Demineraliseret vand er nok i de fleste tilfælde, med mindre der er tale om egentlig fedt eller lign., hvor det kan være meget tidskrævende, hvis man kun vælger at bruge knofedet!
Med hensyn til klud, så bruger jeg bare 2 stk. ganske almindelige mikrofiberklude, hvor den ene er let fugtig, og den anden er helt tør, som bruges til at eftertørre, polere med.
Selv bruger jeg alm. glasrens, hvis jeg anser det for nødvendigt (da jeg mener, mange tager ågerpriser for deres såkaldte "skærmrens"), selv om jeg nok skal få hug igen, da nogle ikke mener, det er det rigtige at bruge, men der er jo ikke tale om at sprøjte hele skærmen ind i det, blot lidt i en mikrofiberklud, så den bliver let fugtig, og ingen af mine skærme, hverken telefoner, tablets eller TV har endnu lidt skade, og jeg er overbevist om, der ikke er noget af coatingen, der kan tage skade af det, men måske kan nogle lister eller lign., vel at mærke hvis man ikke passer på.
Jeg vil tro, grunden til nogle frafråder det, hvor nogle af påståndene er, det kan opløse nogle af materialerne, stammer sikkert fra de historier man hører, hvor der er tale om ansatte rengøringsfolk på kontorer, hospitaler og lign., som med faste intervaller, vel omkring en gang ugentlig over flere år overøser diverse elektronikgenstande med rigelige mængder universalrensemiddel, hvor jeg sagtens kan forestille mig, det ikke holder vand.

, men det er jo kun mig.
Jeg vil fortsætte med at gøre, hvad jeg gør, som jeg mener, er at bruge den sunde fornuft, med mindre jeg på et tidspunkt konstaterer en eller form for ikke tilsigtet indvirkning, som velbegrundet kan relateres til brugen af "min" metode.
I langt de fleste tilfælde, er det rigeligt blot at tørre skærmen af med en tør mikrofiberklud, men jeg kan forestille mig, at småbørn i husstanden, hurtigt kan ændre på ligningen, hvis man ellers har overskuddet, og det anses som værende nødvendigt også at få husalteret ind under den faste rengøringsrutine...
Med udgangspunkt i det billede, du har linket til, ser det ud til almindelige midlertidige brugsspor, som blot er noget, der dukker op efter noget tids brug.
Jeg er overbevist om, det ikke er "mikroridser", men "overfladeskidt" i stedet!
Det kan være, der har været noget i luften, en der har nyst/hostet på skærmen, men jeg er ikke i tvivl om, det er noget, der sagtens kan fjernes.
Start med en tør klud, er dette ikke nok, så forsøg dig frem med en let fugtig klud, som du bagefter efterpolerer med en tør klud; er dette ikke heller ikke nok, eller kræver det for meget arbejde, så må du forsøge dig med et rengøringsmiddel af en art.
Hvis du følger min anvisning, som jeg mener stadig er sund fornuft, så er glasrens værd at forsøge (husk ikke direkte på skærmen, men i kluden), dog er det naturligvis på eget ansvar; tør du tage chancen?
