Debat af TV-lydsystemer, soundbarer, surround og Hi-Fi, når lydoplevelsen skal løftes

Redaktør: Moderatorer

#368714
Forsøger forgæves at isætte mit toslink på ovennævnte tv, men kan ikke få stikket placeret korrekt uanset hvilken ende af kablet jeg bruger.

Kan jeg i stedet splitte mit HDMI signal fra Apple 4K boksen til mit LG tv (altså med en konverter + splitter kombo) og vil der stadig være lyd til tv'et, hvis jeg ønsker at benytte tv'ets lyd til fx nyheder etc ?

På forhånd tak.
#368717
Er det er nyt Toslink kabel.? Så husk lige at tage den beskytter af som sidder i enden af kablet. Alle kabler og tilslutninger passer sammen.
#368721
Det er en standard tilslutning som vist her på billedet. Der er 2 typer, den anden er som et Minijack.
#368734
Billedet er udelukkende for at vise hvordan en Toslink tilslutning ser ud på alt udstyr, udover f.eks en PC hvor det er i den ene ende en der ligner et Minijack.
#368746
Hvorfor blande en PC ind i billedet?
Det stik, du snakker om, der ligner et minijack, er ikke længere TOSLINK, men en anden form for digital tilslutning.

Mange melder at der kræves ret store kræfter, når stikket skal presses ind i TVet, så prøv at bruge flere kræfter end du troede, der skulle bruges.

Stikket SKAL passe, da det er en standard!

Når stikket er i bund, burde der kunne høres et klik...
#368747
Ja det skal ubetinget passe.

Optisk MiniPlug/Toslink digital kabel. Brugt til PC og andet bærbart udstyr.
#368927
På baggrund af jeres input endte vi med at tage tv'et ned fra væggen, så vi bedre kunne se, hvad der drillede. Det vidste sig at der sad en lille klat af hvad der lignede plastic, yderst i bøsningen, hvor "låget" til bøsningen er hængslet. Det havde vi ikke bemærket medens tv'et hang på væggen. Med en scalpel kunne vi nemt fjerne klatten, og som i havde nævnt gled stikket nu i som var det i varmt smør. Tak for hjælpen til alle.

Ps. Det var det første køb af tv siden købet af Pioneer LX5090H i 2008, og er meget tilfreds ikke mindst prisen taget i betragtning (købt med "aften-rabat" d. 6.5. i Power).