Prosonic og Denver-fjernsyn primært kendt fra Dansk Supermarked bruger også som regel Samsung-paneler. Næsten alle disse mærker produceres af BEKO, der vistnok er et semistort mærke i UK og også laver HiSense, der er ret store i USA.
Næsten alle disse billige fjernsyn produceres i Tyrkiet, og det er ikke så meget det billige panel som det er den billige konstruktion og billige enkeltkomponenter, der gør fjernsynet ringe. Ligesom billige køkkenartikler er billige fjernsyn bygget til at holde 2-4 år, hvor mærkevarerne kan holde 5-8 år og de allerbedste (gamle top-CRT og luksusmærkerne) endnu længere. Det er det samme som Aldis Medion-computere, der (generelt) indeholder udmærket hardware, men som er sat sammen i et billigt kabinet eller en billig laptop, hvor alle de ting, som ikke står i specifikationerne er noget billigt bras (knapper, forbindelser, strømforsyning etc.).
Dermed ikke sagt at fjernsyn fra Aldi/Bilka er noget bras. De opfylder helt klart et behov og hvis man ikke har råd til at smide 10.000 efter et godt stort LED-fjernsyn får man sikkert et udmærket TV med næsten samme blære-faktor
Personligt ville jeg dog overveje at investere de 6.000 i et godt middelklasse plasma fra LG eller Panasonic
