Til al snak om Apple TV - Apple's medieboks til tv-skærmen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#272404
Jeg er i tvivl om jeg skal forbinde mit ATV 4K til mit Sony A1 tv der har ARC. Eller jeg skal forbinde det til min NAD T777 surround receiver der har pass through.

Ved at forbinde det direkte til tv, bør signalet have kortere vej og udsat for mindre støj. Skal kun gennem 1 hdmi kabel og ikke 2 kabler som når jeg køre det over receiveren.
Og rent lydmæssigt skal signalet igennem tv, før det kommer til receiveren, hvor lyden så måske bliver påvirket noget af tv’et og det skal igennem 2 hdmi kabler.
Så hvor risikere jeg at vinde/tabe mest med lyd og billede kvaliteten.

Noget af min tvivl skyldes, at efter jeg har fået et Sony A1 tv er lyden i mit anlæg blevet forbedret betragteligt ved flow tv. Lige pludselig lyder det hele bedre og specielt i surround. Mit gamle Philips tv havde ikke ARC så lyden gik fra tv til receiveren gennem et digitalt coaxial kabel. Troede ikke tv’et påvirkede lyden, men det må jeg erkende det har gjort.
Alle kabler jeg bruger er af høj kvalitet og skærmet på div måder.

Hvad er jeres anbefaling....
#272405
Kan NAD T777 lave passthrough af Dolby Vision? Hvis ikke, så har du nok svaret dér.

Signalerne er digitale. De samler ikke støj op på samme måde som et analogt kabel. Det har ingen betydning for lydkvaliteten om du har det forbundet på den ene eller anden måde når det er HDMI, med mindre der er et issue med lyd i en kvalitet, som TV'et ikke kan videresende via ARC (såsom Atmos).
#272407
NAD T777 er blevet opdateret, så den kan håndtere Dolby Vision.

Men kom bare i tvivl, da mit gamle tv også skulle håndtere lyd digitalt og sende det videre uden påvirkning. Hvilket så har vist sig ikke at være tilfældet.

Et enkelt tillægs spørgsmål. Når man køre signalet igennem receiveren først. Er det så sådan at den tager lyddelen og lader film delen køre igennem. Eller sender den hele signalet videre til tv’et, som så sender lyd delen tilbage til receiveren ????
#272422
Jeg måtte lige slå SPDIF op. Jeg har ikke nogen specifikationer på om min forbindelse har været SPDIG. På fjernsynet står der bare Digital Out og er et enkelt koaksial kabel der overføre lyden. På receiveren ville den registrere det som enten stereo eller Digital Direct.
Men efter at have læst lidt om SPDIF så kan den kun sende i 2 kanaler eller som et komprimeret 5.1 / 7.1 signal der formoder jeg vil være af dårligere kvalitet. Og det kan meget godt forklare den oplevelse jeg har, hvor jeg nu med Sony A1 og ARC nærmest har fået et helt nyt anlæg, hvor lyd oplevelsen er blevet løftet op på et helt fantastisk niveau. Specielt når man tænker på det er flow tv vi taler om. Jeg sidder i hvert fald med et smil fra øre til øre :-)
Tak for dit input, det havde jeg aldrig regnet ud.
Men et af dine svar, afstedkom også et spørgsmål. Kan ACR ikke overføre Atmos lyd??? og i så fald, hvordan overfører man det til ens receiver???
#272425
Nej, ARC-delen kan ikke bære et Atmos signal (men HDMI kan jo godt), så du skal have din ATV direkte i forstærkeren når Apple starter med Atmos lydspor.
#272438
Tak for svaret :-)
Og de aps jeg måske kunne have på tv´et der ville kunne modtage Atmos, kan jeg så køre over ATV for at få Atmos med.
For at tro på, vi inden for en overskuelig fremtid får Atmos på flow tv stationer er vel lige optimistisk nok eller????
#272443
Hej, er Atmos ikke et DD+ signal, som dermed godt kan overføres via ARC ??
Jeg troede faktisk det var muligt.
Jeg har et Sony EX9005 og påtænker en Atmos opsætning, men har fået indtryk af at den indbyggede Android player IKKE kan sende Atmos videre til HDMI ARC.
#272446
ridderdk skrev:Hej, er Atmos ikke et DD+ signal, som dermed godt kan overføres via ARC ??
Jeg troede faktisk det var muligt.
Jeg har et Sony EX9005 og påtænker en Atmos opsætning, men har fået indtryk af at den indbyggede Android player IKKE kan sende Atmos videre til HDMI ARC.
Jo Atmos ligger i et DD+ signal. Men det kræver stadig specifik understøttelse via ARC. Mig bekendt er det kun LG's 2017 og 2018 tv, der kan sende Atmos i en DD+ container via ARC.
#272453
Tak for jeres svar.
Det er virkelig skønt at kunne trække på jeres ekspertise :-)

Men det virker som om, at Sony har noget de skal have rettet på. For at få Dolby Vision kræver Sony at alle andre få lavet nogle opdateringer, for vi kan se DV på et Sony tv. Og Atmos kan de ikke dekode....
Så må vi håbe på, at de kommer med en opdatering. For det gør Sony så heldigvis, selv om de plejer at være lidt langsomme.