Debat af Smart TV, herunder platforme, apps, forbundne hjem og tjenester.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af manne16
#195531
Hvad mener I om vedhæftet tilbud. Er det et godt køb, eller vil i foreslå et andet smart
tv. Krav : 46", god kvalitet, skal kunne streame fodbold og film fra viaplay, max pris 8000

Vh
Martin
Vedhæftede filer
WIN_20131226_090835.JPG
WIN_20131226_090835.JPG (159.61 KiB) Vist 2000 gange
Brugeravatar
Af edinger
#195535
Jeg ville aldrig foreslå en skærm baseret på Smart-TV performance. Dertil findes glimrende stand-alone-bokse.

Nu er W9 dog tilfældigvis en fortræffelig LCD-skærm med flot sortniveau og nok det tætteste, man kommer på "plasmakvalitet" i øjeblikket.

Største anke er den mindre-end-optimale betragtningsvinkel. Men hvis sofaen er placeret nogenlunde midt for, skulle det ikke give anledning til problemer.
Af Bent odense
#195542
manne16 skrev:Hvad mener I om vedhæftet tilbud.
edinger skrev:Jeg ville aldrig foreslå en skærm baseret på Smart-TV performance. /quote]
Nu var det ment som at manne16 selv kunne læse om nævnet W905A. :)
Af Globulus
#195544
Mine egne erfaringer efter en måned med Sony KDL-46W905:

Plus:

+ Bedste billedkvalitet og -behandling jeg har set på et LED/LCD TV. Specielt farverne. Ganske vist får man ikke umiddelbart mere ud af TV'et hvad farver angår end ved andre high-end konkurrenter grundet at det meste materiale ikke er produceret til det, men ser man en Pixar-animationsfilm o.l. er det jo tilladt at give den en ekstra tand.

+ God kontrast. Jeg er godt klar over, at diverse anmeldelser angiver kontrasten som et problem, hvis man ikke sidder lige foran apparatet, men så slemt synes jeg ikke, det er.

+ Hurtig og nem TV-guide. Alt for nemt at fylde den eksterne HD op med optagelser :)

+ HbbTV.

+ Lavt strømforbrug. Ingen summen/brummen.

Minus:

- Reflektiv skærm (men det gælder efterhånden de fleste TV nutildags). Ingen spredning af lyset overhovedet men til gengæld forekommer mængden af reflekteret lys at være mindre end tilfældet f.eks. er ved et IPS-panel.

- Kun een tuner, så hvis man er i gang med at optage noget må man nøjes med at se den samme kanal, se noget man tidligere har optaget eller se materiale fra andre eksterne enheder. Hvis jeg forsøger at anvende forskellige apps i Sony Entertainment Network får jeg at vide, at dette ikke er muligt så længe en optagelse er i gang. Jeg har ikke et Netflix-abonnement så jeg ved ikke, om det også gælder Netflix.

- Foden er en billig plastickappe ovenpå noget metal. Reflekterer alt - specielt ting som en nyhedsticker, der kører i bunden af skærmen). Jeg troede, at jeg ville blive nødt til at dække den til med en sort klud, men jeg har vænnet mig til synet af den. Ville dog stadig have foretrukket den matte fod som sidder på W8-serien eller noget endnu mere diskret.

- Lyden er ikke specielt god. Du vil sikkert finde mange anmeldelser, der angiver, at lyden er bedre end på de fleste fladskærme, men det siger desværre ikke så meget. Den er stadig for "dåset" at høre på i forhold til mit tidligere fladskærms-tv (Philips 42PFL9603D fra 2008 - 2 x 15W). Jeg har smidt håndklædet i ringen og bruger kun eksterne højttalere drevet af en gammel stereoforstærker - aldrig den indbyggede lyd.

- Bruger nærmere 15-18W i stedet for 0.1W i standby. Relæet klikker også en sjæden gang imellem når TV'et er slukket. Så vidt jeg er informeret skyldes det TV-guiden, men den gør mere gavn end skade så jeg har ikke tænkt mig at deaktivere den for det.

- Smart TV-delen indeholder ganske vist en håndfuld nyttige apps (Netflix, YouTube, etc) men derudover er der ikke andet end en forfærdelig bunke skrammel. En ekstern boks kan anbefales.

- Fjernbetjeningen er en gang billig plastic. OK, de fleste fjernbetjeninger er lavet i plastic i dag men man sidder med en fornemmelse af, at der ikke skulle meget tryk til for at få den til at revne. Selve layoutet er både set bedre og værre.

- En svag skygge i siderne (specielt i højre side) hvis man har en helt hvid baggrund og kigger specielt efter det (men selv da skal man nærmest overbevise sig selv om, at den er der). Ikke usædvanligt ved et panel med LED-sidebelysning.

- Gav selv 9.999 kr. for mit. Havde ikke regnet med, at det ville blive trykket endnu længere ned i pris i forbindelse med Januar-udsalget, for 9.999 var i forvejen et godt tilbud.

...

Jeg vil nødig give det indtryk, at de negative ting overgår de positive. Jeg gik primært efter den bedste billedkvalitet og -behandling og det føler jeg, at jeg har fået.

Skulle jeg selv ud og købe et nyt TV i dag ville jeg - ovenstående erfaringer rigere - stadig have købt den samme model og størrelse.

Hvis jeg ikke havde været presset af, at mit gamle TV var gået i stykker, ville jeg nok have ventet og set, hvad der ville komme til næste sommer. CES 2014 om en uge vil måske kunne give en indikation på, hvad vi kan forvente. Men under alle omstændigheder ville jeg kigge efter et TV med "Quantum Dot"-teknologi e.l. (Sony: Triluminos) som jeg umiddelbart ville vægte højere end 4K.

Jeg havde på et tidspunkt et Philips-TV hjemme på prøve men hvor meget jeg end forsøgte kunne jeg ikke finde frem til en indstilling, jeg var tilfreds med, hvorimod Sony'en nærmede sig det perfekte (i forhold til mine behov) out-of-the-box. Nærmest som om alting var et kompromis ved Philips'en hvor Sony'en ubesværet favnede det hele. Ved ikke lige, hvordan jeg bedst skal forklare det.

Jeg tror næsten, at jeg ville benytte eksterne bokse i stedet for indbygget Smart TV uanset hvilket TV (af dem, der er på markedet i dag), jeg valgte. Evt. en lille HTPC. Derfor ser jeg ikke Sony'ens skrabede Smart TV-del som noget stort problem. Derimod finder jeg, at det er en stor mangel, at det ikke har twin tuner som nogle af dets konkurrenter - dog stadig ikke så stor en mangel at jeg vil bytte billedet med noget andet, men noget man skal tænke over hvis man har i sinde at benytte PVR-funktionen ofte og der er andre i husstanden, som skal bruge TV'et og ikke har forståelse for, at en udsendelse pludselig bliver afbrudt fordi en timer-optagelse aktiveres.
Af Globulus
#195547
For lige at holde mig til dine helt konkrete krav: ViaPlay er ikke at finde i Sony'ens Smart TV-del (kun Netflix og TV2 Play - og sidstnævnte håndterer ikke live-kanalerne), så hvis indbygget support for ViaPlay er et ufravigeligt krav hedder det Samsung, LG, Philips eller Panasonic:
http://viaplay.dk/devices

Fra den liste ville jeg selv stryge Philips som p.t. har den mest håbløst sløve Smart TV-platform - selv på de dyreste modeller - og så er det ligegyldigt hvilke apps, der findes blandt udvalget.

En HTPC baseret på en Intel NUC med SSD og trådløst Logitech K400 tastatur kan bygges for ca. 2.500 kr (+ en licens til Windows) og vil give dig en "Smart TV"-platform som kan håndtere alt, hvad en almindelig PC kan klare - inkl. ViaPlay.