I Tokyo fik Flatpanels lejlighed til at se Sonys nye RGB LED teknologi til LCD TV, der lanceres senere. Teknologien leverer imponerende billedkvalitet med udvidede farver og lysstyrke.

På CES-messen i januar så vi for første gang Hisense og TCL's RGB miniLED-teknologi til LCD TV, mens Samsung gik endnu længere ved at kalde deres nye LCD TV for "RGB microLED" – ej at forveksle med ægte RGB microLED skærme.

Bag facaden har Sony over de seneste tre år udviklet sin egen unikke RGB LED bagbelysningsteknologi til LCD TV, og det japanske selskab er overbevist om, at deres tilgang vil sætte en ny standard på markedet. Sony starter masseproduktion af RGB LED "i 2025", hvilket vi tolker som sent i 2025, men kalder det "2026-teknologi". Det giver en grov tidsramme for, hvornår vi kan forvente de første RGB LED LCD TV fra Sony på forbrugermarkedet.

Det er værd at notere sig, at Sony undlader at betegne sin teknologi som 'RGB miniLED' eller 'RGB microLED'. De kalder det blot 'RGB LED'. Efter at have set prototyperne, kan Flatpanels dog bekræfte, at de lysdioder (LED), der bruges, er meget små. Du kan selv vurdere i billederne længere nede, hvor en prototype ses side-om-side med miniLED LCD TV. Lad vær med at hænge dig for meget i marketingbegreberne.


Hvad er RGB LED?
Sony beskriver teknologien som "et nyt skærmsystem, der indeholder en uafhængig drevet RGB LED med en højdensitet LED-bagbelysning, som kan kontrollere tre primære farver individuelt – R (rød), G (grøn) og B (blå)".

Dette adskiller sig fra de nuværende LED- eller miniLED-bagbelysninger i LCD TV, hvor lysdioderne er og typisk bruger et lag af quantum dots foran til at konvertere blå til rød og grøn, som vist nedenfor.


 Venstre: QD-miniLED LCD. Højre: RGB LCD

Med individuelle røde, grønne og blå (RGB) lysdioder demonstrerede Sonys japanske ingeniører, hvordan den nye type bagbelysning kan udvide farverummet markant til 90% Rec.2020, nå op i lysstyrker på 4000 nits og forbedre betragtningsvinklerne. Derudover forbedres energieffektiviteten, samtidig med, at der leveres dybere sort og bedre kontrast ved hjælp af avanceret zonestyring.

Selvom QD-OLED TV kan allerede levere omtrent 90% Rec.2020 farver, opnår Sonys nye RGB LED-teknologi generelt højere lysstyrkeniveauer, hvilket resulterer i større farvevolumen. Sony præsenterede disse målinger af farvevolumen for at illustrere forbedringen, men Flatpanels har endnu ikke bekræftet dem uafhængigt.

 Farvevolumen fra populære skærmteknologien. Foto: Sony

Hvorfor er Sonys RGB LED bedre end teknologien fra Hisense, TCL og Samsung? Ifølge Sony skal vi helt tilbage til 2004, hvor de introducerede første RGB LED-bagbelysning i et LCD TV. Baseret på dette fundament og opbyggede kompetencer har Sony udviklet egen videoprocessor og LED-kredsløb specifikt til det nye system. I forbindelse med kommercialisering af teknologien samarbejder Sony med MediaTek, Rohm og Sana Optoelectronics.

Sony forklarer videre, at deres RGB LED har 66-bit styring (22-bit for hver RGB-kanal). Når det kombineres med LCD-panelets 10-bit kontrol per RGB-kanal, resulterer det i et 96-bit system, ifølge Sony. Til sammenligning bruges 22-bit styring af miniLED i den nuværende Sony Bravia 9.


 Generelle fordele ved RGB LED. Foto: Flatpanels

 Plus Sonys særlige sovs. Foto: Flatpanels

Sonys RGB LED ser fantastisk ud
På Sonys hovedkontor i Tokyo fik Flatpanels syn for sagen, da vi så håndbyggede RGB LED LCD TV prototyper, herunder et imponerende 75-tommer TV.

Herunder ses et nærbillede af det faktiske LED-modul. Bemærk de røde, grønne og blå (RGB) lysdioder i hver tri-LED.


 Bemærk de røde, grønne og blå (RGB) lysdioder. Foto: Flatpanels

Disse LED-moduler er så blevet integreret som RGB LED bagbelysning bagved et LCD-panel.

Hvordan ydede prototype-TV'et? Kort fortalt, så var det imponerende – uden tvivl næste generation inden for billedkvalitet på LCD TV.

Hvad angår farvegengivelse, så kommer QD-OLED nærmest. Prototypen matchede farverummet fra QD-OLED, men leverede samtidig væsentlig højere lysstyrke  i fuld skærm og højlys end Sony A95L, der blev brugt til sammenligning. Som resultat heraf så især kraftigt oplyste farver i HDR-indhold mere intense og rene ud. Højlys i HDR funklede med stor intensitet.

Under en af demonstrationerne så vi en scene fra Aladdin live-action filmen i HDR, hvor farverne fremstod lysere og mere mættede end på QD-OLED TV'et. I en anden scene fra Disneys Frost, domineret af blå nuancer, så vi udvidede betragtningsvinkler i forhold til nuværende LCD TV. Det skyldes, at de røde og grønne lysdioder stort set blev slukket i den meget blå scene fra Frist, hvilket minimerede crosstalk og dermed farveforurening, når skærmen betragtes fra siden. Effekten vil variere afhængigt af farverne i scenen, men Sonys demo viste en overbevisende forskel via en speciel opsætning, hvor Sony kunne skifte mellem RGB LED-styring og at have alle RGB LED'er var tændt på én gang. Selvom forbedringen i betragtningsvinkler var synlig, så er der dog stadig begrænsninger. Det er stadig ikke på niveau med OLED.

RGB LED forbedrer desuden energieffektiviteten i forhold til miniLED, der – som vi tidligere har argumenteret for – er blevet en afgørende drivkraft i at forbedre billedekvaliteten i dag. Afhængigt af scenen (lysstyrke, farvesammensætning, SDR/HDR osv.) kan bagbelysningen justeres dynamisk. Ved for eksempel at slukke de røde og grønne lysdioder, og kun oplyse den blå diode, reduceres energiforbruget. Den sparede energi kan derefter bruges til enten af sænke strømforbruget eller til at øge output i den blå lysdiode.


Zonestyring med RGB LED
Hvad angår farvegengivelse så repræsenterer Sonys RGB LED teknologi et væsentligt fremskridt på LCD. Men hvad med kontrast og lysstyring? Disse aspekter er mindre afhængige af RGB LED i sig selv og afgøres i stedet primært af antallet af lyszoner (dimming zones) og hvordan de styres. Det er her, Sonys egenudviklede driver og algoritmer kommer i spil, hvilket ifølge dem selv giver en nøglefordel.


 miniLED bagbelysning (venstre) og RGB LED bagbelysning (højre). På venstre side af hvert TV er LCD-panelet foran, mens bagbelysningen er eksponeret på højre side af hvert TV

Sony gav et par hints, men Flatpanels har regnet på sagen: Den 75 tommer prototype havde 240x128 tri-LED'er, i alt 92.160 LED'er (30.720 røde, 30.720 grønne, 30.720 blå). Tri-LED'erne styres i grupperinger af 8, hvilket svarer til 1 zone, altså i alt 3.840 lyszoner. Med lidt kreativ matematik kunne man hævde, at der er 11.520 zoner (3x3.840), idet de røde, grønne og blå dioder kan styres individuelt inden for hver 8-gruppering. Sony understregede dog, at den færdige TV-skærm til forbrugermarkedet kan afvige fra prototypen, så vi nævner blot tallene til reference. Til sammenligning har Sonys 75-tommer Bravia 9 ca. 2000 lyszoner.

 Læs også: Test: Sony Bravia 9 (XR90)

Med næsten 4.000 lyszoner leverede prototypen præcis styring af baglyset, men den er stadig langt fra selv-emitterende skærme som QD-OLED, hvor hver pixel i praksis fungerer som én lyszone (altså over 8 millioner zoner i 4K OLED). Denne begrænsning var synlig i nogle scener, hvor Sony A95L (QD-OLED), der blev brugt til sammenligning, leverede bedre billedkvalitet. Af og til observerede vi lysglorier omkring lyse objekter i billedet, og en interessant detalje ved RGB LED er, at glorien omkring et lyst objekt kan fremstå rød, grøn eller blå – i stedet for hvid – afhængigt af objektets farve i billedet.

Du kan få en god fornemmelse for, hvordan lyszonerne fungerer ud fra billederne ovenfor og nedenfor. Forestil dig nu, at der skal gengives en lille, funklende stjerne ved 4.000 eller bare 2.000 nits. Det er umuligt uden at skabe en meget synlig glorie omkring stjerne. Der er stadig en situation, som tvinger lysstyrken af stjernen til at blive reduceret ned mod LCD-panelets iboende kontrastforhold, idet stjernen er meget mindre end LED-lyszonen. Eksempel: Et VA LCD-panel har typisk 5.000:1 kontrastforhold, hvorfor en stjerne på en 0,01 nits sort baggrund kun kan gengives ved 50 nits, før en lysglorie omkring stjernen begynder at kunne ses. Kunsten med LED-zonestyring er at finde en gylden middelvej.

På zonestyring er der med andre ord plads til forbedring i fremtidige generationer af RGB LED til LCD TV. Ikke desto mindre markerer RGB LED overordnet set et væsentligt løft i billedkvalitet i forhold til Sony Bravia 9, der stod ved siden af under flere af demonstrationerne. RGB LED overgår Sony A95L (QD-OLED) i meget lyse og farverige scener, hvilket Sony primært brugte. Det er dog vores forventning, at QD-OLED stadig vil være bedst i mørke scener og komplekse billedekompositioner, især når lyse objekter er meget små såsom stjerner eller refleksioner.


 miniLED bagbelysning (venstre). RGB LED bagbelysning (højre)

Sonys nye flagskib
Som nævnt tidligere kalder Sony det "2026 teknologi" og det står klart, at teknologien ved lancering vil være forbeholdt et flagskibs-TV. Vi ved ikke, hvad det bliver, men mon ikke det bliver en ny Bravia 9 eller noget endnu højere.

Sony blev ikke særlig konkret ud over at sige, at RGB LED har "potentiale til større størrelser end OLED". Selskabet giver heller ikke løfter, hvad angår maksimal lysstyrke på TV-skærmen, men i og med, at prototypen når 4000 nits, så er det muligt, at Sony sigter efter dette niveau, særlig med tanke på selskabets udmelding sidste år om at 4000 nits er næste skridt for HDR.

Derudover kan vi kun spekulere på nuværende tidspunkt.

En interessant detalje er, at et LCD TV med RGB LED vil overgå Sonys ekstremt dyre BVM-HX3110 mastering-monitor – med dobbeltlags LCD – til filmstudier, både på farver (90% vs. 83% Rec.2020) og potentielt farvevolumen, såfremt 4000 nits opnås. I den forbindelse nævnte Sony, at de også planlægger at implementere RGB LED i mastering-monitorer. Det vil gøre indholdsskabere i stand til at arbejde med en endnu bredere palette af farver, der kan fremvises hjemme i stuerne på RGB LED LCD TV, QD-OLED TV og OLED TV med 'Primary RGB Tandem' – ikke biografprojektorer.

Nu venter vi. Sonys modelprogram for 2025 præsenteres på et senere tidspunkt.