Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Munch
#15890
Overordnet set synes jeg din artikel er god og budskabet er klart. :) Men at sammenlige et så billigt fladskærms-tv med et 32" crt, det er sgu for useriøst. O_O Forøvrigt så bruger fladskærme betydeligt mere strøm end crt - helt op til 3 gange mere: 200 - 370 w ;)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#15920
Jeg mener ikke at overskriften er så ødelæggende. Folk skal trods alt lokkes lidt og indholdet af hovedartiklen er jo ganske fornuftigt. Jeg vil dog tilmelde mig skaren af personer der ikke er så imponeret over den "stakkels fladskærmskøber" der er fremhævet i artiklen.

Man får hvad man betaler for - det må være sund fornuft for alle. Hvis jeg køber en Suzuki Swift, så kører den nok ikke så hurtigt som en Ferrari og en højttaler til 2000 kr. spiller nok ikke ligeså godt som en B&W til 30000 kr. Det er muligt at 2500 kr. ikke er peanuts for alle, men helt ærligt - tag lige et kig rundt i forretningen og se hvad resten af TVene koster.

At Hr. Lauridtsen så oven i købet har købt sit TV i en dagligvarebutik gør jo ikke tingene mindre komiske. Her handler man i en butik der har speciale i frisk grønt og rødt kød og forventer herefter at det personale der står i radio-afdelingen SELV forklarer om kvaliteten af antennesignalerne Hvis du vil have retten til at spille fornærmet over kvaliteten af dit TV og niveauet af den tekniske vejledning, må du som et minumum henvende sig et sted hvor kompetencen af personalet BURDE være i orden.

Jeg foreslår en alternativ artikel: Test kompetencen hos det personale der sælger disse TV i butikkerne. Tag udgangspunkt i eksempelvis 10 tekniske spørgsmål om fladskærmene og se hvor mange ekspedienter der rent faktisk aner hvad de snakker om. Jeg gætter på at mindst halvdelen af personalet vil falde igennem, hvis du spørger dem hvad responstiden egentlig er for en størrelse. Eller hvad kontrastforholdet i virkeligeheden angiver. Eller hvad begrebet HD-ready præcist dækker over...

Det er desuden lidt synd at der springes ret let hen over de fordele en fladskærm har ift. et alm. TV. Alt digitalt materiale i en ordenlig opløsning vil se noget bedre ud på et LCD TV end på et CRT TV - dette kunne være DVD-afspilning eller des lige, hvilket trods alt er en ret hyppig brugsform. Det står nævnt i hovedartiklen, men ikke i fordele/ulemper boksen.

Og ja - den med strømforbruget er bestemt ikke en af forcerne ved fladskærme der er større end 19"! Mit eget B&O CRT TV på 28" bruger samme mængde strøm som min 20" Dell skærm. Go figure...
Brugeravatar
Af JonasJohansen
#16013
msengell skrev:Så er Artiklen i avisen på side 13 i 24timer København 1. marts 2007
Kan læses her idag
http://livepaper.dk/license/modules/JP2 ... copenhagen

Sikke en ussel overskrift at fyre af, sensations journalisme når det er værst. og så snakker artiklen om en gut der er skuffet over en fladskærm han har købt for 2.600 kroner(der mangler ikke et nul) ja altså under 3k og er skuffet over det i forhold til sit gamle 32"crt... wow er det rigtigt, Chok, suprise, stor overraskelse osv.

Det nævnes ikke rigtigt at det som det hele egentlig handler om er TV signalets kvalitet.
Problemet er jo netop at fladskærmen giver et bedre billede og derfor viser alle de fejl der er i et ringe antenne signal. ja på nogle punkter er CRT en smule bedre, men fordelene ved en fladskærm opvejer klart de enekelte fordele der er ved en crt. Især hvis vi taler om et ordentligt signal.

Jeg er ikke imponeret over din artikel OlleMH... !:(
Især ikke når du faktisk forhørte dig hos eksperter først, også bare smed den viden ud til fordel for den vinkel du allerede havde besluttet dig for at køre på historien.
Maskinstormerne kommer!;)

Det var dog en utrolig underlødig og sjusket artikel. Har 24timer forresten ikke også glemt at nævne en lille ting som kaldes HD?
Af Otto J
#16109
Ollemh skrev:
Men journalistik går ud på at vælge en vigtig vinkel og hjælpe læseren til at forstå denne. Det uvinklede og alt for bredspektrede bliver uvedkommende eller forvirrende. Sådan er de vilkår vi arbejder under.
Dette er jeg sådan set grundlæggende enig i. Jeg synes bare utroligt sjældent at vinklen har en drejning som læseren rent faktisk bliver klogere af. Stort set alle artiklerne drejer sig om hvad man IKKE skal gøre, meget få drejer sig om hvad man SKAL, eller bare KAN, gøre. Og dem der gør, er som regel direkte tåbelige, forældede og/eller fejlbehæftede.

Hvorfor har der ikke været så meget som én artikel der fortæller lidt om værdien i at henvende sig til en forhandler der rent faktisk har forstand på tingene, og lade sig rådgive seriøst dér, frem for at gå til "the usual suspects" - supermarkederne, elektronikvarehusene og kapital-kæderne? Det kan godt ske at de oftest er så små så de ikke kan redde hele befolkningen, men hvis nu befolkningen fik kendskab til at der findes muligheder for seriøs rådgivning, uden at det nødvendigvis skal koste en bondegård, så kunne det jo være at standarden i butikkerne ville blive hævet en anelse? Eller hvad med at tage dén vinkel at når nu det er så hulens svært at finde rundt i fladskærms-markedet, hvorfor så ikke betale sig fra besværet, ved at købe hos en specialist i stedet for i et supermarked?