Som aalb1970 tidligere pointerede, så lader det til at Apple har valgt Dolby MAT som transmissionsformat til Dolby Atmos på Apple TV 4K. Det er ikke så udbredt, men det er kort sagt en udvidelse af PCM, som nu kan indeholde metadata (til Atmos). Det burde understøttes på alle receivere/soundbarer, men det lyder som om, at nogle modeller skriver Dolby TrueHD i selve displayet ved denne type output.
Om det har relevans for opsætning af receivere har jeg ikke overblik over, men det er måske værd at holde for øje, hvis man sidder og undrer sig over, at signaltypen er anderledes end for UHD Blu-ray og andre Atmos-kilder.
Dolby forklarer selv, at Dolby MAT er skabt ud fra ønsket om at "Dolby Atmos kan live-enkodes og transmitteres fra kildeenheden med begrænset forsinkelse og processeringskompleksitet". Altså noget der også kan bruges i mange andre situationer foruden film, f.eks. spil og live-tv.
Mere om Dolby MAT i dette whitepaper:
https://www.dolby.com/us/en/technologie ... heater.pdf