Debat af skærmeteknologi, nutidens såvel som fremtidens. LCD, plasma, OLED samt HD, 4K, 8K, HDR mm.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af dd
#51471
Sad og så en film på den nye tv2 film-hd kanal. Jeg synes dog ikke, at kvaliteten lignede HD. Nogen der ved, om der kun vil stå "HD" ved logoet, når der vises i HD-format (ligesom på kanal 5-HD) ?.
Synes også jeg har set film på Kanal5-HD(med HD på logoet), jeg ikke synes kvaliteten var HD-agtig ved.

Kan der være forskel på HD-kvalitet ?. Jeg mener - sidder man og ser fx. Discovery-HD eller BBC-HD synes jeg at billedet er væsentligt bedre end ved fx Eurosport-HD eller Kanal5-HD(med HD ved logoet) ?. Jeg synes faktisk ikke jeg endnu har set en film, hvor billedet kan sammenlignes med fx Discovery-HD, til trods for at de indikerer, at det ER HD ved at sætte det på logoet...

Jeg kan forstå, at TV2film.HD vil sende 30-40 år gamle film i HD. Blev film overhovedet optaget i HD dengang ?
Af sketchpad
#51474
Orginalmaterialet er altafgørende for hvor godt det bliver gengivet i HD.

Jeg vil tro at TV2-FILM-HD vil sende alle de filme de KAN og HAR i HD, mens de normale filme blot bliver opskaleret og behandlet på den bedst mulige måde. De kan sikkert af naturlige årsage ikke vise alle film i ægte HD da der
ikke er så mange film i HD endnu.

MEN - nu det er sagt - så er der POTENTIALE til masser
af gamle film i HD senere, da man kan finde de gamle filmrulle
(der er optaget på alm. film) og overføre dem til digitalt HD
format.

De fleste gamle film har meget høj detaljegrad eftersom
det er FILM og ikke video der er optaget på, opløsningen
afhænger blot filmens kvalitet (film-korn/ISO/Lysfølsomhed)
etc..ak - det var dengang.

Så man kan sagtens komme til at se 50-70 år gamle film i HD
fremover, men det bliver nok ikke lige med det samme.

Ligesom TV5-HD kun sender 1-2 filme i HD hver dag, da
materialet der er oversat - er begrænset, endnu...men
det kommer, rest assured!
Af dd
#51475
Jeg synes bare, at de film som fx Kanal 5 sender i HD-kvalitet rent billedmæssigt ikke kan sammenlignes med fx Discovery HD eller MTV HD. Jeg synes, der er stor forskel på billedoplevelsen. Det er som om billedet ved de to sidstnævnte er langt mere detaljeret end de fil Kanal 5 sender i HD. Er det bare mig eller hvad ??
Af sketchpad
#51480
Næh, det kan du da ha ret i.

Stort set alle de dokumentarfilme som Discovery HD og National Geographic HD sender er jo special-produceret for og til
deres HD kanaler, så det skulle være mærkelig om der
ikke var en forskel.

Men jeg har set fantastisk HD kvalitet på 5'eren - det
er bare sjældent, men nogle af de filme de sender i HD
specielt de "Nyere" filme - har en rimelig høj definition.

Der er også lidt "synsbedrag" ude og lege med os når vi
sammenligner med to typiske "dokumentar-programs" kanaler
der for det meste sender film om natur og teknik, da
de ofte har masser af detaljer i baggrunden og følgelig
fokuserer på al den teknik der er omkring, mens en film
blot fokuserer på hovedpersonerne - fortælle en god historie, lys og stemning - og
ikke hvor mange "detaljer" der er i baggrunden...så tror
jeg det er DET der kan snyde os lidt.

Jeg har haft mange Blu-Ray filme som jeg synes ligner
alm. DVD filme i kvaliteten fordi man ikke rigtig
kan se en million detaljer i baggrunden osv, så det er
knapt så meget en "tech-demo" som de to kanaler er ;)
Af dd
#51482
Måske. Men jeg synes fx også at billedet på TV2 Sport-HD er fremragende. Det er tydeligt at se på deres udsendelser, at det er HD. Men det er selvfølgelig også selv produceret meget af det.

Men jeg har stadig ikke set noget på Kanal 5 HD, der tilnærmelsesvis har nået samme flotte billede. Kan stort set ikke se forskel på kanal 5 og kanal 5 HD, når de viser samme film.

Jeg kan også se, at TV2film-HD har HD i logoet hele tiden(selv på den normale SD tv2film kanal ???), så der er på den måde ikke nogen indikation af, hvornår det er ægte HD de viser.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#51511
Det er langt fra alle udsendelser på de forskellige kanaler der sendes i HD. På eks. Kanal5 HD sendes mange af udsendelserne blot i "forbedret digital kvalitet" hvilket ikke vil give synderlige forskelle i billedet. Ser du dog på programmer som CSI, så skal du enten have et defekt TV eller fedtede briller for ikke at kunne se forskel på den almindelige kanal5 og kanal5 HD - forudsat at du ser de udsendelser der sendes i primetime kl. 20. Så vidt jeg ved, så er det kun kl. 20 versionen af CSI der sendes i HD (og måske også kl. 21-versionen i december), de andre gør ikke.

Tager du derimod BBC HD og Discovery HD, så er de jo kendetegnet ved at have deres eget programforløb, som ikke følger de oprindelige kanaler, så derfor kan de sagtens sende HD hele dagen - de genudsender jo nærmest alt hver dag.

Jeg skal ikke kunne sige om TV2's nye kanal fusker med HD logoet, så der reelt ikke er nogen indikator for hvornår man se på HD og hvornår man ikke gør, men hvis de har bare lidt skam i livet, så får de sat det på. Alt andet er umoralsk.
Af dd
#51516
Så sætter man sig ned for at se premieren "National Treasure" på TV2 film-hd. Og så er der ingen undertekster, så man måtte se den på TV 2 for at få undertekster... Hvad sker der ???
Af sketchpad
#51521
Personlig jubler jeg over HD kanaler med valgfrie undertekster, for jeg kan ikke fordrage dem, de er blot i vejen og forstyrrer den dejlige film oplevelse.

Men for folk der har besvær med Engelsk + børn, er det
selvsagt en must - men så er det jo som du siger - blot
at tænde for underteksterne ;)

Jeg er virkelig glad for at underteksterne ikke er påtvunget.
Og hvorfor skulle de nu også det? Eneste mulighed for
at modtage HD er via en dekoder - og alle dekodere har
denne mulighed, så - nice!

Jeg blev bl.a. virkelig lykkelig over at kunne vælge
ENGELSK original lyd på f.eks Cartoon Network, det har
man altid kunnet via Satellit - nu kan man også via
kabel - tv - yay for valgfrihed! (B
Af dd
#51524
Jeg fatter det ikke.

Jeg har HD-boksen fra Yousee, og jeg kan ikke se tv2flim-HD med undertekster. Det er den eneste kanal, hvor der ikke er tekster på.

Jeg mener ikke, at jeg skulle have slået undertekster fra(ved ikke engang hvordan man gør), og hvis jeg ved en fejl har gjort det, er det da underligt, at det kun lige er på den kanal, at der ikke er undertekster ;;)

Kan I andre se TV2film-HD med undertekster ? - og hvordan få jeg så mine undertekster på ?