14. feb 2011, 19:22
#130716
Det første jeg lagde mærke til er, at du skriver at du har en le700s. Vær opmærksom på, at søgningen i linket ovenfor er til le705s - du kan dog let korrigere søgningen så du får firmware til le700s - den er i øjeblikket i version 1.24.
Det næste er, at du skal lægge både PRHxxxxxx.bin og PRHxxxxx.usb filerne i roden af din USB nøgle.
Jeg går ud fra, at knapperne sidder på samme måde på dit panel, som på mit 40le705s. Så slukker du på afbryder til strømforsyning i venstre side af panelet og sætter USB nøglen i stikket.
Hernæst skal du holde power knappen i højre side af panelet og mens du holder den inde tænder du på afbryderen til strømforsyningen. Efter et øjeblik begynder lysdioden på forsiden af panelet at blinke og så kan du slippe power knappen. Så skulle firmware opdateringen gå i gang. Forhåbentlig viser den succes efter et minuts tid.
Så er det bare at slukke og tænde panelet igen og søge efter kanaler. Vær opmærksom på, at der er kommet en ny mulighed under søgemetoder (hvor der før var frekvens og kanal, er der nu også kommet quick). Vælg quick og så virker det hele.