Til diskussion og snak om computerskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#51954
Hejsa

Som nogle få af jer måske har læst, så kommer der en højfrekvent tone fra min Eizo S2401WSE, når jeg især har tekst-dokumenter med meget tekst, eller andre ting hvor der er meget tekst.

Den 19. december skrev jeg til Eizo på den angivne e-mail adresse til service og support [email protected]
Jeg forklarede dem problemet, som undrede mig en del, og at jeg var i tvivl om der kunne være noget galt med backlight eller strømforsyningen.
Jeg skrev at jeg håbede meget at høre fra dem og oplyste også mit telefonnummer i tilfælde af, at de foretrak ikke at svare mig pr. mail.

Jeg har endnu ikke hørt noget fra dem. Jeg forestillede mig umiddelbart, at det skyldtes, at der var juleferie, men efterhånden har der altså været mange hverdage siden jeg sendte dem mailen.

Fungerer det generelt bedst at ringe til dem? Eller burde de svare mig pr. mail?
De har også en online kontakt-formular, som jeg overvejer at anvende.
Har I nogen personlige erfaringer eller kendskab til deres support?

Mvh. Martin
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#51976
Hvorfor ikke bare give deres servicetelefon et kald og selv finde ud af det? ;)
Af mhca
#51979
Fordi jeg desværre meget af tiden ikke har mulighed for at kontakte dem pr. telefon, da jeg har et travlt studie.
Men jeg prøver måske deres telefon, hvis jeg finder et hul i planerne.

Kunne bare være, der var andre der havde en fornemmelse af, om det kunne lade sig gøre at få svar uden at bruge telefonen. Mail er lidt mere flexibelt.
Af mhca
#52118
Måske er jeg bare dum og kan ikke finde ud af at ringe til det rigtige nummer, men jeg kan altså ikke komme igennem til Eizo.
Der står både et nummer her:
http://www.eizo.dk/eizo/smpage.fwx?smla ... AN&page=11
og et her:
http://www.eizo.dk/eizo/smpage.fwx?smla ... N&page=829

Det ene har 00 til sidst og det andet har ikke. Ringer jeg fra min fastnettelefon lyder det først som om den går igennem, men begynder så bare at dutte optaget. Ringer jeg fra min mobil, så får jeg en kvindestemme der siger at nummeret ikke eksisterer.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg taste noget bestemt inden det opgivne nummer?

Mvh. Martin
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#52132
Hvis jeg ringer til dette nummer:
00 800 594 105 00
så får jeg en svensk stemme i røret som siger "velkommen til Eizo Europe...".
Af mhca
#52174
Ok. Tak for testen yakken.
Det var godt nok irriterende. Så vil jeg forsøge at komme igennem igen ved lejlighed.
Jeg antager, at du ringede fra en fastnet-telefon?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#52175
Jeg benyttede en IP-telefon, men ja, det er jo også en fastnet. Jeg lavede endnu en test og der røg jeg blot direkte igennem uden at Eizo-kvinden bød mig velkommen. Det lød lidt som om man blev smidt rundt i et telefonsystem, hvor telefonen kun fik lov at ringe én gang hvert sted.
Af mhca
#55394
Jeg forsøgte igen at ringe forgæves til supporten forleden dag, både fra min fastnet og min mobil og med diverse nummerkombinationer og med og uden +'er foran.
Skal dog siges at min fastnet kører via en fælles server og en central placeret på mit universitet (DTU), så det kan være at det laver lidt ged i det.

Nu har jeg direkte udfyldt deres service-formular om en ombytning af min skærm. Jeg fik svar om, at de enten ville kontakte mig først eller også blot sende mig en ombytningsenhed, som jeg kunne tjekke for fejlen og derefter returnere min egen skærm.
Så nu krydser jeg fingre, og hvis alt går efter planen, så vil jeg klart anbefale Eizo fremover. Det minder mig om IBM's garanti-ordning. Jeg lader nok høre fra mig, hvordan det kommer til at gå.

Mvh. Martin
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#55397
Lidt trist at det skulle være så svært at få fat på dem, men lad os håbe at en ombytning går smertefrit.
Af mhca
#55833
Jeg fik besked i fredags omkring at UPS skulle ankomme mandag med min replacement skærm, og det gik efter planen.

Desværre så havde den nye skærm det præcist samme problem og i samme grad, så det hjalp mig desværre ikke rigtigt :-(
Jeg har derfor pakket skærmen ned igen, og afventer nu svar pr. mail om jeg ikke blot skal sende den nye skærm retur.

Foreløbigt rigtigt god service. Om der dog så her senere hen opstår nogen problemer i forbindelse med returnering, eller om de begynder at opkræve mig gebyrer e.l., det må tiden vise.

Mvh. Martin