14 jul 2026, 18:44
#377076
Selv om jeg ikke har hverken XBox eller PS, men sværger til en langt mere hardwarekraftig PC, så virker det nu langt fra sådan for mig. Man kan snarere tale om en strategi der nok ikke helt har været afstemt med en kompetent pr-afdeling, da den giver indtryk af at være god til at forvirre brugerne, gøre dem usikre og for nogle næsten kunne få det til at se ud som om konsollen skulle være opgivet.
Det, der skaber forvirring, er nok, at Xbox i dag nok mere er en platformstrategi end en ren konsolstrategi. Microsoft vil gerne sælge spil, Game Pass og tjenester på tværs af konsol, PC, cloud og håndholdte enheder – ikke kun på en Xbox-konsol. Microsoft har også gentagne gange sagt, at de arbejder på en ny generation Xbox-hardware og har indgået et flerårigt samarbejde med AMD om kommende next-gen konsoller. Samtidig har de lovet fortsat bagudkompatibilitet med eksisterende Xbox-biblioteker.
Det strategiske mål virker til at være at gøre Xbox og Windows langt tættere integreret. Meget peger på, at næste generation bliver en slags hybrid mellem klassisk konsol og PC, hvor Xbox-oplevelsen er i centrum, men hvor platformen i højere grad bygger på Windows-teknologi.
Så jeg vil ikke sige, at Microsoft har opgivet Xbox. De er snarere i gang med at redefinere, hvad en Xbox er. Det er bare en strategi, som er markant anderledes end Sonys. Jeg kunne også sagtens forestille mig at man så kort før en ny konsolgeneration ikke har lyst til at miste penge på solgt hardware forbundet med den gamle generation på baggrund af de helt vanvittige RAM-priser for tiden.
Hvis man primært går op i eksklusive titler (som i min bog er noget fanden har skabt), nuvel, så er PlayStation nok stadig den der står som den mest tydelige traditionelle konsolstrategi. Men hvis man derimod også spiller på PC eller kan se værdien i Game Pass og et fælles økosystem mellem konsol, PC og cloud – så er Xbox faktisk nok mere relevant nu end nogensinde tidligere og at regne som noget der langt fra er opgivet.
Og spillene der produceres til nuværende konsolgeneration skal nok også fortsat udkomme til XBox sammen med PS og PC.
PC: 9800X3D, MSI-Suprim RTX 5090, 64GB@6K/CL30, LG CX
Stue: JVC N7,StudioTek 130,Denon AVR4308,Bladelius Ymer,B&W 803D,SVS PB16-Ultra,DMR-UBC80,Shield 2019
Sovev:77" S92C,VSX-325,ATV4K