Hvad med at lade manden købe den størrelse han selv synes passer bedst? Det er da fint nok at give en person gode råd og vejledning, men selve størrelsen er vel en ret subjektiv ting. Personligt kunne jeg sagtens finde på at købe et 84" fjernsyn, men min kone syntes det halve er rigeligt!
Når det så er sagt, bør du tænke på kanten rundt om fjernsynet. Hvis dit 32" fjernsyn er et par år gammelt, så har det sansynligvis en større kant end et nyt fjernsyn har, hvilket godt kan påvirke din følelse af størrelsen. I nogle butikker har de fjernsyns "plakater" som man kan tage med hjem, og dermed se størrelsen på væggen. Har bl.a. set disse i Sonys egne butikker.
Om du så køber fjernsynet der, i elgiganten, eller hifiklubben, så er det altså de samme fjernsyn, og dermed også samme kvalitet de sælger. Dog kan elgiganten have et større udbud (hvilket vil sige at de også har en masse skrammel), og det kan måske være nemmere at komme hjem med kvalitet fra f.eks. hifiklubben. Men et fjernsyn i hifiklubben, kan helt sikkert også findes i elgiganten, og sansynligvis til en lavere pris.
Angående Hz, så synes jeg personligt det er super vigtigt at få et fjernsyn med 100 Hz scanningsfrekvens. Butikkerne, eller producenterne, ELSKER at snyde dig, og vil f.eks. skrive 100 Hz MCI eller lignende, hvilket faktisk ikke er 100 Hz. Hvis du går i butikkerne og finder et fjernsyn med 100 Hz ved siden af et med 50 Hz, så er der i mine øjne en kæmpe forskel. Alt over 100 Hz er dog alle mulige fancy ting som forsøger at gøre billedet mere flydende, hvilket nogen kan li, andre kan ikke. Dog har næsten alle fjernsyn som står til 200 Hz eller derover, 100 Hz scanningsfrekvens hvilket er det vigtige. Flatpanels har selv skrevet en LANG artikel om dette hvis du gerne vil vide mere
http://www.flatpanels.dk/fokusartikel.p ... 1288865091
Lige nu kan du få Sonys 605 fjernsyn i 40" til kun 2999 i elgiganten, men hvis man kigger på produktets specifikationer står der:
Scanningsfrekvens (Hz) 50
Backlight scanning (Hz) 200
Går man derimod op i 805 versionen, som så er en del dyrere og desværre kun sælges i 50/55" står der:
Scanningsfrekvens (Hz) 100
Backlight scanning (Hz) 400
Hvad du i sidste ende vælger er selvfølgelig op til dig selv. Pris matcher nogenlunde kvalitet og der vil altid være kompromiser. Jeg tror umiddelbart at 605 fjernsynet vil være fint til dig, og til de 2999 er det også ganske billigt anskaffet. Håber jeg fik givet input til dine tvivl, og ikke har gjort dig endnu mere forvirret
