Jeg gik fra Sony LCD (32" KLV-S32A10E) til G30. Idet, jeg har brugt LCD'et i 7 år (!), kan jeg pt. næppe være alt for kritisk med G30.
Egentlig var V20 (som 2D-tv) eller VT30 (som 3D-tv) længe i kikkerten. Besluttede endelig at undgå 3D – da jeg alligevel foretrækker 3D i projektorformat – for at vælge noget i mellemprisklassen. G30 faldt mig (næsten skræmmende) let at vælge efter diverse kommentarer og tests. Enkelt set kogte min hjerne det hele ned til "most bang for the buck" for et tv i mellemklassen. Få dage efter stod jeg med et spritnyt 42" G30...5 dage efter med den eneste fortrydelse, at jeg ikke valgte 50" (pladsbegrænsninger! :/). Men nogen si'r "less is more", og jeg er lige gået 10 tommer op i tv, og når man sidder i 2 meters afstand uden at kunne høre buzzen – medmindre lydstyrken er tæt på nul (bruger alligevel typisk hovedtelefoner via Dolby Headphone-modtager) – så ser jeg ingen grund til at beklage mig (slet ikke med THX-profil i et tv til den pris), bortset fra over min skepsis mht. især IFC (Intelligent Frame Creation) og 24p Smooth Frame, der alle var slået til som standard (surt senere at opdage, at det bare var "smarte billedfunktioner", der skulle slås fra for at blive mere tilfreds med billedet!). Jeg har dog hørt, at nogen foretrækker 24p Smooth Frame pga. flydende panoreringer.
Efter nu små 5 dages brug, primært til tv-kiggeri (DVB-C), USB-afspilning (720p og 1080p MKV/H264 var overraskende problemfrit…bruger ellers mest Dune Smart B1 til dét) og én HD-film (Goemon) – der introducerede mig for 24p Smooth Frame på Maksimum med forvanskede undertekster som resultat (forsvandt ved at vælge Middel, men jeg fik senere en for stærk smag i munden af "kunstigt flydende billedgenerering", så funktionen er nu slået helt fra i realfilm, mens jeg synes faktisk, den kommer bedre til sin ret i animationsfilm på "Middel"). G30 gjorde mig også i humør til at investere i min første HD A/V-modtager (Harmon Kardon AVR 260 på tilbud til 4.000 kr...endelig en HD A/V-modtager med Dolby Headphone-lydtilstand til under 5K!)
- G30 har en "buzzing", der ikke irriterer på 2 meters afstand her (ændrer sjældent afstand).
- G30 har et lavere strømforbrug (fabrik: SD+HD=150W; brugerkalibreret: ~162W) end V20 (fabrik: SD+HD=201W; brugerkalibreret (Professionel1): ~186W). De tal er baseret på en test af 50".
- G30 er ikke refleksfri, men har anti-refleksfilter, så ikke noget voldsomt med dæmpet belysning her.
- G30 og V20 har lidt flere HD-detaljer end G20, men forskellen er vel størst op til VT30 (og prisen er naturligvis derefter).
- Begge har "plasma dithering"-støj, men ses typisk kun på kort afstand.
- G30 har et af, hvis ikke markedets bedste (?) sortniveau for et tv i mellemklassen. Det ligger mellem V20 og VT30 (altså ikke perfekt, men vel formidabelt til prisen og matcher det dyrere GT30). Også et par klare skridt bedre end G20.
- G30 har et meget hurtigt panel uden slør ved hurtige bevægelser. Fosforsløret skulle være lige så minimalt som på dyrere modeller (hidkalder en test af V20, der nævner at især kritikere vil bemærke det grønlige/gullige slør ved bevægelse i hurtige scener).
- Begge har omtrent samme input lag (20-22ms, men slå IFC fra!), der især giver bonus i konsolspil.
- G30 har efter sigende ingen problemer med retention/burn-in/billedbibeholdelse/fastbrænding (der skulle være mere udpræget på de dyrere 3D-tv – men vist i mindre grad VT30 – som bruger en anden slags fosfor). En test af V20 nævner en svag tendens til midlertidig retention.
- G30 har en lysstyrke og kontrast i den bedre ende.
- G30 har samme multimedia-funktionalitet som langt dyrere modeller.
- G30 har en farvenøjagtighed i top med THX (og kan forbedres med de kalibreringsindstillinger, der findes på nettet, men det kan V20 jo også).
Ovenstående ting er en kombination af min egen 5-dages erfaring med tv'et og diverse andres kommentarer og tests (bl.a.
testen hos Flatpanels). Må sige, at jeg lige nu ser ubeskriveligt meget frem til at gennemhøvle mit G30 i weekenden med de udvidede udgaver af Ringenes Herre på Blu-ray!
Ellers knæk og bræk med køb af nyt tv, uanset hvad det bliver
Mvh
/intentus
PS: DVB-S til satellit-tv fik jeg så ikke lige taget højde for ved købet af G30 :/ Men lige nu rækker mit behov ikke længere end DVB-C-tv.
EDIT: Rettet angivelse af, at G30 har flere HD-detaljer end V20. Der var ment, at begge skærme har lidt flere HD-detaljer end G20 (ifølge tests).