Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af bp
#34962
Hej forum

Jeg skal til at købe min første fladskærm, og nu har jeg læst diverse indlæg og test og været lidt rundt i butikkerne.

Det skal bruges til tv, dvd og senere blu-ray og måske PS3. Lige nu har jeg analogt YouSee, men jeg skifter til digitalt YouSee, når jeg får tv'et.

Umiddelbart hælder jeg til Samsung M86, selvom jeg ikke synes, billedet er perfekt (men det er der jo næsten ikke noget, der er). Jeg sidder ca. 2,5 m væk fra tv'et, så umiddelbart hælder jeg mest til 37", men specifikationerne på 40" er bedre pga. Super Clear Panel og en højere kontrast. Men har det nogen større betydning, eller er de to tv stort set ens?

I må også meget gerne sige til, hvis I har nogle bedre bud - det må koste omkring 10.000,-

PS:
Jeg var nede i Hifi-klubben, hvor de anbefalede mig et SAMSUNG PS42C96HD plasma-tv http://hifiklubben.dk/produkter/billede ... m_sort.htm

Billedet var superflot, men jeg er ikke helt tryg ved at købe plasma... Fik at vide, at det ikke er velegnet til konsolspil pga. burn in. Derudover tror jeg, det er en ældre model, og så har det ikke full hd.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#34967
Vi har usansynligt mange tråde der handler om LCD vs. plasma og der er mindst ligeså mange tråde der handler om indkøb af TV omkring de 10.000 kr.

Jeg vil anbefale dig at søge i forum først.
Af bp
#35026
Nu har jeg læst en masse indlæg i jeres forum, og rigtig mange af jer peger på TH-PX80 (hvad betyder det "E", som står efter en af modellerne?). Derfor vil jeg tage ud i en butik og kigge på det en af dagene.

Jeg kan se, der er andre Panasonic med full hd, men at dømme ud fra de mange indlæg, så lader det til, at PX80 stadig er værd at foretrække (i hvert fald hvis man ikke skal langt over 10.000). Ikke sandt?

Skal jeg vælge 37" eller 42"? Jeg hælder mest til 37", da jeg kun sidder ca. 2,5 m fra skærmen.

Kan I anbefale en ordentlig forhandler, hvor prisen samtidig er god? Jeg så en, der nævnte Totaltv.dk (Buddinge Radio & TV, Søborg), hvor 37" står til 8.995 kr. Er der andre steder, som er bedre? På Hifipriser finder man diverse forhandlere, men jeg kan se, at flere af dem ikke får den bedste kritik herinde...