Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#237972
Hej alle I fladskærms eksperter.

Jeg skal have et nyt fladskærms tv til stuen og jeg er på ingen måde ekspert på dette område.
Pr. 1/10 har vi opsagt vores TV-pakke og i stedet valgt at satse 100% på streaming og internet tv. (eks. DR via deres hjemmeside/app). Og i den forbindelse opgraderet vores internet til (ægte) fiber fra Waoo.
Derfor skal vi have et TV der kan håndtere dette.

Budgettet er omkring kr. 7000 +/-, Det er ikke det vigtigste hvis blot skærmen er den rigtige.

Der er blot nogle krav der skal være opfyldt:

1. Mellem 46"-52"
2. smart TV
3. Integreret WiFi/Internet
4. Ultra HD/4K
5. Mulighed for apps, så som HBO, Netflix, m.m.

Jeg er meget i tvivl om OLED eller LED er det rette valg.

Det skal siges jeg er stor fan af Samsung, og har hørt godt om deres Tizen teknologi, men det er ikke et krav, men en nice to have... ;)

Kan man få i dag få TV-skærme der har indbygget "boks" så man kan slippe for en f.eks You-See boks under skærmen hvis man i fremtiden går tilbage til dette?

Er der noget jeg har glemt?

Jeg håber I kan hjælpe mig derude...
På forhånd tak.
#237977
Der er egentlig to veje at gå i dit tilfælde. OLED er umiddelbart ikke et alternativ, hvis du ønsker en pris på 7.000 kroner. Der er de stadigvæk for dyre og især når du også har det som et krav med 4K, ligesom de kun findes i 55"+.

1.Du kan vælge at sige at du hellere vil finde det bedst mulige billede indenfor den angivne pris og så købe en Chromecast/Apple TV for at få smart-tv funktionaliteten med de muligheder, som du efterspørger. Mange af producenterne har ikke samtlige apps på deres TV, derimod mangler der eksempelvis HBO på alle andre end Samsung.

2. Den anden vej er så at gå ud og finde tv'et med flest mulige af de ønskede apps og her det Samsung, som har de fleste native. Alternativt skal du kigge efter Sony, Philips m.m, som kører Android og hvor Google Cast ligger som en funktionalitet i tv'et og du kan derfor streame mange af de ønskede apps op på tv'et fra din smartphone/tablet/PC.

Personligt kører jeg mulighed nummer 1, idet jeg pt har abonnement på Netflix, men tidligere har kørt andre streamingtjenester og med garanti skifter igen, når Netflix ikke har mere interessant at byde på.
#237979
Hvis Smart TV og tilhørende apps er vigtigt for dig. så ville jeg droppe Tizen (og dermed Samsung) - har selv et KS7005 og er pænt skuffet, hvad det angår.

Der er selvfølgelig de sædvanlige apps til HBO, Netflix og andre streamingtjenester, men derudover er det et utrolig tyndt - med mindre man vil høre radio fra Ukraine, se nyheder fra Azerbadjan, kærlighedsfilm fra Indien eller reklame-Tv for sodavand, kameraer og biler.

Da jeg ikke har noget TV-signal, kan jeg ikke bruge HBB-Tv. Gælder det samme for dig, skal du fx se DR via den elendige browser, som Samsung byder på.

Proprietære systemer som Tizen gør dig 100 % afhængig af TV-producentens evne og lyst til at levere ordentlige apps. Og der synes jeg Samsung skuffer fælt.

Jeg ville gå efter et TV med Android eller andet åbent system (hvis det findes). Eller endnu bedre; fokusere på et TV med bedst mulig billedkvalitet og så bruge en ekstern TV-boks til smart-delen. Den koster måske 10-15 % af nyprisen på et TV og kan dermed billigt skiftes ud, hvis den forældes. Det er billigere end at købe et nyt TV - og Smart-mulighederne er så uendelig meget større.

Jeg er ikke personlig så vild med Chromecast - foretrækker at bruge en alm. fjernbetjning - men det er naturligvis også en mulighed.
#238008
PBL skrev: ... Og udvalget af apps er vist det bedste på markedet.
Skal ikke kunne sige om kvaliteten er væsentligt højere i Apple TV Store, men udvalget er markant mindre end til Android. Og det spiller vel også en rolle.

Der er p.t. adgang til godt 1.000 apps og spil til ATV - mens der er ca. 2,2 millioner valgmuligheder til en Android-box.
#238009
Tak for alle de fine input.

Først vil jeg lige tilføje at jeg faktisk kører med en Chromecast i øjeblikket. Så det kan jeg se giver mig en række muligheder. Dog ville det være rarest hvis "det hele" lå i én fjernebetjening. (Specielt for børnenes skyld... Og dovenskabens. :) )

Derefter må jeg sige at jeres indlæg måske gjorde mig endnu mere usikker på, min beslutning om hvilken vej jeg skal gå..

Jeg har nu sat mig fast på at det skal være en str. 48"/49" og det skal være en 4k Ultra HD med opløsning: 3840x2160 pixel.
Ved at surfe lidt rundt kan jeg finde forskellige modeller der lever op til de fleste af mine krav, så jeg har brug for lidt mere hjælp, og håber I vil give en besyv mere.

Nu har jeg kigget på nogle forskellige sider og på Hifi-Klubben hjemmeside har jeg lavet denne sammenligning:
https://www.hifiklubben.dk/sammenlign-p ... UE49KS8005+
...og må virkelig sige at jeg ikke reelt kan se hvorfor jeg skal betale 5.000,- kr. mere for den ene, frem for det anden...???

På Bilkas hjemmeside kan jeg finde dette:
https://www.bilka.dk/medias/sys_master/ ... US6031.pdf
...til kun 3.333,- kr. med umiddelbart nogenlunde samme specifikationer som overstående?

På Hifi-priser.dk lavede jeg denne sammenligning:
http://www.hifipriser.dk/Product/Compar ... 7;12889339
...og med den sparsomme viden jeg har om forkortelser m.m., så ser det for mine øje ud som om at jeg får mest ud af at købe den billigste model..

Men mon ikke jeg misser et eller andet vigtigt.

Hvis vi bare tager udgangspunkt i de modeller jeg har listet herover, kan I så sige mig hvad I ville anbefale og hvorfor, frem for de andre.

Nu har jeg ikke sat mig fast på noget mærke endnu, blot prøvet at sammenligne forskellige modeller fra samme fabrik, sådan for overblikkets skyld.

Tænker I at der er en speciel model I kan/vil anbefale, så skriv gerne et link, (også selvom det koster lidt mere end 7.000,- kr. ;) )
#238014
LarsCJ skrev:
PBL skrev: ... Og udvalget af apps er vist det bedste på markedet.
Skal ikke kunne sige om kvaliteten er væsentligt højere i Apple TV Store, men udvalget er markant mindre end til Android. Og det spiller vel også en rolle.

Der er p.t. adgang til godt 1.000 apps og spil til ATV - mens der er ca. 2,2 millioner valgmuligheder til en Android-box.
Det samlede antal synes jeg ikke er så relevant.

Men hvis du ser på streamingtjenester på det danske marked (DR, TV2, Netflix, HBO, Dplay mv) er der flere apps til Apple TV end til Android. Du kan caste det meste til Android, men jeg synes det er relevant at sammenligne native apps.

Det kan så godt være, at der fx er bedre udvalg af spil på Android, det skal jeg ikke kunne sige.

Edit: Flatpanels' oversigt: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1350553826
#238017
PBL skrev:
Men hvis du ser på streamingtjenester på det danske marked (DR, TV2, Netflix, HBO, Dplay mv) er der flere apps til Apple TV end til Android. Du kan caste det meste til Android, men jeg synes det er relevant at sammenligne native apps.

Edit: Flatpanels' oversigt: http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1350553826
Hvis man (ligesom Flatpanels) udelukkende ser på TV-bokse solgt under Android TV-varemærket, så har du da ret.

Men de langt mere udbredte, generiske Android-bokse, som f.eks. Minix, benytter de samme apps som Android tablets og mobiltelefoner. Og der er altså p.t. adgang til over 2.000 gange så mange "native" apps - inklusive alle de danske, du nævner - som der er til ATV.