Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEizo CG243W test - FlatpanelsDK

Test: Eizo CG243W

|


Eizo CG243W test

CG243W er en af Eizos skærme fra ColorEdge serien, der henvender sig til krævende grafisk arbejde og medieproduktion. ColorEdge-serien har været en af de mest anerkendte grafikerserier til netop disse opgaver i årevis, og derfor er vi spændte på at teste den 24-tommer store CG243W, som anvender et IPS panel.

Men kan CG243W give os endnu bedre resultater end de billigere Eizo grafikerskærme? Og hvordan klarer CG245W i vores testmålinger? Læs videre for at få besvaret dette i FlatpanelsDKs test af Eizo CG243W.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når nye anmeldelser er online.

Panelstørrelse:24"
Opløsning:1920x1200
Responstid:5 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:8500:1
Lysstyrke:270 cd/m²
Farveunderstøttelse:16,7 millioner farver
Farvespektregengivelse:98 % af AdobeRGB
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178°/178° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.270 mm
Panelnummer (Type):IPS
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 36.7cm x 56.6cm x 8.5cm (uden fod)
Vægt:10,7 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet 4-ports USB hub
Diverse:


Pris og forhandler:


De første indtryk

Eizo CG243W er en typisk grafikerskærm med et stort og firkantet kabinet, som føles robust og stabilt.

Eizo CG243W test


Foden har to"ben" og fungerer som et solidt fundament fo den 24-tommer store skærm. Foden giver også brugeren mulighed for at højde, dreje og vippe-justere CG243W.

Eizo har tilmed integreret en pivot-funktion, hvor skærmen kan sætte i 90 graders vinkel.

Eizo CG243W test


Indgangene er placeret på bagsiden, og her findes 2 DVI og 1 DisplayPort.

Eizo CG243W test


CG243W leveres også med en monitor-hood (skærmhætte), som afskærmer udefrakommende lys og som dermed er med til at reducere refleksioner fra lamper og vinduer. Det kan sikre mere præcis billedgengivelse på skærmen i forskellige arbejdsmiljøer.

Menuerne har en række forskellige billed-indstillingsmuligheder. Først og fremmest så har CG243W flere præ-kalibrerede profiler rettet mod forskellige opgaver: Custom, sRGB, EBU, REC709, SMPTE-C, DCI, CAL1, CAL2 og CAL3.

Eizo CG243W test


CG243W har også følgende indstillingsmuligheder: lysstyrke, kontrast, farvetemperatur, gamma, farvetone, mætning, edge enhancer, gain, black level, 6 trins-farvejustering, og en instilling til at styre skærmformatet.

Eizo CG243W test


I gamma-menuen kan du vælge: Standard, 2,6, 2,4, 2,2, 2,0 og 1,8. I farvetemperatur-menuen giver Eizo mulighed for at hæve farvetemperaturen med 500 Kelvin stigninger fra 10000K til 4000K. Der er også integreret standard-værdier såsom 5400K og 9300K.

Strømforbrug

Sammenlign strømforbruget på tværs af fladskærme vha. vores nye interaktive applet her: Sammenlign strømforbug på fladskærme.

Du kan se vores målinger af strømforbruget på Eizo CG243W nedenfor.

Out-of-boxEfter kliabrering
Stand-by0,5 W0,5 W
PC70,2 W48.8 W



Jeg målte et strømforbrug på 48,8 W efter kalibrering. Dette er ganske højt, men ikke usædvanligt for skærme rettet mod grafisk brug. NEC PA241 forbruger 43,2 W efter kalibrering.

Forud for testen

Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.

Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.

Billedkvalitet på Eizo CG243W

Out-of-box billedkvaliteten på CG243W i skærmens sRGB billedprofil er målt nedenfor.

Eizo CG243W test


For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:

Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).

  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.

    Måleresultatet i skærmens sRGB mode er fantastisk. Farveafvigelserne er utroligt lave, og gamma er meget, meget tæt på vores mål på 2,2, og varierer kun med 0,01 fra de lyse gråtoner til de mørke gråtoner. Dette sikrer et præcist billede, pga. tæt på perfekt farvenøjagtighed.

    Farvetemperaturen er en smule for lav, men afvigelsen er ikke så stor. Lysstyrken er også meget tæt på 120 cd/m2, som typisk foreskrives for arbejde med sRGB farverummet i rum med afdæmpet belysning.

    Eizo CG243W anvender faktisk et panel med en bredere farveskala end sRGB, men som du sikkert har bemærket i grafen ovenfor overholdes sRGB spektret perfekt. Eizo bruger en farverums-emulering til at gengive sRGB spektret, og denne emulering fungerede uden problemer (der er meget sjældent på skærme med bredt farverum).
    Efter kalibrering kan sRGB farveskalaen således også holdes, simpelthen på grund af den måde, som Eizos farverums emulator fungerer på.Den er nemlig ikke baseret på en bestemt farveprofil, hvilket ville give problemer i forbindelse med en kalibrering. Den emulerer i stedet farverummet vha. software, og sikrer, at man også kan foretage kalibrering i sRGB farverummet.

    Det anbefales også at installere Color Navigator-softwareb, som medfølger. Dette er et godt værktøj til at styre CG243W.

    Eizo CG243W har en række forskellige billedprofiler, som er rettet mod forskellige arbejdsmiljøer, herunder sRGB, EBU, REC709, SMPTE-C og DCI. Jeg vil ikke gå igennem dem alle, men jeg tog en måling i AdobeRGB farverummet, som CG243W også dækker (med 98 %).

    Nedenfor kan du se min AdobeRGB måling.

    Eizo CG243W test


    Igen resultatet utroligt flot, og alle billedparametreer imponerende præcise. Hele AdobeRGB kan ikke gengives, og der mangler nogle få farver i lilla og cyan, men overordnet er resultatet meget overbevisende.

    Endelig foretog jeg en kalibrering (mod AdobeRGB).

    Eizo CG243W test


    Efter kalibreringen lykkededes det mig at forbedre farvegengivelsen yderligere. CG243W kommer præ-kalibreret fra fabrikken, men hvis du arbejder med grafik, vil en indledende og løbende kalibrering altid være en god idé for at sikre korrekt billedkvalitet.

    Eizo sælger selv kalibrator på www.eizo.dk, men du kan også sagtens anvende ikke-Eizo kalibratorer. Vi brugte en Gretag.

    Herunder mine kalibrerede indstillinger. I kolonnen til venstre ses værdien vi sigter efter og i anden kolonne fra venstre ses hvad vi målte. De to andre kolonner angiver afvigelser i henholdsvis tal og procent.


    After calibration
    Brightness:30
    Contrast:-
    Temperature:Standard
    Gamma:2.2
    RGB:Custom
    • R:89
    • G:80
    • B:96



    Jeg har ikke ændret meget, men har foretaget en mindre RGB kalibrering.

    Jeg gik videre til at kontrollere farvetemperaturen og hvor præcise de forskellige skridt er CG243W:


    Resultatet er pænt. Kun nogle af de koldeste farvetemperaturer (som ligger tæt på 10.000K) har nogle mindre afvigelser, men du kan naturligvis selv kalibrere disse efter behag.

    Jeg undersøgte også CG243Ws forskellige forudindstillede gamma-værdier på 1,8, 2,0, 2,2 og 2,4. Mine målinger viste stort set perfekte resultater. Ved 1.8 gengav CG243W netop 1,8 gamma og det samme ved 2,0, 2,2, og 2,4. Jeg målte nogle marginale variationer, men det var maksimalt på 0,04, hvilket er stort set irrelevant i praksis.

    Farvegengivelsen i praksis er smuk. Én ting er farvenøjagtighed, en anden er farvenuanceringen. I vores gradient-tests observerede vi et stort set perfekt resultat. Alle farver skelnes korrekt og det eneste problem som kunne registreres, var, at gengivelsen af sort ikk evar perfekt (jeg vender tilbage til dette om et øjeblik).

    Eizo har også indarbejdet en 16-bit intern farveprocessor, som bidrager til farvegengivelsen. Denne farveprocessor har helt bestemt også en del af æren for det flotte resultat. Vi så ingen bånd eller dithering i tests med flydende farvegradienter.

    Eizo CG243W anvender et IPS panel med en mat overflade. Dette bidrager også til at reducere generende refleksioner. Skærmhætten kan desuden tilføjes for at afskærme yderligere.

    Eizo CG243W test


    Jeg undersøgte desuden, om CG243W har samme ”beskidte”/”dirty screen”-overflade, som de fleste IPS paneler i dag har. Det irriterer visse brugere, mens andre ikke bemærker det. Det kan anes på overfladen som svag grums på f.eks. den hvide farve på skærmen. Det kan afhjælpes med et såkaldt A-TW filter, men Eizo har ikke valgt at anvende et IPS panel med A-TW filter, hvilket er en skam.

    Nedenfor har jeg målt sortniveauet og kontrastforholdet:

    Out-of-BoxEfter klibrering
    Sortniveau0,20 cd/m20,19 cd/m2
    Lysstyrke 122 cd/m2111 cd/m2
    Kontrastforhold610:1584:1
    Kontrastforhold: +/- 50



    Efter kalibrering målte jeg dybden af sort til 0,19 cd/m2. Det er ikke fantastisk og det svage sortniveau er en af ulemperne ved IPS panelteknologien. Hvis jeg hævede lysstyrken til 100% (220 cd/m2 hvidpunkt) steg sortniveauet til 0,34 cd/m2

    Sammenlignet med VA baserede grafikerskærme såsom blandt andet Eizos egen Flexscan / Foris modeller (f.eks FX2431), hvor vi målte et sortniveau på 0,12 cd/m2, klarer CG243W sig dårligere. Men set i et større perspektiv er dette mere eller mindre det eneste problem med CG243W.

    Shadow detail (evnen til at skelne de mørkeste nuancer fra hinanden) gengives også meget fornemt. Jeg kan skelne stort set alle de forskellige mørke nuancer af går, pånær de 1-2 mørkeste nuancer, der gengives som sort.

    Endelig har jeg taget et billede af CG243W i et fuldstændig mørkelagt rum for at undersøge for clouding / backlight bleeding.

    Eizo CG243W test


    Eizo CG243W har ingen problemer med ujævnt lys overhovedet. Dette er meget positivt, og CG243W giver os måske det bedste resultat vi endnu har set fra en LCD skærm. Det er værd at bemærke, at Eizo har et skridt i produktionen kaldet DUE (digital uniformity equalizer) som netop skal sikre, at baggrundslyset er fordelt jævnt.

    Responstid og spil

    Eizo CG243W er selvsagt ikke en skærm rettet mod spilbrug, men vi foretager alligevel en test af responstiden, da CG243W også i høj grad henvender sig til film og videoredigeringsformål, hvor responstiden er en faktor.

    Eizo CG243W har faktisk en god responstid. Eizo anvender et såkaldt Overdrive kredsløb, ligesom der anvendes på mange gamerskærme i dag, og dette reducerer sløret en del, til nogenlunde samme niveau som f.eks. Dells U2410 skærm, der også anvender et IPS panel.

    Jeg så intet kritiks slør på hverken mørke eller lyse farver og CG243W har ingen overdrive slør (glorier omkring objekter i bevægelse), hvilket er meget positivt.

    Alt i alt er CG243W en forholdsvis hurtig skærm, der let kan opfylde videoredigeringskravene, men også kan bruges til sporadisk spilbrug, hvis de grafiske designere skal bruge et afbræk.

    Betragtningsvinkler

    Betragtningsvinklerne er brede og dette er et typisk træk for IPS panelteknologien. Farverne opretholder intensiteten fra selv store vinkler.

    Betragtningsvinklerne er dog ikke perfekte, og kontrasten reduceres en smule fra vinkler, men CG243W har nogle af de bredeste vinkler fra en LCD skærm i dag.

    Jeg har taget billeder af betragtningsvinklerne nedenfor:

    Eizo CG243W test


    Eizo CG243W test


    Konklusion

    Lad mig starte med at sige at Eizo CG243W er fantastisk skærm til grafisk arbejde - intet mindre. De mange billedindstillingsmuligheder og de meget nøjagtige billedprofiler gør også skærmen egnet til flere forskellige grafiske miljøer. Herunder også forskellige typer af medieproduktion.

    Billedkvaliteten er fantastisk. Farvenøjagtighed er tæt på perfekt, og jeg oplevede ingen problemer med farvegengivelsen i vores gradient tests. Baggrundslysets er 99% jævnt og betragtningsvinklerne er blandt de bredeste på nogen LCD skærm i dag. Responstiden er semi-hurtig, og jeg oplevede hverken udbredt slør eller Overdrive slør, som sikrer, at CG243W også er velegnet til videoredigering og afspilning.

    På den negative side er gengivelsen af sort, og dette er typisk for IPS panelteknologien. Efter kalibrering målte jeg sortniveauet til 0,19 cd/m2, hvilket ikke er lige så dybt som på VA paneltypen. Jeg så også gerne en A-TW polarizer i CG243W, men ingen af de to førnævnte faktorer er dog kritiske.

    Alt i alt formår Eizo CG243W virkelig at imponere mig, men prislappen er naturligvis også i den højere ende. Ikke siden 2007 har vi givet en PC skærm vores Reference Award, men jeg vil hermed overdrage Reference Award fra den tidligere indehaver til Eizo CG243W, der fremover vil tjene som referenceskærm i vores PC skærms-anmeldelser her på FlatpanelsDK. Den er også tilføjet til listen med anbefalinger her.


    Tryk på awarden for at læse mere.


    Pris og forhandler:


    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev for at få en e-mail, når nye anmeldelser er online.

    PositivNegativMålgruppe
    BilledkvalitetSortniveauGrafik
    FarvegengivelseIntet A-TW filterVideo redigering
    Billedindstillinger og profilerPrisPost production
    Perfekt jævnt baggrundslysKontor
    Responstid


    Eizo CG243W debat

    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: Eizo CG243W debat



  • Flere anmeldelser

    Panasonic HZ2000

    12 Oct 2020 |

    Philips OLED805 (OLED855, OLED865)

    23 Sep 2020 |

    Sony XH90

    08 Sep 2020 |

    Samsung Q95T / Q90T

    08 Jul 2020 |