mbm skrev: ↑29 okt 2025, 07:51
Provinsen skrev: ↑29 okt 2025, 07:29
mbm skrev: ↑29 okt 2025, 05:32
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind mht DRTV og TV2 apps.
Jeg har længe benyttet AppleTV 4K som medieafspiller men her på det sidste har primært TV2 være meget ringe.. billedet har været komprimeret/pixeleret, så er begyndt at bruge LG Webos istedet.. Det har fungeret bedre og TV2 har fint billedekvalitet.
Så lige pludselig i går da jeg ville se DR TV så var det super ringe kvalitet.. komprimeret/pixeleret.... 
Så prøvede jeg apple-TV igen og her stod DR TV superfint...
Jeg er godt nok ved at være træt af DRTV og TV2 som streaming apps.... Men hvad pokker kan jeg gøre...
oplever i andre også de samme udfordringer som jeg gør?
Jeg har ingen problemer med andre tjenester som Netflix, viaplay
Hmm. Det lyder som et "pakketab" problem kører du med kabel eller Wifi? Hvis sidstnævnte hvor langt står din router væk fra dit udstyr?
Hvis promisen mht evt. dårlig signal skal købes... så burde det vel gælde alle apps?
jeg har kørt med både ledning og wifi... og hvis jeg tester med speedtest appen i appletv så trækker jeg konstant 1000 mbit
Det skulle man tro - altså at præmissen med signal, dermed skulle påvirke alle apps, og kan udelukkes på den baggrund. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Min far havde i lang tid et hyr med DR’s app, hvor den enten ikke ville loade (og forblev stuck på den grå eller hvide skærm lige når app forsøges åbnet), eller brugte mellem 20 og 50 sekunder på at loade ind, men brugte mindst lige så lang tid på at sætte afspilning igang, som derefter var meget hakkende eller ustabil samt pixeleret. TV2’s app kørte langt bedre, men var også en anelse langsom.
Alle andre app’s kørte perfekt - både med load og afspilning. Og DR’s app havde tidligere ligeledes kørt perfekt.
Vi prøvede et væld at løsninger (inklusiv nytteløs kontakt med DR selv!), men ingen virkede. Til sidst (og delvist af andre årsager) skiftede han internet-udbyder. Vi har stadig ikke rigtig noget begreb om hvorfor, men det fiksede problemerne, instantly.
Både før og efter var hans internet 5G mobilt bredbånd. Eneste forskel var udbyderens brug af netværk.
Jeg kan selvfølgelig - og desværre - ikke sige, om det er samme udfordring hos dig. Blot konstatere, at en eventuel årsag i netværket ikke kan udelukkes på baggrund af, at kun nogle app’s har problemer.
That said, min egen erfaring med DR’s app via LG’s webos (har ikke selv tv2 play) er også, at den altså er en kende varierende i stabilitet - uanset netværk. Mestendels kører den fint, men ind imellem synes jeg load af app er underligt langsommelig. Jeg har dog ikke selv oplevet tilnærmelsesvist de samme problemer som min far.
Det er svært at finde ud af, om de bare laver super ringe updates til den app, eller om den er bygget ret ringe - flere tekniske ting ved deres app er, efter DR’s egne udsagn, af en allerede forældet standard. Eftersom app’en i min fars tilfælde tidligere havde kørt perfekt, er det nærliggende at tro, at der er et eller andet samspil eller ‘handshake’ imellem et netværk og DR’s app (og nok så vigtigt, app’ens updates!), som ikke altid harmonerer. Og eftersom alt andet kører perfekt, er årsagen til det her fejlende ‘netværks-handshake’ nok at finde i selve app’en måde eller evne til at håndtere data/netværk. Det åbner nemlig for, at app’en kører fint med ét netværk, mens den har problemer med et andet.
Uagtet heraf sker det i hvert fald med den DR app og updates, at funktion - enten i load af app eller afspilning - ikke er flydende.
Håber du finder løsningen!