Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af donoester
#117990
En ting jeg simpelthen ikke kan gennemskue er den interpolation der påståes der laves med TV. Man vil gerne løse det problem med at billedmaterialet fx. er 50 Hz, og interpolere til 100 Hz, for at modvirke (halvere) den form for sample-hold der virker til at være i sådan et billede - det vil også minimere slørede billeder.

Jeg har kun erfaring med sample-baseret interpolering og decimering, men et TV må vel egentlig bare operere med en matrix af signaler i stedet.
Ved sample baseret interpolation fx. fra 1 til 4 indsættes en original sample plus 3 nulsamples. Herefter lavpasfiltreres rækken med et bestemt lavpasfilter med en knækfrekvens på den oprindelige sample rate (FIR filter fx.). Jo længere et filter, desto større delay.
Det bare at tage 3 kopier af 1 sample og smide bagefter, eller lave et flydende gennemsnit giver ikke det korrekte for fx. lydsignaler - om det gør for billeder (hver enkel pixel på tværs af flere frames) aner jeg ikke, men jeg kan ikke umiddelbart se hvorfor det skulle.
Af Mysen
#117996
donoester skrev: Det bare at tage 3 kopier af 1 sample og smide bagefter, eller lave et flydende gennemsnit giver ikke det korrekte for fx. lydsignaler - om det gør for billeder (hver enkel pixel på tværs af flere frames) aner jeg ikke, men jeg kan ikke umiddelbart se hvorfor det skulle.
Jeg forstod ikke noget af det du skrev :D

Men du rammer vist sømmet på øjet her, for det lugter lidt af salgsteknik, og ikke af decideret billedforbedring. Det forklares jo også ved at bevægelserne virker kunstige
Af Otto J
#118000
Hajfu skrev: Opdagede lige deres trick i elgiganten.
De har alle fjernsyn sat over på hd kanaler, så når kunden går over til de billige som egentlig er gode til almindelig tv, kabel,...så flimrer det og fjernsynet lagger.
Og de bliver anbefalet til et dyre fjernsyn.
Punkt 1: Der er ikke noget "trick" i Elgiganten. Det er der slet ikke tid til i sådan en butik. TV'ene bliver sat til, og når der er billede på er det videre til næste tv. Hvordan billedet rent faktisk står på det enkelte, er som regel en tilfældighed, alt efter hvem der lige har haft fat i fjernbetjeningen sidst (medarbejdere eller kunder, gør sjældent den store forskel). Selvfølgelig viser de HD signaler, de fleste tv har direkte elendigt billede ved SD når man behandler dem sådan, og det kan man trods alt skjule lidt ved at vise HD, fordi en pæn del af befolkningen stadig ikke har vænnet sig til at stille højere krav til HD end til SD. I realiteten er disse "TV-vægge" komplet ubrugelige til vurdering af billedkvalitet, af mange forskellige årsager.

Punkt 2: Hvis du rent faktisk mener de har et "trick" der er beregnet til at narre kunderne, hvorfor handler du der så?

Det er lige præcist dén mentalitet der giver dét problem du startede tråden med, du belønner forretninger der ikke har styr på tingene, derfor FÅR du forretninger der ikke har styr på tingene. Så længe du antager at butikker er til for at snyde dig, og sætter dine forventninger efter det, så bliver det en selvopfyldende profeti - for så kan det ikke betale sig for nogen at lade _være_ med at snyde dig.
Af Mysen
#118002
Jeg handlede hos Hifiklubben. De er absolut ikke perfekte, og propper deres butikker med edge-led Samsung fjernsyn. Til gengæld var billedet sat på filmprofilen, og salgsassistenten havde endda været inde og slå kredsløb fra samt sænket skarheden (På det tv, jeg kiggede på). manden forklarede endda ærligt, at deres sortiment var valgt ud fra den markedsføring, der var brugt på LED, og at det var her man kunne sælge flest fjernsyn, og understregede samtidig at han var "projektor mand", selv om de ikke havde en eneste high-end projektor.

De har naturligvis ikke kalibreret deres fladskærme, men jeg synes helt klart det er et skridt i den rigtige retning ifh. til at vise kunden, hvad han/hun får. Og så føler jeg, at det er tryghedsfølelse at handle et sted, hvor jeg føler at jeg kan stole på manden.
Af Otto J
#118019
Mysen skrev: De har naturligvis ikke kalibreret deres fladskærme, men jeg synes helt klart det er et skridt i den rigtige retning ifh. til at vise kunden, hvad han/hun får. Og så føler jeg, at det er tryghedsfølelse at handle et sted, hvor jeg føler at jeg kan stole på manden.
Helt enig, og jeg forlanger absolut heller ikke at butikkerne skal lave en egentlig kalibrering af samtlige skærme.

Hifi Klubbens butikker er også generelt bedre egnede til at give et retvisende billede af hvordan tv'ene vil tage sig ud hjemme i stuen, de er generelt ikke så badet i lys som supermarkederne.
Af Steen Bay
#118023
donoester skrev:En ting jeg simpelthen ikke kan gennemskue er den interpolation der påståes der laves med TV. Man vil gerne løse det problem med at billedmaterialet fx. er 50 Hz, og interpolere til 100 Hz, for at modvirke (halvere) den form for sample-hold der virker til at være i sådan et billede - det vil også minimere slørede billeder.
Tjaa, har egentlig ikke overvejet hvordan de interpolerede frames beregnes, men antager at det vel som regel blot er et 'simpelt' gennemsnit af RGB pixel værdierne for de 'rigtige' frames. I praksis er det dog næppe helt så simpelt endda. De forskellige fabrikanter bruger antageligt forskellige algoritmer, og som regel kan brugeren også vælge mellem forskellige grader af interpolation i TV'ets menu. Teoretisk er det også muligt at indsætte frames (interpolerede eller ej) med dæmpet lysstyrke, eller helt sorte frames, og dermed opnå nogenlunde samme effekt som med scanning backlight. Jeg er dog ude i en del gætteri her, da fabrikanterne desværre ikke er særligt meddelsomme omkring de benyttede metoder til at forbedre gengivelsen af bevægelse.
Af Steen Bay
#118030
AV Precision skrev:Punkt 2: Hvis du rent faktisk mener de har et "trick" der er beregnet til at narre kunderne, hvorfor handler du der så?
Hvis folk handler der, så er det vel tit fordi prisen er god, og hvis prisen ikke er god, så benytter mange vel blot de fysiske butikker (og rådgivningen der) til at få et 'live' indtryk af TV'et, hvorefter de går hjem og bestiller det billigt på nettet.
Af RogueAgent
#118032
Steen Bay skrev:
AV Precision skrev:Punkt 2: Hvis du rent faktisk mener de har et "trick" der er beregnet til at narre kunderne, hvorfor handler du der så?
Hvis folk handler der, så er det vel tit fordi prisen er god, og hvis prisen ikke er god, så benytter mange vel blot de fysiske butikker (og rådgivningen der) til at få et 'live' indtryk af TV'et, hvorefter de går hjem og bestiller det billigt på nettet.
Netop - men så er der jo heller ikke noget særlig besynderligt i at det bliver sværere og sværere at finde en forhandler der har tid, lyst og ikke mindst råd til at sætte sig ordentligt ind i sagerne - for hvis han oplever tilstrækkelig mange gange at kunder bruger hans viden til at købe TV'et hvor det tilfældigvis er billigst, så er der ikke meget økonomi i at give en ordentlig rådgivning...
Af Otto J
#118045
Steen Bay skrev:Hvis folk handler der, så er det vel tit fordi prisen er god, og hvis prisen ikke er god, så benytter mange vel blot de fysiske butikker (og rådgivningen der) til at få et 'live' indtryk af TV'et, hvorefter de går hjem og bestiller det billigt på nettet.
Præcis, men så fraskriver man sig efter min mening eftertrykkeligt enhver mulighed for at brokke sig over manglende kompetence i butikkerne.
Af Otto J
#118047
Nu sidder jeg i en butik (tape connection) der stort set er holdt op med at sælge fladskærms-tv præcist på grund af dette, og det er tæt på dagligt at jeg må høre kunder beklage sig over hvor ærgeligt det er at vi er holdt op med at sælge TV, fordi de efter eget udsagn ikke kan finde andre steder at få noget seriøs rådgivning. Det er ikke fordi jeg vil pege fingre ad de andre, det er dét kunderne selv ytrer. Jeg kan kun sige: "Hate to say I told you so".
Af Steen Bay
#118070
AV Precision skrev:Nu sidder jeg i en butik (tape connection) der stort set er holdt op med at sælge fladskærms-tv præcist på grund af dette, og det er tæt på dagligt at jeg må høre kunder beklage sig over hvor ærgeligt det er at vi er holdt op med at sælge TV, fordi de efter eget udsagn ikke kan finde andre steder at få noget seriøs rådgivning. Det er ikke fordi jeg vil pege fingre ad de andre, det er dét kunderne selv ytrer. Jeg kan kun sige: "Hate to say I told you so".
Kom til at tænke på Jacob Haugaard, da han sagde at der på hans gravsten skulle stå: "Jeg sagde jo jeg var syg!" ;). Men du har ret, det er en kedelig udvikling, en ond cirkel, og det er nok desværre ikke så ligetil at ændre på tingenes skæve gang.
Af Otto J
#118073
Man kan jo ikke gøre så meget andet end at tage én person ad gangen, og forsøge at oplyse dét man nu kan. Men det er godt nok lidt frustrerende ind imellem - så sent som i dag tog jeg en lille snak med én der gav udtryk for at han ikke kunne finde nogen steder med seriøs rådgivning og demonstration, derfor havde han "sat sig for at sætte sig ind i det selv". Det ville jeg da gerne lige give et indspark til, så jeg fortalte lidt om kontrast-forhold og hvordan tingene hænger sammen, og hvorfor han IKKE, som han var i gang med, kunne oversætte kontrast-opgivelsen i specifikationerne til noget brugbart. Så ender han gudhjælpemig med at sige "det blev jeg jo ikke meget klogere af". Jo, det gjorde du jo _netop_, du hørte bare ikke lige dét du gerne ville have hørt.

Det absurde var at manden sagde at man jo ikke fik noget ud af at kigge på tv'ene i virkeligheden, fordi dét han så hang jo ikke sammen med dataene! Det er for så vidt rigtigt nok at dét man ser ikke nødvendigvis er retvisende overfor hvad tv'ene reelt kan levere, men det er da en noget skæv indgangsvinkel at kigge på nogle data, kigge på billedet, og så konstatere at der må være noget galt med billedet, eftersom dét man ser ikke passer med dataene. Hvem siger det ikke er dataene det er galt med?
Af Arki
#118081
Hvor mange normale familier går egentligt hjem og indstiller deres tv bare det mindste? Jeg tror det er ganske få mennesker der gør den slags for at være ærlig.

Når mine venner eller bekendte spørg mig til råds om hvad tv de nu engang skal have, bliver de altid forundret når jeg nævner at de som det mindste altid skal gå hjem og indstille deres pågældende fjernsyn efter deres egne øjne, de forventer simpelthen bare at standart indstillingerne er det bedste de får.
Derfor kan jeg til dels godt forstå at Elgiganten, Bilka og hvem ellers vi har at gør med, ikke gør andet end bare at sætte strøm til det. Folk ville jo uden den rigtige vejledning komme stormene tilbage med diverse produkter og mene de er blevet snydt fordi deres tv "viser et dårligere billede end i butikken"

Fristrøm