Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af JacobH
#160525
Hej,

Jeg lurer på at købe et 50VT30Y, men kan på AVForums læse en masse negative ting om tv'et. Derfor vil jeg gerne høre fra VT30-ejere i Danmark, om I er glade eller utilfredse med jeres tv.

Har jeres green blops, lider det af buzzing eller er det simpelthen et tæskegodt tv, som mange tests fortæller, at det er?

På forhånd tak for jeres svar!

Jacob
Brugeravatar
Af MigSelv
#160531
Jeg kan kun anbefale dette tv, er dog ejer af 55" modellen. Jeg har ikke oplevet negative ting ved dette tv.
Nogle indlæg, kritiserer blæsersstøj, jeg kan kun høre disse blæsere, hvis der er helt stille i rummet ( og hvornår er der normalt det ).
Som ved alle plasma tv ( især indenfor de sidste år ), ville jeg være betænkelig, hvis der bruges en del tid med spillekonsol. Men når det er sagt, har jeg aldrig oplevet skyggen af retention på mit tv.
Jeg har just opgraderet "hjemmebiografen" med en Cambridge Azur 751BD, og glemmer tit at følge med i filmen, fordi det fantastiske billede flytter fokus fra handlingen.
Brugeravatar
Af Princesslea
#160537
Jeg kan kun tilslutte mig Migselv. Jeg har også 55" vt30 og ingen problemer haft med larm (hverken blæser eller buzz) eller overhovedet set skyggen til rentetion/burn in. Jeg er så lykkeligt for mit.
Af J.H.
#160540
Er VT30 et godt tv? NEJ.








Det er et fantastisk tv! :D
Af PhDream
#160547
Man skal have in mente, at anmeldere af tv ikke har tid til at gennemteste (selv om det egentlig er deres opgave) et tv, som en almindelig forbruger har. Anmeldere har ca. 14 dage til at komme omkring næsten alle aspekter af tv'et. Derfor sker det ofte, at de ikke lægger mærke til fejl, som brugere af tv'et gør.

Dette var tilfældet med Samsungs B850, som fik stor ros, men havde store problemer med bl.a. buzzing. Noget lignende skete med Samsungs D-serie af tv, som har problemer med "brightness shift", men som næsten ingen anmeldere lagde mærke til - et problem, som rigtig mange brugere af tv'et har. Nu nævner du VT30 og det er samme problematik, vi er ude i - det blev af mange kåret til 2011s bedste tv, men har nogle issues, som kan være af afgørende betydning for den almindelige bruger.

Nu har jeg skrevet dette flere gange, men jeg gør det igen: spørgsmålet er ikke, hvorvidt et plasma-tv buzzer, for det gør de alle. Vi taler jo om et højspændingsapparat. Nogle plasma buzzer selvfølgelig mere end andre og jo større tv, jo mere buzz. Spørgsmålet er mere, hvordan dit rum er indrettet, hvor god din hørelse er, hvor følsom du er overfor (mis)lyde, hvor du har tænkt dig at placere tv'et.

Ingen tvivl om, at VT30 er et godt tv. Er det fejlfrit? Nej. Kan du risikere at få en mandagsmodel? Ja. Ligesom med alle andre mærker. Den skarpe konkurrence på tv-markedet og de evigt faldende priser gør desværre, at køb af tv i dag er et lotteri.

LED tv er mere "sikre", idet de ikke lider af fejl i samme grad som plasma. De har deres begrænsninger i form af ujævn baggrundsbelysning, snævre betragtningsvinkler, glorier, osv., men de lider ikke af buzzing, brightness shift, osv., som jeg opfatter som deciderede fejl i konstruktionen, fordi de kan undgås. Plasma har så en bedre billedkvalitet, hvilket er grunden til at jeg selv og andre gider finde os i plasma'ens særheder.
Af JacobH
#160552
Tak for alles tilbagemeldinger.

Jeg har ikke noget tv lige nu, da det er blevet ødelagt under et indbrud, men kommer fra et 3 år gammelt LG 42PG6000. Det var jeg egentlig godt tilfreds med, men det led slemt af retention. Det irriterede mig især, når vi så film, fordi underteksterne kunne ses i den sorte bjælke under selve billedet. Det vil jeg gerne undgå igen.

Og jeg må også erkende, at jeg er lidt pernittengryn mht. støj, og jeg kan godt høre (læs: irritere mig) PS3'erens blæser, når vi ser film. Men når mine gulvhøjtalere er sat til, så er det kun i de stille passager, at det irriterer mig.

Jeg tænker, at VT30 er bedre til retention i forhold til mit gamle LG tv, men uanset hvad, så tror jeg, at jeg bedre kan leve med lidt retention og sikkert også lidt buzzing, selvom jeg ikke helt ved, hvor slemt det er. Mit LG plasma var ikke så slem mht. buzzing, men det er måske værre med VT30'eren.

Jeg vil dog gerne undgå LED/LCD, da de eksemplarer, jeg har set ikke har været overbevisende mht. uniformitet, bleeding og motion handling til fodboldkampe. Jeg tror bare, at mine tv-ønsker passer bedre til en plasma-skærm - og så må jeg bare styre min frygt for burn-in og stole på, at ungerne husker at passe på skærmen især i starten.

Men som nævnt, så blev jeg lidt forskrækket, da jeg læste de mange indlæg på AVForums, hvor der bliver snakket MEGET om green blops (nogle snakker dog om, at det primært er i UK) og så bliver der snakket om 50hz problemer.

Det lyder dog ikke til, at nogle af jer, har de store problemer i den henseende. Det lyder jo positivt.
Af Mysen
#160564
Jeg sad og så Chelsea - United på en VT30 for en uges tid siden, og selv om jeg kun har set begrænset tv på denne model, så kunne jeg altså godt fange 50hz fejlen i denne kamp. Når det er sagt, så var billedet på den kamp pænere på trods af de lodrette linjer, end det ville være på LED modeller i prislejet, og samtidig så nærstuderede jeg nu også modellen, fordi jeg er nørd. Fyren der ejer tv'et har sikkert aldrig bemærket det, og jeg ville selvfølgelig heller ikke spørge, da der jo ikke er nogen grund til at sætte skår i hans begejstring fra tv'et.
Kort sagt, så er fejl noget man må tage med, og her undgår de andre mærker dem ikke bedre.

PhDream du kan ikke i samme indlæg skrive at alle plasmamodeller buzzer, og at det er en desideret fejl. Netop fordi alle buzzer, og fordi der er et højspændingsapparat, så er det en bivirkning med teknologien. - På samme måde som bleeding på et kantbelyst LCD-tv er. Buzz kan være vanvittigt irriterende og en turn-off for mange, men det er ikke en fejl. Derfor er det noget folk skal tage med i overvejelserne, når de skal bestemme sig for eksempelvis lydløs LED vs Plasma med høje betragtningsvinkler.
Af PhDream
#160566
Mysen skrev: PhDream du kan ikke i samme indlæg skrive at alle plasmamodeller buzzer, og at det er en desideret fejl. Netop fordi alle buzzer, og fordi der er et højspændingsapparat, så er det en bivirkning med teknologien. - På samme måde som bleeding på et kantbelyst LCD-tv er. Buzz kan være vanvittigt irriterende og en turn-off for mange, men det er ikke en fejl. Derfor er det noget folk skal tage med i overvejelserne, når de skal bestemme sig for eksempelvis lydløs LED vs Plasma med høje betragtningsvinkler.
Det var en provokation rettet mod alle de plasma-ejere, som hårdnakket hævder, at deres tv ikke buzzer. Hvis der virkelig findes plasmaer derude, som ikke buzzer, bortset fra når man lægger øret til tv'et, må alle de andre, som buzzer, jo være defekte.

Men ellers var min pointe netop, at man skal gøre op med sig selv, hvilke skavanker man kan leve med, og vælge teknologi ud fra det, siden alle tv har deres særheder.
Af loberg
#160571
Uhh ha der findes skam Plasma der ikke buzzer, og jeg er og har været ejer af mange efterhånden.

Men fælles for den alle er de har været Pioneer plasma. Senest her mit KRP500, men også mit 5090 og det før igen.

Har et par kammerater der også har både nye og lidt ældre Pioneer plasmaér og de buzzer ihvertfald ikke.

Jo hvis man tager og ligger øret helt helt helt ind til og der er fuldstændig stille gør det, men eller har de aldrig gjort det.

Så de findes skam, og netop det problem at de nye buzzer afholder mig meget fra at skifte til et VT30 feks, for gider da virkelig ikke have de åndsvage problemer som jeg anser det for at være.

Jeg er altså typen der gerne vil betale for kvalitet, og anser altså at når pioneer har kunnet lavet det så perfekt så længe og taget prisen for det, så vil jeg sgu heller give et par 1000 mere og få noget i "ordentlig" kvalitet.

Om der så ikke var andet forskel på billedet osv, men bare på selve elektronik kvalitet så gjorde det ikke noget. Så hellere give lidt mere og få noget uden problemer
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#160574
Det var nu altså også forskelligt for Pio-modellerne. Jeg har haft to LX5090 og det første var støjsvagt, men det andet buzzer ret meget hvis man ikke kører i eco-mode.
Af Mysen
#160579
Jeg vil også vove at påstå, at min brors VT30 kun kan høres med ørene under en halv meter fra en muted skærm. Det samme var tilfældet for min egen skærm engang, mens den i dag støjer væsentligt mere.

Det er ikke noget med "hårdnakket at påstå" men rettere en blanding af kvalitet, akustik, hørelse og held, om man har fået en lydløs eller næsten lydløs model
Af Crille
#160624
Jeg er super glad for mit tv, har også 50 versionen, mit buzzer slet ikke eller noget :) men der er dog en ting jeg undre mig over, syntes min sort er mere grå/sort end sort, altså som om der kommer lys ud bagfra den sorte, lyder måske dumt ;P men er det bare mig?
Af purtsak
#160632
ingen buzz men blæserstøj ved meget meget lav volume