Test: Eizo SX2762W
INDHOLDSFORTEGNELSE Specifikationer - De første indtryk - Strømforbrug - Forud for testen - Billedkvalitet - Responstid og spil - Betragtningsvinkler - Konklusion Eizo SX2762W test
Eizos serie af SX-skærme er rettet specifikt mod fotografer, CAD, DTP og grafisk design. Samtlige SX-skærme bygger på IPS-paneler og kan købes med en medfølgende kalibrator, der kan måle på skærmen og sikre præcis billedkvalitet til en række forskellige farvemiljøer. I denne test undersøger vi 27-tommer SX2762W, der dog – ud over størrelsen – er identisk med 24" SX2462W (22" SX2262W er med VA-panel).
Men lever SX-modellerne op til tidligere skærme fra Eizo? Er den medfølgende kalibrator god nok til at sikre præcis billedkvalitet? Og er SX-serie det perfekte match til fotografer, der søger en semi-professionel skærm? FlatpanelsDK har til hensigt at finde ud af alt dette i denne test af Eizo SX2762W.
Få direkte besked, når anmeldelsen er online ved at tilmelde dig vores store nyhedsbrev her. Du kan også tilmelde dig vores RSS feedsThis review in English: Eizo SX2762W review
Størrelse: 27" Wide Opløsning: 2560x1440 Responstid: 6 ms (g2g) Kontrastforhold: 850:1 Lysstyrke: 270 cd/m2 Farveunderstøttelse: 16.7 millioner farver Signal processering: 8 bit per farve Betragtningsvinkler (H/V): 178/178 Dot pitch: 0,23 Paneltype: IPS-panel Vægmontering: Størrelse (HxBxD: 40.2cm x 64.6cm x 9.2cm (uden fod) Vægt: 9.7 Kg Indbyggede højttalere Ergonomi Tilt Drejefod Højde Pivot Indgange VGA DVI DisplayPort (+Mini DisplayPort)
Audio (type) S-video Komposit Komponent HDMI Andet De første indtryk
Eizo SX2762W har et stort kabinet i matsort plastik, Det industrielle design er ikke meget anderledes end på tidligere Eizo-skærme, hvilket også betyder, at du kan indstille skærmen til stort set hvilken som helst arbejdsstilling.
Standen er yderst fleksibel og giver brugeren mulighed for at justere SX2762W i højden; næsten helt ned til bordniveau samt meget højt løftet. Foden tillader også, at man drejer og vipper skærmen. Endeligt har Eizo integreret en pivot-funktion, der vender skærmen 90 grader. Det er særligt effektfuldt ved f.eks. arbejde med tekstdokumenter.
Skærmen føles meget solid og trods sine 27 tommer, er de ergonomiske funktioner lette at håndtere og foden føles ganske elegant, når man skal rette skærmen. I midten af skærmen fandt vi den indbyggede sensor, som registrerer tilstedeværelsen af en person foran skærmen samt justerer lyset på skærmen efter omgivelserne.
Indgangene findes på bagsiden af skærmen og SX2762W understøtter DisplayPort, Mini DisplayPort og DVI. Vi fandt også en 2-port USB-hub.
I menuerne kan du styre: lysstyrke, kontrast, 6-farver, Gamma, Farvetemperatur, saturation, hue, gain samt Outline Enhancer. SX2762W har også følgende billedprofiler: Paper, Text, Picture, Movie, sRGB, User1, User2, og User3.Strømforbrug
Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbrug på fladskærme.
Se vores strømmålinger på 27” Eizo SX2762W herunder.
![]() | ![]() | |
Standby | 0.0 W | 0.0 W |
PC | 128 W | 74.8 W |
Efter kalibrering målte jeg strømforbruget på SX2762W til 74,8 W, hvilket er ganske højt og tilmed højere end på 27" Dell U2711.
Forud for testen
Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce GTX260.Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.
EasyPix kalibrering med medfølgende kalibrator
Eizo SX2762W - og de andre SX-modeller – kan købes sammen med Eizos Easypix kalibrator og kalibreringssoftware. Dette giver brugeren mulighed for at kalibrere skærmen vha. den fysiske kalibreringsenhed. Der kan kalibreres til forskelige farvespektre og skabes ICC-profiler.Det giver i et vist omfang købere mulighed for at gøre ligesom vi gør her i FlatpanelsDKs anmeldelser. Ved at anvende en hardware kalibrator kan man optimere billedkvaliteten på skærmen og sikre præcis billedkvalitet. Easypix-løsningen leveres med Eizos egen software, der hjælper brugeren gennem de forskellige kalibreringstrin. Lad os tage et kig på hvordan det fungerer her.
Før Easypix virker skal du installere softwaren fra den medfølgende CD og tilslutte USB-kablet, der findes i kassen. Herefter tilsluttes kalibratoren og du er nu klar til at kalibrere din skærm. Kalibratoren ligner til forveksling en Spyder-kalibrator, og vores test-PC detekterede den også som et Spyder-produkt, hvilket peger på, at Eizo anvender en re-branded Spyder måleenhed.
Når du starter den medfølgende software, mødes du af dette billede.
Herfra kan du justere:
Lysstyrke: 60 til 160 cd/m2 i 10 cd/m2 intervaller.
Farvetemperatur: 5.000 K - 6.500 K i 100 K trin.
Farvespektrum: Standard, Adobe RGB, eller sRGB.
Gamma: 1,8 til 2,4 i 0,2 trin.
Når du klikker på start og placerer kalibratoren foran skærmen, starter kalibreringsprocessen og kører automatisk.
Bagefter kan du se en kalibreringsrapport.
Endelig kan du vælge at lade softwaren minde dig om hvornår du bør kalibrere skærmen igen (skærme ændrer karakteristika over tid, hvorfor løbende kalibrering altid er en god idé).
For at samle op, kan man sige, at Easypix-løsningen fra Eizo tilbyder de mest basale værktøjer til kalibrering af skærmen. Vi fandt, at softwaren er relativt brugervenlig, men dog også, at den ikke tilbyder alle de avancerede muligheder for RGB-farvekalibrering, som mere avanceret software giver. Kalibratoren er derfor primært et værktøj til at sikre præcise farver og ændre farvespektret, der arbejdes i. Det klarer løsningen dog også ganske pænt og længere nede kan du se vores målinger.
Billedkvalitet på Eizo SX2762W
Billedkvaliteten på Eizo SX2762W måles nedenfor i User1 billedprofilen (som skærmen står i som standard) med Eco-indstillinger deaktiveret.For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:
Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).
Skærmens standardindstillingerne i User1-profilen er ikke særlig præcise, og farverne er for mættede. Farvetemperaturen er også lidt for lav og måles til 5475 Kelvin, hvilket giver os for varme og rødlige billeder i forhold til vores reference på 6500 kelvin. Bemærk også, at User1 måles til at gengive et bredt farvespektrum i grafen til venstre. Det kan bruges til at arbejde i f.eks. AdobeRGB-spektret.
I denne forbindelse skal vi dog også mindre om, at User-billedprofilen er indbygget for at kunne fungere i samspil med den medfølgende kalibrator. Derfor er sRGB-billedprofilen på Eizo SX2762W også et bedre udgangspunkt for os.
Nedenfor har jeg taget en ny måling i sRGB profilen på SX2762W.
sRGB-profilen giver utrolig præcise farver og SX7262W imponerer virkelig her. Gamma er meget præcis og farveafvigelserne er utroligt beskedne – nærmest ligegyldige. Lysstyrken er dog lidt høj, men det løses nemt ved at skrue ned for ”brightness” i skærmens menu.
Jeg foretog nu en kalibrering af Eizo SX2762W med den medfølgende kalibrator og sammenlignede resultatet op i mod vores vanlige måleudstyr her på FlatpanelsDK.
Her er resultatet.
Vi nåede en meget flot resultat, som også vidner om, at den medfølgende EasyPix-kalibratorløsning fungerer ganske overbevisende, selvom det ikke er verdens mest avancerede kalibrator. Farveafvigelserne er meget små og gamma er stort set perfekt stabil omkring 2,2, hvilket vi sigter efter. Farvetemperaturen er også meget tæt på vores 6500 kelvin mål.
Og selv om sRGB-profilen gav os flot farvenøjagtighed, kan farvenøjagtigheden forbedres yderligere med den medfølgende kalibrator. Som nævnt i"Easypix"-sektionen så giver kalibratoren to store fordele. Den ene er nøjagtig billedkvalitet, og den anden er friheden til at kalibrere SX2762W til det farvespektrum, som du ønsker at arbejde i (sRGB eller AdobeRGB).
Jeg har ikke inddraget mine kalibrerede indstillinger her, fordi den medfølgende kalibrator giver værktøjerne til at brugeren selv kan optimere skærmen.
En ting som dog bør nævnes, er, at hvis man aktiverer Eco-sensoren i skærmens menu, bliver skærmen i stand til at selv at regulere lysstyrken i forhold til lyset i omgivelserne. Det er specielt nyttigt, hvis du arbejder i rum med store vinduer med højt lysindfald.
Eizo SX2762W har en meget høj opløsning på 2560x1440 pixels. Det er næsten samme opløsning, som på 30-tommer PC-skærme. Den eneste forskel er, at SX2762W bygger på 16:9 billedformatet og de fleste 30-tommer skærme bygger på et 16:10-format. Den høje opløsning betyder, at SX2762W samtidig er et oplagt valg til pladskrævende applikationer såsom CAD eller fotoredigering, og jeg nød virkelig den ekstra plads på skrivebordet i mit daglige arbejder i forbindelse med testen.
SX2762W er baseret på et IPS-panel. IPS-paneler er kendt for deres gode billedkarakteristika, men nogle brugere klager også over den ”krystalliserede” overflade - især på hvid baggrund. Dette fænomen betyder, at f.eks. hvid ser grumset ud. Eizo SX2762W har samme krystalliserede look, ligesom andre IPS-baserede skærme, og det er synligt, når du arbejder med hvide eller lysegrå farver på skærmen. Det er dog min erfaring, at det langt fra er alle brugere, der bliver generet af dette.
Jeg flyttede gik videre til at undersøge farvenuanceringen (hvor godt skærmen skelner de mange farver fra hinanden) på skærmen. Vi har allerede set, at farvenøjagtigheden er fantastisk på SX2762W, men farvenuanceringen er lige så vigtig.
Og SX2762W gør det godt. Jeg så næsten ingen"bånd" i vores farvegradient tests, hvilket også betyder, at farver skelnes mere eller mindre perfekt. Faktisk er SX2762W meget tæt på Eizos egen - og meget dyrere - CG243W model, der også er vores reference skærm. Imponerende.
Nedenfor har jeg målt sortniveau, lysstyrke og kontrast.
![]() | ![]() | |
Black level | 0.34 cd/m2 | 0.16 cd/m2 |
Lysstyrke | 225 cd/m2 | 104 cd/m2 |
Kontrastforhold | 662:1 | 650:1 |
Kontrastforhold +/- 50
Efter kalibrering målte jeg sortniveauet til 0,16 cd/m2, hvilket ikke er særlig overbevisende, men typisk for en IPS-baseret skærm. Et sortniveau på 0,16 cd/m2 betyder, at den sorte farve synes langt mere grålig end den burde være, og skærmen er ikke i stand til at gengive en perfekt mørk sort – hvert fald ikke i mørkelagte rum.
Shadow detail fortæller, hvor god (eller dårlig) en skærm er til at skelne de meget mørkegrå nuancer fra hinanden, hvilket især er vigtigt i mørke spil og film eller hvis du arbejder med billeder med skygger. Og her klarer SX2762W sig derimod rigtig flot. Vi ser ofte, at IPS-baserede skærme har lidt problemer i dette felt, men SX2762W er faktisk næsten fejlfri i vores test. Jeg var i stand til at skelne alle nuancer af mørkegrå på LCD-panelet.
Endeligt undersøgte jeg lysfordelingen på SX2762 og håbede på at se en skærm uden backlight bleeding eller clouding.
Heldigvis oplevede jeg ingen problemer overhovedet. Eizo har formået at styre lysfordelingen på skærmen perfekt med deres DUE (Digital Uniformity Equalizer) system, der netop har til hensigt at kompensere for afvigelser i lysstyrken.
Responstid og spil
Eizo SX2762W er naturligvis ikke en gamer-skærm, men filmredigering stiller ofte krav til responstiden. Derfor kørte jeg også Eizo SX2762W igennem vores sædvanlige responstid stress-test.Eizo SX2762W er temmelig hurtig, men har nogle problemer med overdrive slør (hvide glorier omkring objekter i bevægelse), som ikke findes på alle Eizos IPS-baserede skærme. Sammenlignet med for eksempel Dells populære IPS-skærme såsom U2410, har Eizo SX2762W en højere grad af overdrive slør.
Vi så overdrive slør et par gange i praksis, men samtidig må jeg dog også bemærke, at vi intet bemærkede størstedelen af tiden. For at runde dette afsnit af, så vil jeg sige, at jeg har set bedre resultater for responstid på IPS-skærme, men omvendt er SX2762W dog også hurtig nok til at spille fint sammen med opgaver indenfor filmredigering eller simpel filmkiggeri.
Betragtningsvinkler
Betragtningsvinklerne på SX2762W er brede, hvilket også var forventet, eftersom SX2762W (og de øvrige SX skærme) udnytter IPS-paneler, der har bredere betragtningsvinkler end både VA og TN-paneltyperne indenfor LCD.Farverne ændrer sig meget lidt fra brede vinkler. Den mest markante ændring fra yderlige vinkler, er ændringen i kontrast.
Konklusion
Eizo SX2762W har samme industrielle design, som de fleste andre Eizo skærme, men det betyder også, at du får eksemplarisk ergonomi med en meget fleksibel fod. SX2762W er rettet mod fotografering, CAD og grafisk redigering og det betyder naturligvis også, at den byder på alle Eizos avancerede billedindstillingsmuligheder og billedprofiler.Selvom Eizos dyrere ColorEdge-serie stadig er den mest avancerede, giver SX-skærme selv krævende og avancerede brugere optimale værktøjer til at indstille skærmen stort set perfekt sammen med den medfølgende EasyPix-kalibrator (se Easypix-afsnittet tidligere i testen).
Billedkvaliteten på SX2762W er meget præcis og den præ-indstillede sRGB-profil er tæt på at være perfekt. Vi bemærkede også samme overbevisende gengivelse af farver på SX2762W, som vi så på ColorEdge CG243W, hvilket er noget af en bedrift, hvis man sammenligner prisen på de to skærme. SX2762W har heller ingen problemer med ujævn lysfordeling og shadow detail (evnen til at skelne de mørkeste farver) er meget tæt på at være perfekt. På den negative side må jeg dog fremhæve det svage sortniveau, samt den ”krystalliserede” overflade på IPS-panelet. Vi så også en smule overdrive slør, men dog intet kritisk.
Alt i alt er jeg yderst tilfreds med SX2762W og den mindre 24" SX2462Wmodel bør give lige så imponerende billedkvalitet. Eizo SX2762W har faktisk på visse punkter samme overbevisende billedkarakteristika, som den langt dyrere og professionelle Eizo ColorEdge-modelserie, og det gør SX-serien til den perfekte ledsager til fotografer og grafikere. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at SX2762 fortjener vores Top Anbefalings Award.
Tryk på awarden for at læse mere.
![]() | ![]() | ![]() |
IPS-panel og billedkvalitet | Krystaliseret overflade på IPS-panel | Grafisk arbejde |
Farvepræcision | Sortniveau | Fotografisk redigering |
Ergonomisk justering af fod | Kontrastfald fra brede vinkler | CAD og kontorbrug |
Høj opløsning | En smule overdrive trailing | Multimedia |
Shadow detail gengivelse | ||
Perfekt jævn lysfordeling |