Lad mig lige slå fast, at jeg på ingen måder er tilhænger af eller fortaler for, at produkter ikke opdateres tilstrækkeligt længe!
Det jeg skrev var snarere en konstatering af, hvordan producenterne gebærder sig hvad angår opdateringer og hvorfor de ikke tillægger disse opdateringer, nogen vigtighed særligt længe.
Ellers er jeg helt på linje med alt hvad du er kritisk overfor, for det er jo bund og grund at lade kunderne i stikken. Som mimimun synes jeg personligt at brugerne bør få mindst 7-8 års opdateringer/opgraderinger på deres tv, da det er ikke er unormalt at mange beholder et dyrt indkøbt tv så længe. Og skulle det koste nogle håndører mere, så hellere dét end slet ikke få support.
Ved godt at vi lever i en tid, hvor meget elektronisk gejl tilnærmelsesvis er "beta-produkter" og forbrugerne glædeligt betaler for deres ektronik, som allerede inden det sendes på gaden skal have ny kritisk firmware eller vigtige patches. Faktisk så ville jeg langt hellere foretrække, at producenterne brugte mere tid på, at fremstille et klippestabilt produkt der kunne holde i længere tid. Men når forbrugerne lader sig lokke af nye smarte og slanke (skrøbelige) design og falder for massivt PR, så er det sværere at slippe ud af de kommercielle kløer.
Hvis der blev indført en strammere lovgivning mht levetid, garanti/reklamation, miljøvenlighed og ergonomi...evt afhængigt af prisen, så tror jeg at forbrugerne ville være bedre tjent og beskyttet. Men det kræver vel først og fremmest, at lovgiverne vitterligt stiller sig på forbrugernes side og stækker den vanvittige lobbyisme i erhvervslivet (der bl.a. legaliserer sit eget virke) og påvirker love, regler og regulativer, i en grad og udstrækning der ville forfærde os for bare 25 år siden.
Beklager overfor TS, for at debatten i denne tråd har taget en uventet drejning, selvom den ikke er komplet urelevant ifht. valg af fladskærme og styresystemer
