Debat af tilbehør og andre hardware-emner, som ikke hører ind under de andre fora

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Thjul
#125824
Har lige bestilt et Panasonic X20 plasma. Skal jeg købe et HDM1.4 til det?

Har læst om hvad HDMI 1.4 gør, men forstår det ikke rigtigt. Hvad betyder det i praksis for mig at der er ethernet halløj i stikket? Er der hvis jeg streamer noget over computeren?

Skal jeg købe et 1.4 eller bare et 1.3? Jeg er helæt væk i det ræs der..
Brugeravatar
Af Princesslea
#125831
Du har slet ikke HDMI 1.4 indgang/udgang på dit tv, det er kun tv med 3D. Der bruges HDMI 1.4 f.eks til 3D-delen mellem tv og blu ray.
Af Thjul
#125833
Er du sikker? Står i anmeldelsen her på flatpanels, men det gælder måske kun 42" modellen?!
Brugeravatar
Af Princesslea
#125834
Inden jeg skrev første gang slog jeg det op, og der stod der bare 3 hdmi indgange... så gik ud fra at der ville stå (som jeg ellers altid ser det) hdmi 1.4, 2 hdmi 1.3.. men det gjorde der som sagt ikke, så gik ud fra der ikke var, så nu når du nu spurgte igen :) så måtte jeg jo lige slå op igen andre steder, og det ser sørme ud som om du har ret :) der er en Hdmi 1.4

Her er noget info om 1.4 fra hifi-klubben:

HDMI 1.4 er afløseren for HDMI 1.3-standarden, som har været dominerende på markedet igennem det seneste år. Og det er ikke bare et nyt nummer – du får nemlig helt nye muligheder. HDMI 1.4 kan for eksempel håndtere de meget store datamængder, som kræves til 3D-video, og de første 3D-kompatible flad-tv, projektorer, Blu-ray-afspillere og surround-receivere er allerede på markedet.

På sigt vil der også komme HDMI 1.4-produkter, som giver mulighed for netværksopkobling via HDMI. Så behøver du ikke længere et separat netværkskabel for hvert eneste netværksprodukt, du kobler til dit dit anlæg, f.eks. Blu-ray afspiller og tv. Du kan nøjes med én fælles adgang til netværket, enten trådløst eller med et standard netværkskabel.
Muligheder men ikke selvfølgeligheder

Et HDMI 1.4-kompatibelt apparat får ikke i sig selv træerne til at vokse ind i himlen. Alle de tilkoblede apparater skal nemlig understøtte 1.4-standarden, for at du kan udnytte de nye muligheder, og det er helt op til den enkelte producent, hvilke HDMI 1.4-features han vil bygge ind i apparaterne. Det er derfor ikke en selvfølge, at et apparat med HDMI 1.4 har f.eks. Audio Return Channel eller netværksopkobling, selvom dette er en del af 1.4-standarden. Så du bør altid tjekke, om produktet har de ønskede nye features, inden du handler.
Audio Return Channel – ét kabel til det hele

Den såkaldte Audio Return Channel, som introduceres med HDMI 1.4, gør det smartere end nogensinde at samle alle tilslutninger i receiveren. Med Audio Return Channel kan du nemlig også overføre digital lyd retur fra dit flad-tv til din surround-receiver via HDMI uden at skulle trække et ekstra audiokabel, som du tidligere har været nødt til. Hermed er den ægte ét-kabel løsning en realitet.

Men for at du altså kan bruge dette så skal du jo også have blu ray eller receiver med 1.4 ellers så har du ikke noget at bruge det til... håber dette hjalp lidt...
Af Thjul
#125835
Det gjorde det.. Lidt :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#125846
Dér hvor man vinder noget med v. 1.4 på disse TV (3D er for øvrigt ikke afhængig af 1.4 - det virker på 1.3) er med ARC (Audio Return Channel), som ikke kun er til brug med en receiver, men også i høj grad med en soundbar. Det er især smart hvis man vil styre sin soundbar med samme fjernbetjening som TV'et, hvor du jo samtidigt får mulighed for at benytte de kontrolmuligheder som HDMI tilbyder (hos Panasonic hedder det Viera Cast).