Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#192801
Hej

Jeg er ny her på siden, da jeg kraftigt overvejer et køb af et Samsung PS64F8505 plasma tv, som jeg har fået et rigtig godt tilbud på.

Jeg søgte lidt på nettet og faldt over siden her, og dets anmeldelse af PS64F8505:
Link til anmeldelse

Jeg og mine unger er ivrige Xbox spillere, og derfor skal tv'et kunne håndtere det. Citat fra anmeldelsen:
Input lag varierer meget afhængigt af indstillingerne på skærmen. I Standard-profilen var input lag så højt, at det var en pine blot at navigere rundt med en mus på en PC-skrivebord. Heldigvis kan de fleste af Samsungs ”billedforbedringssystemer” slås fra og Samsung tilbyder også en Spil-tilstand (og en PC-tilstand som er bedre, så brug den). Efter ændringerne målte vi input lag til 38-45 ms, hvilket ikke er imponerende for et plasma-tv. Vi havde forventet bedre og konsolspillere bør i stedet overvejere Panasonics plasma-tv for at få optimal ydelse.
Det skal lige siges at ingen i familien er pro-gamere, og personligt spiller jeg kun singleplayer spil, så vi er ikke super følsomme overfor præcision, men når vi nu bruger forholdsvis mange penge på et nyt tv, så skal det også kunne levere varen. :)

Jeg er slet ikke inde i input lag maximum, så mit spørgsmål er, om input lag'et i PS64F8505 på 38-45ms gør, at tv'et er "ubrugeligt" til konsol spilleri, eller er vi ude i navlepilleri?
Brugeravatar
Af spif2001
#192803
Okay - nu er jeg forvirret.

Jeg fandt TV OG MONITOR ANBEFALINGER artiklen:
Link til artikel

Her anbefaler siden et Samsung F8005 LED tv til konsol gaming, som har input lag på 35-50ms - altså nogenlunde det samme:

Fra anmeldelsen:
Link til anmeldelse
Input lag er en vigtig parameter, hvis du bruger dit tv i forbindelse med konsolspil. I den forbindelse bør du generelt vælge enten Game-profilen eller PC-tilstanden på tv-skærme. Vores målinger på F8005 gav os input lag på omkring 35-50 ms, hvilket er på niveau med de fleste andre LED-modeller. Plasma-tv klarer sig også generelt bedre i dette henseende.
Er plasma så meget dårligere til grafik end LED, at det ene tv bliver ringe, mens det andet anbefales?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#192804
Jeg tror ikke helt jeg er med på din sidste kommentar, men generelt så er lavere inputlag jo at foretrække. LED-modellerne har større problemer med at nå ned på fornuftige forsinkelser end plasma, og derfor var det også skuffende at se 8505 have højere inputlag end konkurerende plasma-modeller.

Når vi derfor ikke vælger at anbefale 8505 til konsol-brug, så skyldes det, at Panasonics modeller klarer sig bedre. Vi må dog også se på praktikaliteterne, for det er bestemt ikke alle der ønsker at bruge et plasma-TV til konsolspil pga. risikoen for burn-in, så derfor må vi nødvendigvis have nogle LCD-modeller på vores liste også. Man bliver da blot nødt til at være OBS på, at man dermed også får højere inputlag.
Brugeravatar
Af spif2001
#192808
Tak for svar.

Burn-in tror jeg ikke er et problem for os, da Xbox'en selv slukker, hvis man glemmer det. Det er den i hvert fald sat op til lige nu.

Det vil altså sige at PS64F8505 vil fungere fint til konsol spil? (selvom andre TV ville kunne gøre det endnu bedre)
#192809
Man skal tage Flatpanels anbefalinger med et gran salt. Der for langt mellem anmeldelserne og for få TV, der bliver testet. Der er for mange gode tv, som ikke bliver testet og heller ikke kommer på listen. Derfor bør man ikke bruge Flatpanels som eneste kilde til information.

Torben skriver, at LED har højere input lag end plasma. Dette kunne man sige engang, men ikke mere, da både Samsung (16 ms lag) og Sony (6 ms lag) har lavet LED skærme med lavt input lag. Især Sony har formået at lave skærme med imponerende lavt input lag - de 6 ms er der ingen andre producenter, der kommer i nærheden af.

For at besvare dit oprindelige spørgsmål: du vil muligvis kunne mærke input lag på 35-50 ms. Kommer an på hvilket TV du spiller på nu, hvilke spil du spiller, osv.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#192810
Når jeg nævner problemet med burn-in, så relaterer det ikke så meget til automatisk slukning, men mere til, at man på en konsol ofte har en del HUD elementer, såsom point, hastighed, kort mv. hængende samme sted på skærmen altid. Hvis man har en forkærlighed for eks. bilspil, så vil man derfor have langt større risiko for problemer i et givent område fordi speedometret altid sidder samme sted og har nogle elementer der aldrig flytter sig.

F8505 vil fungere ligeså godt som F8005 når det kommer til inputlag. Der er blot modeller derude, som fungerer bedre. 50 ms inputlag kan godt mærkes i præcisionsspil, hvor du har god føling med den figur du bevæger. Vi spotter det med det samme i vores test fordi vi altid tester med en computer tilsluttet og her vil musen være svær at styre.
Brugeravatar
Af spif2001
#192812
OK - jeg takker for jeres input, og jeg tror jeg går videre med det gode tilbud.

Jeg satser på, at Game Mode er nok til at kompensere for den måske lidt for høje input lag.
Af Englebjerg
#192817
spif2001 - Nu går jeg måske selv i tankerne om det nævnte tv fra Samsung.

Hvilken pris og hvor henne køber du ?
Brugeravatar
Af spif2001
#192821
@Englebjerg - Det er igennem en jeg kender, som arbejder i branchen, så det er ikke et offentligt tilbud. Desværre... ;)