Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af ziphnor
#321959
Jeg sidder på lur efter et 65" Panasonic OLED, og jeg må indrømme at jeg er lidt lun på ideen om en 65HZ2000. Jeg havde håbet at der til BF måske ville komme noget tilsvarende de tidligere 25% rabat, men denne gang hvor der var noget på lager. Desværre ser det ud til at der stort set ikke er noget lager i Danmark, og at det har lange udsigter før det ændrer sig.

Jeg har ikke udelukket HZ1000 + Sonos Arc eller HZ1500, men overvejer jeg lidt om man skulle kigge på feks Sverige eller Tyskland på BF efter HZ2000. Jeg har før købt i Sverige og Tyskland (dog 10+ år siden) uden problemer, men jeg håbede nogle kunne svare på følgende:

1. Har Panasonic en international/EU garanti?
2. Nogen der kender til pålidelige EU butikker der er villige til at sende til DK?

Fragt er selvfølgelig en større omkostning, men i feks Sverige koster 65HZ2000 allerede et par tusinde mindre.
Af ziphnor
#321966
Fandt faktisk et sted i tyskland der har €3703 som base pris (27.570dkk), giver 5% rabat i øjeblikket og har en yderligere 3% rabat kode hvis man klikker lidt rundt, det ender på 25.400DKK. Dertil har Panasonic i tyskland €300 cashback på det her fjernsyn (som *ikke* kræver at man bor i Tyskland såvidt jeg kan se). Så ender man på 23.200 DKK + forsendelse (som de angiver til +20€ for Danmark...)

Må indrømme jeg var lige ved at bestille med det samme, men nok bedst at vente til BF og lige få styr på garanti etc.
#322006
Hvad får dig til at vælge netop denne skærm, der er omtrent dobbelt så dyr som andre alternativer?
Er klar over, den er udnævnt som reference blandt de fleste anmeldere, men det er jo ikke lysår, der adskiller den fra de andre, ovenikøbet er den ikke udstyret med HDMI 2.1, som dog ikke nødvendigvis behøver være en mangel, hvis man ikke påtænker at tilslutte en af de nye konsoller, når de kommer på markedet.

Absolut en fed skærm, men efter min mening er den for dyr; hverken designet eller den indbyggede lyd retfærdiggør merprisen, hvor udgiften til en egentlig soundbar eller et rigtigt anlæg, hvis man vil yde de bedste film retfærdighed, ikke er til at komme udenom...

Selvfølgelig, vil man have det bedste, må man også betale for det, jeg ville bare hellere gå efter en 77" til ca. samme pris...
Af ziphnor
#322010
Supergris skrev: 12 nov 2020, 22:00 Selvfølgelig, vil man have det bedste, må man også betale for det, jeg ville bare hellere gå efter en 77" til ca. samme pris...
1. Jeg har ikke plads til en 77"
2. Jeg har brug for at have mit TV siddende på en sving-arm hvilket gør det bøvlet at sætte en soundbar på (især ikke en der stikker ud i rummet, da jeg ikke har noget møbel under TV'et), derfor er den indbyggede lyd ret væsentlig.
3. Jeg går rigtig meget op I god near black/shadow detail.
4. Jeg kan godt lide designet.
5. Jeg bruger ikke mit TV til gaming så HDMI 2.1 er jeg ligeglad med (og jeg bruger ikke Smart OS delen, så den er jeg også ligeglad med).
6. Deres heatsink løsning til køling af OLED panelet appellerer til min indre nørd, og gør mig mindre bekymret om burn-in og levetid generelt.

Du nævner at den er dobbelt så dyr, men det passer da vist ikke helt. Et 65HZ1000 koster 20k lige , HZ1500 23k, mens HZ2000 koster 30k.

Prisen er ikke vildt skræmmende, mit nuværende Pioneer KRP-600M 60" kostede ~30k for lidt over 10 år siden og det har jeg ikke fortrudt :) Dog gider jeg ikke betale overpris. Det lader til at tingene er anderledes i tyskland hvor man slet ikke har HZ1500, men kun HZ1000 og HZ2000, som muligvis tillader de to at være lidt tættere i pris.

I forhold til andre mærker:

Jeg har kigget på Phillips OLED935 men jeg kan virkelig ikke lide designet af deres soundbar, og så stikker den voldsomt meget ud foran TV'et. Phillips 805/855 er interessant men jeg er ikke glad for at den mangler eARC.

Sony A8 kunne være interessant, men deres Dolby Vision håndtering for eksterne devices er ikke så god, og jeg bruger udelukkende Apple TV, og den ene gang jeg har hørt deres acoustic surface brød jeg mig ikke om den. Derudover mangler den HDR10+. Det er en mindre ting, men jeg er ret glad for Amazon Prime's originals, som bruger HDR10+ såvidt jeg forstår.

LG CX kunne være relevant, men HZ1000/HZ1500 er bedre på de parametre der er vigtige for mig.

HZ1500 er nok det "fornuftige" valg, men det ærgrer mig lidt at "nedgradere" både lyden og billedet i forhold til HZ2000. I sidste ende kommer det an på hvad der sker til Black Friday, men hvis jeg kan feks ender med at kunne købe HZ2000 i tyskland til ca. samme pris som HZ1500 herhjemme, så er det vist rimelig klart hvad jeg gør :)
#322084
Tak for fyldestgørende svar, jeg synes dog stadig det er mange penge i forhold til eksempelvis LG C9 fra sidste år, som var det TV, jeg sammenlignede med, men det ser efterhånden ud til at være udsolgt.

Det lyder til, du har den opfattelse, at skærmene fra Panasonic er langt overlegne i forhold til de andre, hvilket ikke er min opfattelse selvom jeg altid har syntes, de laver gode skærme.

Hvis du kan finde en skærm fra sidste år, vil der som regel være mange penge at spare, og det er jo ikke fordi, der er sket alverden i TV-verdenen det sidste år. Om et år, er din nyindkøbte skærm jo alligevel sidste års model...
Af ziphnor
#322087
Tak for fyldestgørende svar, jeg synes dog stadig det er mange penge i forhold til eksempelvis LG C9 fra sidste år, som var det TV, jeg sammenlignede med, men det ser efterhånden ud til at være udsolgt.
Jeg startede faktisk med at lede efter C9, men det var lige efter at de sidste var væk. Det farlige er at jo mere man researcher, jo dyrere ting får man lyst til at købe ;) Jeg kiggede også lidt på dba.dk, men de fleste forventer at får ret meget for deres TV, feks er der en der sælger et LG 65E8 til 15k.

Man skal også huske at med HZ2000 ville jeg droppe at købe en soundbar, med LG CX / HZ1000 ville jeg stadig skulle købe en (ville nok være en Sonos Arc med 30% trade-up rabat, men det er stadig ~5k).
Supergris skrev: 13 nov 2020, 15:33 Det lyder til, du har den opfattelse, at skærmene fra Panasonic er langt overlegne i forhold til de andre, hvilket ikke er min opfattelse selvom jeg altid har syntes, de laver gode skærme.
Mht til Panasonic, så er jeg godt klar over der ikke er verdener til forskel (forskellen er slet ikke så stor som den var dengang jeg købte Pioneer plasma), men jeg ser ikke umiddelbart nogle fordele ved feks LG CX , Sony A8x eller Phillips 8x5 fremfor de tilsvarende Panasonic modeller som markedet er lige nu (e.g. Sony A8, LG CX vs HZ1000 og Philips 935 vs HZ1500). Det skyldes dog primært at jeg reelt er efter en monitor, og er ligeglad med Smart funktionalitet og TV guide etc. Hvis man er ude efter noget lidt mere "all-in-one" ville jeg ikke pege på Panasonic.
Hvis du kan finde en skærm fra sidste år, vil der som regel være mange penge at spare, og det er jo ikke fordi, der er sket alverden i TV-verdenen det sidste år. Om et år, er din nyindkøbte skærm jo alligevel sidste års model...
Jo, men GZ2000 er jo feks stadig bedre end alt anden end HZ2000 mht til billede såvidt jeg forstår :) Det mest fornuftige ville nok være at vente og købe til foråret, men nu har jeg udskudt at købe nyt TV et par år i træk, og med alt det her Corona arbejde-hjemme-fra trænger jeg til et godt gadget :)

PS: Jeg fik svar tilbage fra butikken i tyskland, de shipper fandme til DK for sølle 20€ og garantien gælder herhjemme, man ringer bare efter service så kommer der nogen.
Af lennon
#322096
Så er det da vidst bare : "køb" ? !
Med den research du har lavet - og din Pioneer in mente - så tror jeg helt sikkert, at Pana er det rigtige valg for dig. De sidste marginaler er dyre i OLED verdenen , men retfærdiggøres afgjort , hvis ejerglæden dermed bliver næsten lige så stor som selve "anvendelses"-glæden . .
#322097
Ja, hvis man går op i sine gadgets, så betyder prisen ofte mindre. Det vigtigste er jo, man er glad og tilfreds!
Så kan du sidde at hygge dig med dit nye TV sammen med Spears & Munsil... :)

Måske du er den nye "Hother"?
Af ziphnor
#322103
Supergris skrev: 13 nov 2020, 19:23 Så kan du sidde at hygge dig med dit nye TV sammen med Spears & Munsil... :)
Jeg har nogen gange siddet og set noget, og glemt at følge med i handlingen fordi jeg sidder og kigger efter shadow detail. Det er rimelig dumt egentligt.
Måske du er den nye "Hother"?
Han skifter vist TV med lidt kortere mellemrum, men bare det at jeg ved hvem han er (og at jeg har faktisk har PM'et med ham om hans HZ2000) er måske lidt afslørende :)
Af ziphnor
#322104
lennon skrev: 13 nov 2020, 18:53 Så er det da vidst bare : "køb" ? !
Ja, venter dog lige til Black Friday, det kan jo være de giver mere rabat i tyskland (så er det også lettere at overbevise konen om :), eller at HZ1000/HZ1500 kommer så langt ned i DK at jeg ikke kan forsvare HZ2000.

Derefter er spørgsmålet hvordan jeg beskytter vidunderet fra fedt fingre fra vores ~1 år gamle gremlin og hans to ældre søskende...
Af ziphnor
#322129
Supergris skrev: 13 nov 2020, 21:07 Det er jo på samme måde med videofiler som audiofiler; de lytter til anlægget i højere grad end musikken, som jo egentlig er det, det handler om, men hver sin hobby...
Jeg heldigvis ikke er audiofil, det kunne være en dyr kombo :p Jeg er tilgengæld lidt en computer science nørd, som lige har bestilt en ny CPU til lidt over 6k :) Men i det mindste er det til hjemme kontoret, hvor den hjælper med at tjene penge.
Af ziphnor
#322135
lennon skrev: 14 nov 2020, 00:15 Stadig pebbernødder i forhold til at konfigurere en ny bil 🤑
Det er rigtigt, det må være en rigtig dyr fornøjelse at være bil entusiast. I disse Corona tider er der heller ikke rigtig nogen steder at køre hen, netop derfor synes jeg også det er okay at forkæle sig selv lidt med gadgets i hjemmet :)