Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af jrm
#42164
Jeg har længe været på udkig efter en god Philips LCD-skærm, men jeg kan ikke gennemskue hvordan jeg skal forstå model-numret. Jeg har fundet ud af, at det første to cifre er størrelsen i tommer, PFL står for LCD og PFP står for plasma – men derefter holder det også op. Nogen har Ambient light andre har Pixel Plus HD, osv. Er der nogen der kan hjælpe mig?
Af cannavaro
#42169
Philips har 4 Serier.. 30-50-70-90 Serien. F.eks. kan det hedde 32PFL3312, hvor 3 står for 3-Serien. Altså du kan kende Model-serien, ved det første tal efter PFL eller PFP.

Philips 30-Serie er discount-serien, og klart den mest skrabede udgave, og 50-Serien er ikke meget bedre, dog har den blandt andet Pixel Plus, som er et billedbehandlingsprogram, som trods alt er bedre end Digital Crystal Clear, som bliver brugt i 30-Serien, men stadigvæk ikke noget særligt brugbart system. Derfor ikke to skærme jeg vil anbefale, hvis du vil have et godt Tv.. Jeg sælger dog til dagligt mange af disse skærme, ofte fordi de er på tilbud, og nogle kunder kun vil købe billigt. Mange af kunderne er oftes Okay tilfredse med Tv'et i sin helhed, men de stiller heller ikke de store krav til kvaliteten. Man får hvad man betaler for, og det ved de fleste som regel godt.

Fra 70-Serien begynder det at blive lidt sjovere. Her får du blandt andet Ambilight i deres nye serier, men der er andre bedre skærme end 70-Serien, blandt andet PX80, som koster omtrent det samme.

90-Serien er Topserien, hvor du får det hele i èt fjernsyn. Selvom nogen vil sige, at der også her er bedre alternativer, Så er det altså et Superlækkert Tv, Som dog står ret ringe med fabriksindstillingerne. Har selv et Philips Tv (90), og det står rigtig rigtig flot..

Men hvad er dine krav til dit nye Tv? Skal du bruge det til Konsol, DVD, almindelig Tv? Hvor meget vil du bruge på det?

Du er lige nød til at opstillige nogle ønsker og krav, for ellers bliver det svært at hjælpe dig. Håber dog på, at du blev lidt klogere (eller måske blev du bare mere forvirret :s )
Af jrm
#42171
1000 tak for dit super svar. Jeg har kigget en del rundt omkring og jeg har fundet ud af, at Philips har et system, som giver ”bløde/rolige” bevægelser i billedet når der panoreres. Jeg har kun set tilsvarende kvalitet på et Sharp-TV – derfor er det Philips, som jeg sigter efter. Min kone er lidt imponeret over ambient light, så det giver en yderligere grund til at gå efter et Philips. Når jeg ser på nettet kan jeg se en stor forskel i priserne på Philips-skærmene, men jeg har svært ved at gennemskue om det indeholder den form for billedprocessering, som jeg beskriver. Jeg sigter efter et 37” måske 32” måske 42” afhængig af prisen. Jeg regner med ca. kr. 10.000 og vil godt give afkald på ambient light. Jeg skal bruge det som TV i stuen.
Af cannavaro
#42175
Det du sikkert søger efter er HD Natural Motion.

Sakset fra deres hjemmeside
Philips har opfundet Digital Natural Motion for at fjerne den uro, der kan forekomme ved visning af levende billeder. Digital Natural Motion vurderer bevægelse i billedet og korrigerer vibrerende bevægelser i både TV-transmissioner og film (DVD). Resultatet er en naturlig gengivelse af bevægelser og en fantastisk skarphed, der bringer oplevelsen op på et højere niveau.

Den butik jeg arbejder i, har vi en demo fra Philips hvor der demonstreres forskellen imellem Natural Motion slået til og fra, og da det er en demodisk, så ser det imponerende ud, men virkeligheden er en anden.

Synes ikke Natural Motion virker rigtig godt.. Jo, den giver dig nogenlunde flydende bevægelser, men oftest med små hak i billedet, og det kan næsten blive for meget. Rigtige entusiaster vil fordømme denne teknologi, da den giver et lidt kunstigt billede, det er som om, at alt pludselig bare går meget hurtigere.

Jeg har personligt slået funktionen fra, men mange jeg kender er vilde med det, fordi den da også har sine udmærkede fordele for nogen. Det er et spørgsmål om smag og behag.. Man kan sige, at det ikke er altid den vurderer rigtigt..

70-Serien og opad har denne funktion. 90-Serien har 100 Hz, hvilket kunne have været en god tilføjelse, hvis ikke man lige SKAL slå NAtural Motion til, før 100 Hz aktiveres. Flot lavet af Philips !:(

Men det skal ikke gå op i sure miner. Du får stadigvæk gode skærme, men med dit budget bliver det nok svært at få 90-Serien som jeg kraftigt anbefaler, medmindre du altså vælger en 32" model.
Af jrm
#42186
Mht. Natural Motion så har jeg ikke anden erfaring med det end det jeg har set i butikkerne – min umiddelbare vurdering er dog, at det giver en del. For et måneds tid siden var jeg ude hos noget familie, som lige havde fået en kæmpe Samsung fladskærm (50” eller sådan noget) samt en Blueray afspiller. Imens konerne snakkede om sylte og vandmelon satte vi mænd os for at se Die Hard 4 på maskineriet. Opløsningen var imponerende men jeg synes hakkene under panoreringerne var så iøjnefaldende at det ødelagde en del af oplevelsen. Derfor tror jeg, at jeg vil være et offer for Natural Motion.

Jeg har set en 42PF9641D på nettet til kr. 10.999, men jeg kan ikke se nogen steder at den skulle have Natural Motion – Ved du det? Jeg tror 32” er i underkanten, så det kan godt være at jeg må skyde lidt flere penge efter den. Har du et godt forslag til model jeg skal kigge nærmere efter?
Af cannavaro
#42193
Som sagt, så er den demo du ser i butikkerne af Natural Motion ikke lig med virkeligheden. Forskellen er slet ikke så Stor, jo måske på en skodmodel fra Sony, i forhold til en topmodel fra Philips, men i bund og grund er der andre parametre som desusen gør sig gældende i forhold til flydende bevægelser.. Du kan godt have Natural Motion i et Tv, Men hvis blandt andet billedmotoren, (Processoren) ikke er god eller hurtig nok, kan det være ligemeget. Udover det, så kan deres Samsung model godt være én af de billige modeller, og her vil der selvfølgelig opstå hakken i billedet, da fjernsynet ikke er bedre.

Men i bund og grund tror jeg du vil være én af dem, som vil få fint glæde af Natural Motion..

Med hensyn til 42PFL9642D har den både Natural Motion, 2-kanals Ambilight og 100 Hz, samt FULL HD.

Specifikationer

Den kan jeg kun anbefale til dig. Overrasket over prisen.. Godt nok er det sidste års model, men stadig en Rigtig god skærm. Med hensyn til Natural Motion, bør du tage ind i en butik, og prøve at lege lidt med Natural Motion. Prøv så vidt muligt at sætte noget almindeligt Tv-signal på, og se om du kan se forskellen, og hvad du syntes om det.. Husk at slå alt billeforbedringsteknik fra, som f.eks. Active COntrol, Lyssensor, Pixel Plus Osv, hvor du kun har Natural Motion slået til, og evt 100 Hz.
Af jrm
#42195
Igen – mange tak for dit kompetente svar. Mht. til modellen 42PF9641D så svarer du på 42PFL9642D – er det en fej eller er det en anden model du anbefaler? Jeg har googled lidt på 42PF9642D men kan ikke finde nogle danske sider om den.
Af cannavaro
#42198
42PF9642D kan ikke fåes i Danmark mere. Den kan til gengæld fåes i Tyskland, men oftes kun i 37". Det glemte jeg at sige.. 42PF9641D er desværre en meget skrabet udgave, uden 100 Hz, og kun med Pixel Plus 2 (Billedbehandlingsteknologi).. Godt nok har den Natural Motion, men den ældre udgave.. Udmærket Tv, men kan anbefale dig http://www.wupti.com/Produkter/42PFL7603D_(Wupti1).html, hvis du ikke gider købe 9642D fra Tyskland.

Den har Pixel Plus 3 HD, Bedre sortniveau, nyeste model, HD Natural Motion, flere tilslutninger, blandt andet 4 HDMI.. Som før nævnt, SKAL du op i 70-serien, for at få noget godt, og det er denne skærm..