Zvek skrev:edinger skrev:I så fald skal du blot beslutte dig for, om det skal være et IPS- eller VA-baseret LCD-panel, som skal hjem i din stue (mere om forskellen her).
Tak for linket edinger, men jeg må indrømme at jeg ikke er blevet meget klogere på va eller ips paneler.
Er det i orden at sige at man er "ligeglad"
Hej Zvek
Jeg kan virkelig høre og se mig selv i dine indlæg. Forvirringen var total. Jeg stod for at skulle skifte en 6 år gammel samsung 32 tommer ud, men med hvad? Jeg læste review på review, anbefaling på anbefaling på nettet og dette forum, og prøvede, mange gange forgæves at forstå fine tekniske forklaringer på hvad der var bedst for mig. Forvirring forvirring. Jeg fravalgte dog på den baggrund plasma med samme begrundelse som dig, definerede mit fremtidige TV til LED og min. 46 tommer. Det stod også med tiden klart at en "næsten" topmodel var et must hvis både motion rate (til sport) og design også skulle tilgodeses. Prisen måtte tillige max være 10000. 3D og net skulle der være, men at kunne tale og vinke til TV'et var ligegyldigt. SMART TV var ikke væsentligt.
Derfra handlede det "kun"om at finde et TV jeg turde smide 10000 efter uden at mine omgivelser ville tro at jeg var en komplet idiot.
Jeg har virkelig haft stor glæde af dette forum på flatpanels.dk der nærmest har dirigeret mig i den rigtige retning til at være i stand til at træffe forskellige beslutninger, synkront med at jeg har læst mange rigtigt dygtige forumbrugeres meninger og anbefalinger. Den sidste og endelige beslutning kan du slet ikke læse dig til, den handler udelukkende om din egen mavefornemmelse og så naturligvis at du har dannet dig et indrtryk af billedkvalitet, design og funktioner i forskellige butikker og over tid. Det er altså kun dig selv der kan afgøre lige præcis hvad du har brug for da der er så mange faktorer der spiller ind.
Når tilbuddet så pludselig er der så er du egentlig slet ikke i tvivl. Min mavefornemmelse sagde til mig
Samsung UE55ES7005, 9999,- i Bilka, og så lukkede jeg øjnene, holdt mig for ørerne og smed et bundt pengesedler på disken og stolede på at mine fornemmelser beslutninger var rigtige...
På samme måde gjorde jeg med lyd og endte med Samsung HW-E551 soundbar og aktiv subwoofer.
Idag er jeg så en rigtig tilfreds mand, med en FANTASTISK glad familie der sætter sig sammen i vores forskelige sofa'er og stole i forskellige vinkler for skærmen i vores helt egen lille "biograf". WOW siger jeg bare sikken en oplevelse, der er jo en verden til forskel fra den gamle 32 tommer skærm. Kvaliteten er i mine øjne fantastisk og passer lige til mit brug. Min mavefornemmelse var altså korrekt og så kan jeg glæde mig over at jeg "kun" har brugt 12.400,- på hele eventyret...
PS: Lidt bonus var der jo også, jeg fik jo både SMART TV og jeg kan jo også både sige godmorgen og vinke godnat til mit TV ;-)
Jeg håber du, som jeg finder det rigtige
Mvh
Thomas