Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#141633
Mit trofaste Philips 32PF9968 er stået af - 4½ år gammelt - en inverter er brændt af og der kan åbenbart ikke skaffes reservedele. Det var vist en rimelig god model, den gang det var nyt - highend?

Jeg er i den heldige situation, at jeg har tegnet en 5-årig produktforsikring. Skaden er blevet behandlet hurtigt og med fin service (modsat mange af de historier man kan læse om herinde ang. produktforsikringer).

Forsikringsselskabet har foreslået et Samsung som erstatning, men jeg kan ikke finde ret mange specs på det konkrete tv Samsung LE32D585XXE

Det gamle tv: Philips PF9968 specs

Jeg er klar over at opløsningen er højere på det nye tv. Hvorvidt Philips Pixel Perfect 2 skulle være bedre eller ringere end Samsung HyperReal Engine har jeg ingen ide om. Men jeg er i tvivl om følgende:

Det gamle tv...
  • * var tilsluttet 2 x HDMI, 2 x scart og 1 x RGB. Dette behov har jeg stadig
  • * regulerede selv lysstyrken ift. lyset i rummet - gør samsung også det?
  • * var lysstærkt selv i dagslys
  • * havde en "mat" antirefleksbehandlet skærm. Jeg er bestemt ikke interesseret i en moderne "spejlblank" skærm
  • * havde en smal, lækker fjernbetjening som jeg er glad for. Hvordan ser det ud med Samsungs?
  • * havde digital lydudgang. Har Samsung det?
Har det iøvrigt nogen betydning for lyden om højttalerne sidder synligt vendt frem som på Philips'en eller er det OK med "usynlige" højttalere?

Desværre kan jeg kun få en demo af skærmen i Gentofte og jeg bor ved Slagelse, så det er lidt langt for at kigge og lytte på et tv.

Jeg håber nogen herinde kan bidrage med lidt flere oplysninger.

Tv-kigger Ener
Af BrianH
#141634
Du må skrive beløbet de giver dig for tv'et, ellers kan man nok ikke komme med forslag
Af Tv-kigger
#141638
Jeg har ikke fået et beløb af forsikringsselskabet, men den foreslåede Samsung model koster ca. 4.100.

Selskabet har sagt, at jeg skal kigge rundt hos Elgiganten og finde et der ligner det gamle. Så jeg går ud fra at beløbet både kan være lidt over og under :)

Tættere kommer jeg det vist ikke...

Tv-kigger Ener