Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix opfylder EU's 30% indholds-kvote, Disney+ ikke i mål - FlatpanelsDK

Netflix opfylder EU's 30% indholds-kvote, Disney+ ikke i mål

13 Jun 2022 | Rasmus Larsen |

Netflix er så godt som i mål ift. EU's krav om, at streamingtjenester skal have mindst 30% europæisk indhold i kataloget. Amazon og HBO Max nærmer sig, mens Disney+ halter efter.

EU vil tvinge amerikanske streamingtjenester til producere mere lokalt "for at støtte den kulturelle mangfoldighed" i Europa. Sådan lød det da lovforslaget blev vedtaget og den oprindelige ambition for indholdskvoten hævet fra 20% til 30%.

Netflix har nået målet i næsten samtlige Europæiske markeder, ifølge analysefirmaet Ampere Analysis. I Danmark består præcis 30% af kataloget nu af europæisk indhold. Kun i nogle få lande såsom Storbritannien og Frankrig mangler Netflix få procenter.

- "Stille og roligt, imens ingen har kigget, har Netflix øget andelen af katalogtitler, der er europæiske til det punkt, hvor opfyldelse af nye kvoteregler ikke burde have nogen negativ indvirkning på selskabets regionale forretning," sagde Guy Bisson, Research Director hos Ampere Analysis

En konsekvens af EUs regel kan blive, at Netflix og andre må fjerne amerikanske indhold fra deres katalog i visse lande. Ampere giver et eksempel for Storbritannien, hvor Netflix enten kan tilføje 408 europæiske titler eller fjerne 953 ikke-europæiske titler.

Produktioner fra Storbritannien tæller med idet området er defineret som Europa – ikke EU.


Netflix EU content

Amazon, HBO Max og Disney+

Amazon overstiger indholdskvoten på 30% i flere lande, men svinger i visse europæiske markeder mellem 16% og 28%. HBO Max overstiger 25% i de fleste lande. Disney+ skal derimod løfte den europæiske produktion markant. På nuværende tidspunkt ligger Disney+ nemlig på omkring 10% i gennemsnit. Apple TV+ nævnes ikke i opgørelsen. En tidligere opgørelse viste, at de procentmæssigt var langt fra målet, men pga. den mindre katalog blot skulle tilføje 17 europæiske titler. - "Ændringen kan ses fra to sider hvad angår succes. Det afspejler enten fordelene ved reguleringspresset med hensyn til at øge erhvervelsen og produktionen af europæisk film og tv hos USA-baserede aktører, der opererer i regionen, eller det viser, hvordan globale aktører i stigende grad konkurrerer direkte med lokale og regionale aktører med indhold, der hidtil stort set var højborgen for lokale tv-selskaber på det indre marked," tilføjer Guy Bisson. De nye regler fra EU trådte i kraft i september 2020, hvorefter EU-landende har ca. 2 år til at implementere dem i national lovgivning.

Dansk produktion i stå

Mens EU forsøger at tvinge tjenester til at producere lokalt, udspiller der sig i Danmark en sag om dansk produktion. Netflix, TV 2 og Viaplay alle har udmeldt produktionsstop pga. en ny, dyrere rettighedsaftale. Læs også: Viaplay stopper også produktion af danske film og serier Disney+ har ikke udmeldt produktionsstop i Danmark, men har heller ikke offentligt annonceret danske projekter.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Samsung HW-Q995D (Q990D)

31 Oct 2024 |

Google TV har nu også reklamer i 'kun apps'-tilstand i Danmark

31 Oct 2024 |

Opdateret: Nu 83 bekræftede 'PS5 Pro Enhanced'-spil

31 Oct 2024 |

DRTV efter hård kritik: Vi ligner ikke Netflix og HBO

30 Oct 2024 |

Ny Mac mini med M4 Pro har både DisplayPort 2.1 og HDMI 2.1

30 Oct 2024 |

SkyShowtime har nu 4K, HDR10 og match af billedfrekvens

29 Oct 2024 |