27 aug 2018, 10:34
#277154
Jeg har besluttet mig for, at min væg fortjener et stort TV. Der er plads til max 65".
Men jeg har mistet overblikket og håber derfor, I kan pege mig i en fornuftig retning, så jeg er klædt godt på, når jeg skal forføres af en sælger
Jeg modtager TV-signal over nettet (telia TV), og det er mit indtryk, at kvaliteten egentlig ikke er imponerende. Hvis det er korrekt, er det nok ikke fikst at investere i et panel med fantastiske egenskaber. Eller? (Jeg er desværre blevet yousee-hader).
Jeg bruger Chromecast og kunne egentlig godt tænke mig, at den var indbygget, hvad den er hos Sony og Philips, men det er noget med, at den er låst og derfor ikke fungerer med fx Viaplay og TV2 Play (bruger aktuelt førstnævnte).
Og så er jeg noget bekymret for den manglende opdatering af OS hos stort set alle producenter! Min tanke var egentlig, at android måtte være det mest fremtidssikrede, men jeg læser også, at det er det mest bøvlede system. Hvad tænker I? Systemets hastighed er også relevant, for jeg er i dag ved at falde i søvn, mens jeg venter på, at min gamle Samsung bestemmer sig, når vi går ind i app-land.
Og så kommer vi til lyden, som jeg godt kunne tænke mig var hæderlig uden at være nødt til at tilkoble en soundbar (tilkobler dog mit stereoanlæg, når der skal nydes noget ekstraordinært). Er det Sony, der har lavet deres skærm, så den også fungerer som højttaler? Det lyder innovativt, men fungerer det?
Endelig er der strømforbruget, som gerne skulle være lavest muligt.
Jeg har et rimelig fedt budget, men har ikke lyst til at dumme mig, så udgift og levetid skulle gerne hænge sammen. Med levetid mener jeg funktionstid; er ca. 4 år realistisk?
Håber I har lidt tålmodighed med mig - jeg er trods alt vokset op med sort/hvidt TV og pausefisk