Diskuter og del erfaringer med danske såvel som udenlandske forhandlere.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Muggs
#29809
Hejsa forum

Her kommer en lidt længere historie.

Den 5. november 2007 købte jeg et lækkert Sharp LC46XD1 TV i Merlin, Bruuns Galleri i Århus. Jeg købte så en luksusforsikring oven i hatten for at være sikret mod pixelfejl og lign.
15 dage efter købet går min Xbox 360 i stykker - det har jo egentlig ikke noget med TV'et at gøre, men idet jeg sidder og roder med Xboxen opdager jeg en død pixel. F... noget pis tænker jeg. Men jeg ringer til Merlin og hører hvordan og hvorledes. Men ingen problem idet jeg jo har min luksusforsikring. Jeg får afvide at jeg skal kontakte Powermill som jeg også gør, og det hele virker fint. Jeg får aftalt en afhentning af TV'et en uge efter hvor det passer mig, den 29. November.
Der går lang tid hvor jeg intet hører fra PowerMill. Begynder så at rykke for svar efter de har haft det i 3 ugers tid. TV'et er så sendt til importøren. Og de forventer det retur og færdigrep. i slutningen af uge 51. Men det ender så med at TV'et blevet krediteret af Sharp, og jeg skal kontakte min Merlin butik for at få et erstatningsapparat, det er den 4. Januar 2008. Jeg kontaker dem så, og de kan sagtens skaffe mig et nyt Sharp LC46XD1 TV. Fedt fedt, for jeg var yderst tilfreds med TV'et. De bestilte et, og jeg rykkede og rykkede for svar ang. hvornår det skulle komme. Og ENDELIG idag, den 18. januar er det så kommet.
Jeg kommer ned i Merlin butikken, og får til min store forbavselse afvide at luksusforsikringen ophører når et produkt bliver ombyttet/udskiftet. Sjov forsikring i mine øre. Ville være træls hvis ens indboforsikring ophørte efter man havde haft indbrud eller lign. Nå men jeg blev lidt harm og ville sgu ikke smide dem 2000 kr. endnu engang for en luksusforsikring på det nye TV.
Jeg kommer hjem med TV'et, har lige set Rush Hour 3 (som jeg fik som kompensation for ventetiden med det nye TV), og nu opdager jeg så at der er en pixelfejl på dette TV også!I=)#¤)¤#=)(#¤! GAH!
Dvs. at jeg har spildt 50 dage uden mit TV, og min luksus forsikring på 2000 kr. og nu står jeg med samme udgangspunkt som jeg havde før!
Så tænker mange nok - du har jo 14 dages returret. Jaaa men Merlin er ikke lige så flinke som andre. De skriver så fint på deres bon: "Varer byttes indenfor 14 dage, såfremt bon medbringes, og varen er i ubeskadiget, ubrugt stand samt i original emballage. Merlin giver jf. købeloven 24. mdr. reklamationsret på købte produkter. Bon skal altid medbringes ved reklamation."

Ja det var en lang smøre, men hvad synes i jeg skal gøre? Og hvad kan jeg gøre? Jeg tager selvfølgelig kontakt til Merlin i Bruuns Galleri first thing in the morning, for jeg føler mig sgu lidt til grin ligenu :-(
Af DavidHimself
#29816
Der kan man snakke om dårlige historie :)

Har selv haft meget med Merlin i Hillerød (ved godt du nok ikke lige kommer der forbi ;)) af gøre, som efter min erfaring er langt langt bedre end "vores" fona, og mange levels over "vores" elgigant hvad angår service:)

Flere i mine venner og familie handler fast der nede og enkelte har selvfølgelig haft elektronik der på et tidspunkt har været defekt... men aldrig har jeg hørt noget der ligner det du har været ude for... må sige at det er et udtryk for dårlig service!

En af mine gode gamle venner havde en sag der ligner din lidt... men hans sag blev betragte som... en kulanse... eller kulancesag hedder det vist... så hans forsikring forsatte bare på det nye produkt... men i dit tilfælde har du åbenbart ment at det var en forsikringssag... hvilket ikke rigtig stemmer!?

Men Held og Lykke her fra

:)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29818
Jeg kan slet ikke se hvordan det kan være lovligt at terminere en ekstraforsikring på et produkt når det har været til reperation og herefter har været så defekt at du skulle have et nyt. Det er da ikke din fejl at deres TV er så "ødelagte" at de ikke kan repereres.

Jeg ville tage kontakt til forbrugerstyrelsen hvis ikke Merlin vil lade din forsikring køre videre på dit nye TV.
Af Muggs
#29822
Nå! Så meget for service.
Jeg tog i Merlin her kl. 10:00 da de åbnede, forelagde dem sagen stille og roligt. Med at der var samme fejl som på det "gamle" TV.
Det eneste svar de havde til det var at jeg skulle kontakte PowerMill igen, og få dem til at afhente det. Så må vi se hvad de siger, for de vil jo nok ikke tage et TV ind med én død pixel når der nu ikke er tegnet luksusforsikring. Men vi må se. Bliver også lækkert at se om jeg skal vente 46 dage på at få afgjort at det her så også blevet krediteret, og efterfølgende 14 dage på at Merlin får skaffet mig et nyt TV....! Og hvis der ellers var noget jeg var utilfreds med kunne jeg bare kontakte hovedkontoret - "okay tak for hjælpen" GRRR! :(
Af Nick_S
#29824
yakken skrev:Jeg kan slet ikke se hvordan det kan være lovligt at terminere en ekstraforsikring på et produkt når det har været til reperation og herefter har været så defekt at du skulle have et nyt. Det er da ikke din fejl at deres TV er så "ødelagte" at de ikke kan repereres.

Jeg ville tage kontakt til forbrugerstyrelsen hvis ikke Merlin vil lade din forsikring køre videre på dit nye TV.
Det er skam fuldt lovligt. Og ikke merlin der bestemmer det. Det er Assurant (deres forsikringsselskab). Når du tegner en forsikring på ET produkt og en skade er så slem at du skal have et helt nyt, stopper forsikringen. Står også i forsikringspapirene. Der jeg studser over det, er at der også står i papirene at pixelfejl dækkes i det omfang producenten foreskriver det. Dvs at det er producentgarantien der skal dække det - IKKE forsikringen. Men som sagt, Muggs. Skal nok se hvad jeg kan gøre :)
Af Muggs
#29828
Nu må jeg næsten le.. Jeg prøvede for sjovt at ringe til Merlins kundecenter som jeg fandt nummeret til på deres hjemmeside. Der fik jeg fat på en flink gut som var meget hjælpsom og imødekommende (rart at prøve :)). Han fik hele historien og synes også det lød mærkeligt at de bare ophævede min forsikring især pga. §5.7 i deres bestingelser. Nå men han fik reparationsnummeret på mit gamle TV og slog sagen op. Han kunne så se at sagen var noteret som en _GARANTI SAG_ i deres system. Så var han endnu mere uforstående overfor hvorfor de havde ophævet min forsikring. Men han skrev en mail til den reklamationsansvarlige på Merlins hovedkontor, som så ville kontakte mandag.
Jeg prøvede så for sjov at ringe til Merlin i Bruuns Galleri. Ham jeg plejer at snakke med blev meget tavs da jeg nævnte at jeg havde snakket med en fra deres kundecenter der havde slået sagen op, og at den stod som en garanti sag. Jeg spurgte ham så hvad vi skulle gøre ved det. Jamen jeg måtte jo komme forbi og så fik vi oprettet en ny forsikring.......! Nu har jeg så været dernede og få ordnet papirene, så nu har jeg forsikring på mit "nye" TV igen. Utroligt! Der troede de nok lige de kunne score 2000 kr.? :| Sørgeligt!
Af Muggs
#29829
Nick_S skrev:Men som sagt, Muggs. Skal nok se hvad jeg kan gøre :)
Jeps, men jeg tror der er en løsning på vej :) Nu har jeg da ihvert fald fået forsikring på det nye. Nu skal jeg bare bøvle med at få det ombyttet ved Powermill.. Men mon ik de kan skaffe mig et noget hurtigere end i løbet af 50 dage denne gang, når der lige har været en 100% identisk sag :) En død pixel/pixel fejl ville de ikke tage på returretten.
Af Nick_S
#29830
du kan stadig godt få et nyt fjernsyn. Der er 14 dages DOA garanti på alle varer i merlin.
Af Muggs
#29831
Nick_S skrev:du kan stadig godt få et nyt fjernsyn. Der er 14 dages DOA garanti på alle varer i merlin.
Okay, og en død pixel går ind under DOA? :)
Af Muggs
#29836
Haha det er jo ren farce det her... Jeg ringede til dem og sagde at det skulle gå under DOA og hvad vi gjorde ved det. Så sagde han at det skulle ombyttes i butikken i stedet for :) Så nu ringer han til mig mandag om han kan skaffe mig et nyt, for der var kun Hjørring der havde to stk. på lager, resten havde kun ét stk - dvs. demo model. Og så når han har et nyt i butikken kommer jeg ned med det her og får ombyttet.
Af Nick_S
#29839
hehe.. men bare husk. ombytning er DIT valg. hvis du vil have pengene retur er det også muligt - dog ikke for forsikringen.
Af Muggs
#29841
Nick_S skrev:hehe.. men bare husk. ombytning er DIT valg. hvis du vil have pengene retur er det også muligt - dog ikke for forsikringen.
Ja men jeg vil jo gerne have det TV her - i en 100% funktionel udgave :P Og ja så gider jeg da heller ik spilde mine 2000 kr. fra forsikringen :)
Og kan de ikke skaffe mig et nyt Sharp der er 100% OK - skal de jo skaffe mig et tilsvarende produkt, specifikationsmæssigt, ikke sandt? :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#29842
Ja, det hjælper åbenbart at gå dem på klingen og ikke bare tage til takke med det første og bedste (læs: dårligste) svar.
Af Nick_S
#29843
Muggs skrev:
Nick_S skrev:hehe.. men bare husk. ombytning er DIT valg. hvis du vil have pengene retur er det også muligt - dog ikke for forsikringen.
Ja men jeg vil jo gerne have det TV her - i en 100% funktionel udgave :P Og ja så gider jeg da heller ik spilde mine 2000 kr. fra forsikringen :)
Og kan de ikke skaffe mig et nyt Sharp der er 100% OK - skal de jo skaffe mig et tilsvarende produkt, specifikationsmæssigt, ikke sandt? :)
Ganske korrekt. I samme størrelse :)

yakken - det er desværre ikke alle merlin medarbejdere der er lige kompetente :/