Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Mysen
#165570
Jeg læser nu også i testen, at den leverer et godt billede.. Jeg kommenterede bare på den usandhed, der lyder, at man skal bruge sine øjne i en butik, og ikke ordene i en anmeldelse, når man skal bestemme om billedkvaliteten er god. Det passer simpelthen ikke.
Af kennethm
#165573
Nu må i altså lige tage at klappe hesten og falde ned til jorden. Dette er et forum, og jeg har sagt at jeg skriver ud fra mine egne meninger.
Jeg ved da udemærket godt at en anmeldelse fra rasmus er til for at se hvilken skærm der giver de bedste resultater ud fra et specielt program. Men nu er det her ikke en anmeldelse.
Det jeg skriver er en personlig vurdering af hvad jeg synes, og jeg synes som mit indlæg skriver, at denne skærm er den bedste jeg har set til sin pris.

Det med du ikke skal vurdere med egne øjne er da en stor gang fis at fyre af, hvis jeg skal vælge et fjernsyn ud fra et billede i en test som rasmus har lavet, hvor jeg ikke engang får mulighed for at bedømme om jeg kan lide det billede, så ville jeg da aldrig få det tv jeg ønsker mig.
Hver mand har sine egne ønsker, jeg er personlig til de flydende soap-opera-effekt billeder, samt en digitaliseret detaljerigdom som Samsungs standard indstillinger levere på topmodellerne, og en levende farve som Sonys skærme giver mig. Ergo er alt det kombineret med et design jeg synes er flot, uden tvivl en hx855 eller hx923 EFTER MIN MENING.

Som almindelig forbruger og kunde af tv, så er jeg da nød til at vurdere hvad mine øjne kan lide og ikke hvad jeg kan læse mig til.
Jeg læser mig til hints om hvad jeg skal være opmærksom på ved den og den skærm, resten vurdere jeg jo selv om jeg kan leve med.
Af Mysen
#165582
kennethm skrev:Nu må i altså lige tage at klappe hesten og falde ned til jorden. Dette er et forum, og jeg har sagt at jeg skriver ud fra mine egne meninger.
Ingen grund til at bevæge sig væk fra kammertonen. Det var ikke for at lave et personlig angreb, at jeg ytrede mig.
kennethm skrev:Det med du ikke skal vurdere med egne øjne er da en stor gang fis at fyre af
Hvad mener du med, at det er noget fis?

Det har været diskuteret mange gange. Billedkvalitet er en objektiv sag, men derfor er der stadig forskellige meninger, om hvad der vejer mest. Når det er sagt, så er det ikke billedkvaliteten, der sælger i en butik; det er hvilket tv, der kan imponere mest. Her sørger ALLE producenter for at skævvride gammakurven, således at sort ser mere sort ud, og hvid er endnu mere lys. Lysstyrken er skruet uhensigtsmæssigt højt op, billedet er blåligt og farverne er overboostede, så de fremstår mere "klare".

Alle disse ting er særdeles destruktivt for billedkvaliteten - rent objektivt for der er en standard - men alle tv-producenter gør det, simpelthen fordi det er det, der sælger. Det virker bare kun indtil man kommer hjem, hvor man vil mangle detaljer i de mørkeste nuancer, farverne virker endnu mere skæve og lysstyrken er så høj, at det er anstrengende at se på.

Et korrekt indstillet tv i en butik virker ved siden af helt rødligt, mat i farverne og mørkt, og det er der ingen der falder for.

Du bliver altså fanget af noget, der ikke giver den samme oplevelse derhjemme. Du kalder det subjektivitet og din mening, og bevares, der er forskellige meninger, men hvis du vælger at ignorere de konstruktive råd, du får herinde, så er det ikke fordi du er klogere end os, men fordi du ikke kan acceptere, at du ikke ved alt.

Jeg skal lige tilføje, at billedet i butikken ofte er manipuleret. Det betyder eksempelvis, at det kan hakke, pixelelere eller noget helt andet pga. den opsætning og det udstyr de har brugt i butikken (kabelsplittere, HDMI-splitter osv). Det fremme hz-systemerne og især dem med urimelige høje frekvenser, altså de dyre modeller, men endnu engang er det uretvisende, da et billede ikke vil hakke derhjemme. du kan altså IKKE bruge det til noget. Tro det, eller lad være.

Du skriver, at du er en sucker for interpolation, men prøv at aktivere de mange kunstige billeder i en af de håndhold-kamera-aktionscener, der er i Bourne-filmene. Selv tilhængere af interpolation kan se, at der er noget galt her.

Nu har jeg prøvet at uddybe, hvad jeg mente, og hvis du stadig ser det som en personlig fornærmelse af "din mening", eller at det er snævert at angive, at folk ikke ved, hvor godt et billede er, før de kommer hjem, så må du jo ignorere mit indlæg. Personlig så har jeg skrevet det af to grunde:
1. For at hjælpe
2. Det irriterer mig, når der ikke bliver lyttet til noget, der er fakta.

Jeg synes iøvrigt selv, på baggrund af design og tests, at HX855 er rigtig godt valg. Jeg selv er mere til plasmaskærme, men jeg har været i stuer, hvor en LCD er mere passende. Eller hvor forbrugsmønsteret peger i retning af LCD. Det er altså ikke for at omvende dig, at jeg skriver, for jeg er enig i dit valg, bare ikke i måden, du er kommet til det valg.
Brugeravatar
Af edinger
#165586
kennethm's indlæg udtrykker med al (u)ønskelig tydelighed bagsiden af medaljen ved dette forums mere udbredte popularitet i den brede befolkning: I flere og flere indlæg efterspørger (nye) brugere på den ene side "bedste billede" – vurderet efter den objektive skala forstås – men giver på den anden side tydeligt indtryk af at værdsætte fænomener, som repræsenterer det stik modsatte af god billedkvalitet.

Resultatet er, at man taler forbi hinanden. Og det er synd og skam.

Hvad dog er mere bekymrende er, at det udvander debatten mærkbart. Der bliver så at sige længere mellem snapsene.

I sagens natur skal nye brugere dog være mere end velkomne.
Af PJ
#165597
Kennethhm, du har da ret i, at man har lov til subjektivt at vælge skærm ud fra, hvad ens egne øjne kan lide at se. Men det er vel også meget væsentligt, hvad filminstruktøren gerne vil vise. Som flere i denne tråd nævner, kan du ikke vurdere, hvilket tv der har den mest korrekte gengivelse ved at kigge på skærmene ude i butikkerne.

Hvis ikke, det er det mest virkelighedstro billede, du forsøger at finde, kan du nok ikke bruge dette forum til så meget.
Af kennethm
#165600
For at gøre det hele lidt kort, så undskylder jeg på vegne af mine udtalelser.
Tror der har været en misforståelse fra min side, da jeg tog det nærmest som et angreb hvorpå min mening ikke havde noget at sige overhovedet.
Forstod det lidt som at jeg ikke bare kan vælge et tv ud fra hvad jeg ser, og dertil forsøgte jeg bare at pointere at det er jo netop det jeg synes man bør vælge ud fra.
Som nævnt, er mine øjne ikke rasmuses, så jeg er ikke på jagt efter det billede han forsøger at skaffe i et tv, derfor kan jeg kun bruge hans anmeldelser til at give mig et hint om hvad jeg bør være opmærksom på når jeg får tv'et set herhjemme for at konstatere om den skal returneres eller beholdes.

Jeg undskylder på vegne af misforståelsen og på tabet af kammertonen.

Det skal jo også pointeres, at en som jeg ikke er ekspert i hvad et korrekt billede er, og derfor ved jeg ikke hvad det er der er mest oprigtigt at gå efter.
Derfor søger jeg efter et tv, som er behageligt for mine øjne at se, som gør det muligt at nyde en film 100% og ikke mindst et tv som jeg føler er det helt korrekte køb for mig. Så som sagt, så vælger jeg er tv, ud fra hvad jeg selv ser.

Og det med at forummet ikke kan bruges til mig, passer ihvertfald ikke.
Jeg bruger forummet til at blive opmærksom på de fejl der kan forekomme på et tv, samt til at lærer noget mere. Udover det anvendes det til at få hjælp mht. Diverse tekniske spørgsmål (hvilket jeg har mange af da jeg ikke er en haj til det med tv) og sidst men ikke mindst, anvendes det til at læse mig frem til hvad man bør være på udkig efter mht. Nyheder.
Jeg er vel blot en ud af mange der har det sådan, så forummet er brugbart for en som jeg, PJ.