Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#41738
Er dette Plasma Fjernsyn ligeså godt som et LCD FUll HD.

Når vi snakker om brug til pc hdmi overførsel til TV brug så man kan se dvd film og arbejde med computeren generelt programmer m.v.
Og kunne se bluray film igennem sin pc over på fjernsynet.

Og ellers generelt til TV brug ud over PC delen???
Jeg har ringet til elgiganten som siger at det er fuldt ud ligeså godt som med et LCD TV.

Jeg bekymre mig dog over at man ikke kan lægge sådan et Plasma ned for hvis nu man skal flytte det, så er man nød til at lægge det ned hvis det skal kunne være i en bil eller andet. 50T fylder jo en del i diameter plads mæssigt.

Men kom med jeres hjælp tak.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#41745
Hvis du vil bruge skærmen som substitut for en PC monitor, så kan det bestemt ikke anbefales at tage et plasma TV. Kan du ikke lige skrive en præcis liste over hvad du vil bruge skærmen til når den er sat til din PC - dvs. vil du arbejde med Word, Excel og lignende programmer?

Til at se film, spille osv. så er det fint, men dit spørgsmål er lidt kryptisk:
Du slynger det ud som om du vil høre om TVet er bedre end et vilkårligt LCD TV. Du må da have noget du vil sammenligne det med?

Umiddelbart kan jeg finde en hel del andre plasma TV jeg hellere ville have stående end nævnte Hitachi model. Er du interesseret i at få hjælp til at finde et bedre TV til prisen (og hvad ER prisen) eller er det kun denne model du er interesseret i?

Det er dog sandt at du ikke bør lægge TVet ned når du fragter det. Hvis du ikke selv har kapacitet til at fragte det stående, så få det leveret.
Af svingeren
#41752
Jeg vil gerne bruge skærmen til følgende:
Officepakken det vil sige word,Excel,outlook m.v.
Dvd film som dvd5 og dvd9 og bluray. Så den skal kunne tage 1920X1200 menter jeg det hedder altså full HD, hvis jeg skal have glæde af dette.
Eller skal den bruges til at se live TV med over internettet på den ene side, da vi har fibernet 25Mbit. Og på den side til TV igennem sådan en DVB T boks vi har stående som omformatere analog til digitalt. Og jeg regner med i fremtiden at kunne se HD på en del kanaler igennem min tv udbyder.
Ellers skal jeg bruge den til videoredigering dog i mindre perioder og billeder som man skal se på.
Hjemmeside fremstilling m.v. kommer også på tale.
Så det spænder vidt for sig hvad jeg skal bruge den til, ud over at se tv naturligvis.

Jeg spiller ikke spil, det vil sige playstation og i den stil. Man ved dog aldrig hvad der sker i fremtiden på det punkt, men pt nej.

Hvis dette tv jeg har vist ikke er fornuft til det jeg skal bruge, skal der findes et andet som kan bruges til formålet, og som koster mellem de 6-8000 kr. ca. Ville dog helst have et som var i størrelsen 42 og op efter.

Jeg har på nuværende tidspunkt et sony 32T af ældre dato, som jeg ikke kan bruge hdmi til, da det ikke eksisterede på daværende tidspunkt, ca 3-4 år tilbage i tiden.

Jeg har egenligt ikke så meget at sammenligne med. Har set på en del samsung tv, men synes ikke helt man kan sammenligne dem med Hitachi P50T01E som jeg har kigget på.
Jeg har været i elgiganten, Fona,Computercity og Expert, og jeg må sige at jeg kun blev mere forvirret af alle de forskellige udmeldinger de gav mig. Følte ikke rigtigt at de gav mig nok eller brugbart info, til at finde et godt TV som også magter PC opgaven.

Jeg vil dog sige at samsung design er lækkert. Dog også i den dyrer ende af skalaen. Jeg har et 22T samsung i forvejen til min pc, dog ikke specielt godt da det er et kombi tv/pc, men har dog været tilfreds med dette imens man har haft det.