Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af r.kristensen
#39969
Hej alle sammen

Har i et par måneder kigget efter et fjernsyn til stuen. Der er tale om en meget lys stue pga. 2 store vindues partier som vender mod syd-vest.

Fjernsynet skal bruges til sport (specielt fodbold), film og hverdags tv.

Har regnet med omkring 40 tommer, hælder mest til LCD pga. den meget oplyste stue, men kom endeligt med input hvis jeg er galt på den. Siddeafstand er omkring 3 meter.

Har kigget på sony W4000, men er åben for andre forslag, med et budget på max 12.000.
Af zyckelmaster
#39971
Medmindre de to vinduer gør, at solen skinner direkte på skærmen en stor del af den tid du ser fjernsyn, så er lyset ikke noget problem i forhold til de gode plasmaskærme. Refleksbehandlingerne er så gode, at det kun er den direkte sol eller andre meget stærke direkte lyskilder som giver et problematisk genskind. Faktisk er det sådan, at hvis du i dag har en crt-skærm, så oplever du for nuværende kraftigere genskin, end du vil gøre med en ny plasmaskærm.

Jeg ville med dit behov og din budgetgrænse vælge et Panasonic PX80 i 42" (hvis altså du ikke har solskin direkte på skærmen). Det håndterer såvel sport, film som alm. tv langt bedre end nogen lcd-skærm til under 12.000 kr.

Jeg har selv den pågældende skærm i en meget lys stue, men lyset er intet problem (solen skinner så heller ikke direkte på skærmen efter klokken 13.00), og jeg kan kun beskrive min tilfredshed med dette billede: (B

Hvis du på grund af solen er nød til at vælge LCD-skærm, så er dit eget forslag et godt bud og eneste fornuftige alternativ er nok den nye Samsung 600-serie.
Af r.kristensen
#39973
Der er tale om gulv til loft vinduer så der vil i en periode sent eftermiddag og tidlig aften være mulighed for at der kommer sol direkte på skærmen. Der vil være nogle foldegardiner men ikke mørklægningsgardiner så der vil være sol mod skærmen! Men ved ikke om jeg skal lade mig afskrække af dette?

Min nuværende crt er ikke glad for sollyset, men hvis jeg trækker gardinerne for er det ikke noget problem for mig.

EDIT: jeg er ikke vild med designet af PX80 på de billeder jeg har set af det, så hvis det bliver plasma vil jeg gætte på at PZ80 bliver skærmen jeg går efter!
Af zyckelmaster
#39978
Personligt har jeg ingen problemer med designet (i forhold til, hvad man ellers ser i samme prisklasse), men hvis det er et problem for dig, så er PZ80 jo bestemt ikke en ringere skærm (men dog noget dyrere). Og hvis du ikke har problemer med dit crt, så er der heller ingen problemer med PX80/PZ80. Jeg ville klart gå efter en af de to skærme, hvis jeg var dig.