25 feb 2019, 09:05
#293700
Jeg har siden 1992 kun købt high-end Philips-modeller og ingen har holdt mere end 6 år. Mit Philips 42PFL9603D (2008) holdt kun 4 år. Mine forældres eksemplar af nøjagtig samme model kører nu på 10. år. Mit nuværende Sony har holdt i mere end 5 år.
Hvad kan du bruge de oplysninger til? Intet!
B&O havde engang ry for, at 7 ud af 100 apparater ikke fungerede out-of-the-box. Det gav dem selvfølgelig et problem da japanerne indtog det danske marked med produkter, hvor fejlraten kun var 1 ud af 100. Betyder det, at B&O også er en gang junk i dag? Næppe.
Og hvad så om det så kun skulle holde 5 år? Lad os sige dit TV har kostet 15.000 kr. og du havde håbet det ville holde i 10 år men det går i stykker og må kasseres efter 5 år. Hvad har du tabt? Ikke 15.000 kr., men de 7.500 kr. det vil være afskrevet til til den tid - eller 1.500 kr. per år på noget du måske bruger 5 timer om dagen - set i forhold til måske 20.000-40.000 kr. mange bruger på at have en bil stående som kun bruges en halv til en hel time om dagen.
Nye modeller, nye teknologier og en konstant jagt på at spare, hvor der spares kan, betyder, at du ikke kan overføre historiske oplysninger til hvad der måtte være på markedet i dag. Køb, hvad der tiltaler dig mest mht funktioner og design set i forhold til prisen og lad være med at tænke på eventuelle kvalitetsproblemer.