pille lidt ved gråtoneskalaen på TVene, hvilket har gjort at dithering er en ret forankret del af panelet.

Vi nævner faktisk også disse fænomener i flere af vores tests - også den af PX80.
Af jonashansen
#42073
jeg er ikke helt så skarp med det her fladaskærms snak, men hvad er phosphor trails.
Af simi
#42090
Ja, Plex ser rigtig spændende ud, men synes stadig det er for ustabilt til at jeg vil bruge det. Jeg bruger Front Row med Sapphire plugin til at organisere film & Tv.
Det kan også kraftigt anbefales indtil Plex kommer i endelig udgave.

Iøvrigt kører jeg mac mini til 37px80 og det er viiiiildt fedt. Står super skarpt som 720p input. Glæd dig.
Af martinlk
#42104
Jepper. Har lige tilsluttet min nuværende Mac til skærmen. Det ser pis-hamrende godt ud! Godt jeg ikke gik LCD-vejen. Plex har iøvrigt kørt klippestabilt hele aftenen.
Af martinlk
#42106
Jeg har iøvrigt lige observeret et par ting i forb. med min ps3 og PX80'eren.

Vi snakkede tidligere i denne tråd om støj pga. dithering. Det kan endda ses på et sort skærmbillede fra ps3'en--f.eks. ved at pause en film lige inden den starter. Hvis man går tæt på skærmen, ser det ud som en masse små myrer der farer rundt. Jeg prøvede så at slå "RGB range" fra "Limited" til "Full." Herefter var der ikke længere støj ved et sort skærmbillede (!!!). Støjen fremkommer dog ved mørke farver der ligger lige en anelse over helt sort. Manglen af støj ved sort billede oplevede jeg iøvrigt også ved tilslutning af min computer via DVI.

Jeg fortolker det således: Jeg ved at ved "limited" udsendes farver med værdierne 16-235, hvorimod "full" benytter 0-255. Når PS3'en udsender med limited range, kan jeg se dithering ved et helt sort billede, da billedet jo ikke er helt sort (værdi 16). Ved full range er sort lig værdien 0, og dithering kan derfor ikke ses. Til gengæld forsvinder der detaljer ved full range, dvs. jeg tror muligvis der er "black clipping" eller hvad det nu hedder...

Nogen der ved hvad den korrekte instilling er? Og hvad siger I ellers til mine tanker om emnet?